Politik

Venstre i opposition: Nu skal vi fremad – sammen

By  | 

Via Venstre

I Venstre kan vi se tilbage på to rigtig gode valgresultater i maj og juni. Fordobling af mandattallet ved EP-valget og ikke mindst den største mandatfremgang af alle partier ved folketingsvalget.
 
Det er en fantastisk platform at starte fra. Og det forpligter.

Som oppositionens største parti bærer vi et stort ansvar for at agere konstruktivt og kritisk over for den nye regering. Det skylder vi de mange danskere, som før sommerferien satte kryds ved Venstre, og som forventer, at vi vil gøre, hvad vi kan for at byde os til og søge indflydelse, når vi kan få Venstres politik igennem eller sætte markante fingeraftryk på regeringens politik.
 
Fremadrettet vil vi derfor byde os til, når ikke det bryder med følgende tre principper:

  • Det må ikke gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed i Danmark
  • Det må ikke skade vækst eller velstand i Danmark
  • Det må ikke underminere den faste og fair udlændingepolitik.

Hvis disse principper er opfyldt, vil Venstre søge indflydelsen og gøre, hvad vi kan for at trække den socialdemokratiske regering i den rigtige retning.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke samtidig skal være kritiske. Venstre er det suverænt største borgerlige parti i oppositionen. Ja, vi er faktisk større end de andre borgerlige partier tilsammen.

Og selv om vi mistede serveretten i dansk politik, da vi forlod regeringskontorerne, har vi nu fået en anden serveret – og pligt – til hele tiden at overvåge, udfordre, kontrollere og udspørge regeringen i alt dens arbejde.

Det betyder, at vi i den kommende periode vil følge op på, om Socialdemokratiet overhovedet kan levere konkrete løsninger på deres mange luftige løfter fra valgkampen. Det gælder retten til tidlig folkepension, 1.000 flere sygeplejersker, 3 mia. kr. ekstra til velfærd fra konsulentudgifter, velfærdsloven og ikke mindst videreførelsen af en stram udlændingepolitik.

LÆS/ READ  Giv et like til vores formand og farmand

Med andre ord: Vi er i arbejdstøjet. Og vi er helt klar til at give Mette Frederiksen og den nye regering kamp til stregen!


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret