Via MyBanker

Efter mange banker har indført negative renter, er danskernes interesse for at investere deres penge blevet større. Der er mange ting, du skal vide, hvis du har lyst til selv at prøve kræfter med investering. Èn af dem er din investeringsstrategi.

Læs om hvad du skal overveje, inden du investerer her

 

Den aktive og passive investeringsstrategi

Overordnet set er der to måder at investere sine penge og pension på; en aktiv strategi eller en passiv indeksstrategi. Hvis du gerne vil have mulighed for at få et større udbytte end markedsgennemsnittet – altså få mere i afkast end gennemsnittet af dem der investerer – skal du bruge den aktive strategi. Med en aktiv strategi skal du, eller dem der hjælper dig, aktivt udvælge hvilke papirer der skal investeres i. Du skal vælge de papirer, du forventer stiger mere end andre. Det kræver at der løbende bliver holdt øje med investeringerne, og at der bliver købt og solgt på de rigtige tidspunkter – f.eks. hvis forventningerne til kursudviklingen ændrer sig.

 

En aktiv strategi tager tid, og hvis du ikke selv har tid eller viden til at administrere dine investeringer, skal du få nogen til at gøre det for dig. Fx en bank, rådgiver, investeringsforening eller lignede. Det koster naturligvis penge, som dermed reducerer dit afkast. Du kan risikere at omkostningerne er så store, at afkastet alligevel bliver utilfredsstillende.

 

Masser af analyser viser, at rådgivere og investeringsforeninger, der tilbyder aktive investeringer, i gennemsnit har vanskeligt ved at få bedre afkast end markedet. Der er heller ikke nogen stor sammenhæng mellem dem der kan slå markedet i år, også kan gøre det igen næste år. Udfordringen er, at omkostninger trækker nettoafkastet ned.

READ ALSO  Skattestyrelsen politianmelder 19 personer for svig eller forsøg på svig med rentefri momslån

 

Hvis du går efter at ramme markedsgennemsnittet, passer den passive indeksstrategi bedst til dig. En passiv indeksstrategi betyder, at du investerer i papirer, der stiger og falder på samme måde som markedet generelt.

Det kan fx være de papirer, der er i et af de indeks du kan læse om i avisen eller se rapporteret på TV og nettet.

 

I praksis sker passiv investering ved, at du køber en investeringsforening eller fond der laver passiv indeksinvestering. Her er det vigtigt, at du holder øje med omkostningerne. Fonde og foreninger deir investerer passivt kan fås helt ned til en årlig omkostning på ca. 0,25 % af det investerede beløb.

 

Hvad skal du investere i ?

Hvad du skal investere i, afhænger dels af hvad du tror vil stige i værdi, og dels af hvor stor en risiko du vil løbe. Den mindste risiko opnår du ved at investere i obligationer med kort løbetid. De kan fx være udstedt af den danske stat. Udfordringen er, at afkastet for tiden er negativ, fordi renten er negativ. Hvis du investerer i aktier, er risikoen større. Hvis du køber mange forskellige aktier, bliver risikoen mindre, end hvis du investerer alle dine penge i kun én aktie.

 

Har du ikke selv viden om risiko, og sammenhængen mellem risiko og afkast, er der en god ide at spørge fx en rådgiver eller banken. Vær opmærksom på at rådgivere koster penge, og om der er en fornuftig sammenhæng mellem hvad rådgivningen koster, og hvad den kan tilføre i øget afkast. Obligationsrenter er meget lave for tiden, og det er ikke sikkert at en rådgiver kan ”tjene sine penge hjem”, ved at give råd om valg af obligationer der alle sammen giver 0 % i rente.

READ ALSO  Boligpriserne stiger fortsat

 

Hvis du ikke selv vil handle

Hvis du ikke selv vil stå for hele tiden at handle med værdipapirer, kan du som nævnt benytte en rådgiver eller banken. Du kan også investere via en investeringsforening eller en tilsvarende. Du kan læse med om investeringsforeninger her.