News

Vakse naboer kan få indbrudstyve i fængsel

By  | 

Via Politiet

Det var blandt andet takket være gode vidner, at Østjyllands Politi mandag fandt frem til den 34-årige mand, der menes at have begået indbrud i en villa på Struervej i Randers i lørdags. Indbruddet blev begået ved højlys dag, og en nabo havde set en ukendt mand gå ud fra huset og kunne give et godt signalement af ham.

Det afgørende bevis kom dog senere på dagen, da den forurettede tæt ved hoveddøren fandt en sammenkrøllet kvittering, som han mente kunne tilhøre indbrudstyven. Kvitteringen stammede fra en tankstation i nærheden, og da politiet fik sikret overvågningsbillederne fra stedet kunne de konstatere, at kunden på billederne var identisk med en 34-årig mand, som betjentene kendte godt i forvejen.

Mandag eftermiddag besøgte politiet så den 34-årige mand i hans lejlighed i Randers. Her fandt betjentene blandt andet koster, der menes at stamme fra indbruddet på Struervej i lørdags. Manden blev anholdt og sigtet for indbrud og blev altså tirsdag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet i fire uger.

 

Gode naboer kan forhindre indbrud

Sagen fra Randers er et godt eksempel på, at gode og vakse naboer kan gøre en forskel. I den konkrete sag hjalp borgerne med at få fanget indbrudstyven, men gode naboer kan også ofte være med til at forebygge indbrud.

”Indbrudstyvene holder sig ofte væk, hvis de oplever, at nogen holder øje med deres færden. Det kan for eksempel bare være, at en nabo går ud og siger hej, hvis man ser en ukendt person i området, og måske spørger lidt til, hvad vedkommende laver. Indbrudstyve vil helst arbejde i fred, så hvis de føler sig overvåget, så opgiver de som regel,” siger vicepolitiinspektør Gert Bisgaard.

READ ALSO  The Christmas election outcome could batter or boost your wealth. Here’s what I’d do now

Er du snart på vej på sommerferie, og vil du gøre livet svært for indbrudstyven og nedsætte risikoen for indbrud, så følg vores fem gode indbrudsråd:

  1. Bliv nabohjælper
  2. Tænd lys udenfor og klip hækken lidt ned
  3. Gør døre og vinduer svære at bryde op
  4. Gem værdigenstande væk, så de ikke er synlige udefra
  5. Få huset til at se beboeligt ud – lad legetøjet ligge og vasketøjet hænge

Få flere gode råd til, hvordan du bedst sikrer dig mod indbrud på botrygt.dk.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret