Politics

Verdensmålene & Forretning : DMDP informationsmøde 4. juni kl. 15

By  | 

Danida Market Development Partnerships (DMDP) promoverer kommercielt orienterede partnerskaber, der bidrager til at udvikle markeder og fremmer lokal økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Derfor kan det for en virksomhed være en løftestang til at afprøve nye forretningsmodeller og komme ind på nye markeder. Et DMDP partnerskabsprojekt tager udgangspunkt i en forretningsidé drevet af én eller flere virksomheder, der driver ansvarlig forretning. Forretningsidéen skal understøtte lokal udvikling og bidrage til at levere på Verdensmål 8 (lokal økonomisk vækst og beskæftigelse). Derfor kombinerer DMDP partnerskaber viden, løsninger og ressourcer fra virksomheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervsorganisationer, myndigheder og andre relevante ikke-kommercielle partnere. Det giver mulighed for både at skabe mere transformative udviklingsresultater og levedygtig forretning.

 

 

Program:
15:00: Velkomst
15:10: Hvad er et DMDP partnerskab og hvordan søger man
15:30: Q&A
16:00: Networking hvor du kan tale med virksomheder og organisationer som er aktive i DMDP projekter
17:00: Tak for i dag            

 

 

DMDP er åben for ansøgninger fra potentielle partnerskaber. Der er 100 mio.kr. til rådighed i 2019 til mellem 10 og 12 partnerskaber. Konceptnote ansøgninger skal indsendes senest 9. august 2019. For at komme i betragtning skal et partnerskab som minimum bestå af en privat virksomhed og en ikke-kommerciel partner. Én af partnerne skal være lokal. Ansøgningen indsendes af en ikke-kommerciel partner.


Tilmelding til informationsmødet skal ske her senest den 29. maj. Der er begrænsede pladser.
Adresse: House of Green, Vesterbrogade 1E, 1620 Kbh. V, dørklokke State of Green / P4G.


For interesserede, som ikke har mulighed for at deltage i mødet, arrangeres et virtuelt informationsmøde den 6. juni kl. 15. Tilmelding til den 6. juni på link her (senest 29. maj) 

Via Udenrigsministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret