Dansk Folkeparti via Facebook

Ugebrev af Peter Skaarup: Julen er familiens og fællesskabets væsentligste højtid

Når vi i morgen samles for at fejre juleaften, vil den for de flestes vedkommende ligne den forgangne. Julebag efter gammel opskrift. Disneys Juleshow. Whams ”Last Christmas” på anlægget. Kirken, der fremstår oplyst og fyldt. And, flæskesteg og ris a la mande. Alt det, der gør julen genkendelig.

Julen er proppet med kalorier, men alligevel er den sund for os. Om ikke i korporlig forstand så i åndelig. Julens tradition binder os sammen og giver rodfæste i en foranderlig verden. I en tid, hvor fokus i stigende grad er på individets frigjorthed, træder julen til og gør os bevidste om, at vi er en del af en større sammenhæng. Det bliver konkret for os, når vi fra nær og fjern samles i familiens skød for nok engang at indtage den velkendte julemiddag, danse om juletræet og synge de samme sange, som generationer før os har gjort det.

Julen minder os således om meningsfuldheden i fællesskabet. Alt det uudtalte, der binder os sammen som familie og som folk. At vi på godt og ondt er et produkt af vores forældre, bedsteforældre og generationerne før dem. Et ophav, vi ikke selv har valgt, men som vi skylder taknemmelighed. Et ophav, vi er forpligtet af. Ved at gentage og videreføre julens traditioner udgør vi én, omend lille, væsentlig brik i dette kredsløb.

Og så tjener julens forudsigelighed som et frirum, hvor vi ikke skal tage stilling, men blot være til. Vi accepterer, at noget ikke er til diskussion. Vi tillader os selv at trække stikket fra en stresset hverdag, sænke skuldrene og være fysisk som mentalt til stede med dem, vi holder af.

READ ALSO  Paris protesters torch cars, set BANK on fire amid clashes over bill slammed as ‘ban on filming police brutality’ (VIDEOS)

Julens væsentlighed er uomtvistelig. Ikke kun i Danmark, men i Europa. Derfor er den kristne højtid desværre også blevet et yndet terrormål for islamister. For tre år siden stjal en terrorist en lastvogn og kørte den ind i menneskemængden og dræbte 12 personer ved et julemarked i centrum af Berlin. Sidste år skød og dræbte en terrorist tre personer på et julemarked i Strasbourg, imens han råbte ”Allah er stor”. Og senest er tre tjetjenere med tilknytning til Islamisk Stat blevet anholdt, mens de angiveligt var i færd med at forberede et terrorangreb, der skulle have fundet sted i den østrigske hovedstad Wien i juledagene.

Det er ikke blot et angreb på sagesløse, julefejrende mennesker, men et angreb på den kulturelt vigtigste højtid i Vesten. Det er julens symbol, med det kristne næstekærlighedsbudskab, glæden, hyggen og trygheden, der angribes af islamisterne. Og dermed selve det religiøse og kulturelle grundlag for vores vestlige samfund. Så meget desto mere grund er der til at lovprise julen.

Vi danskere i al almindelighed er det, man vil kalde kulturkristne. Selvom de fleste af os hovedsageligt kun benytter kirken ved lejligheder som dåb, bryllup og begravelse, så er vores værdier og traditioner dybt forankret i en kristen livsanskuelse. Hele vores samfundsforståelse, næstekærligheden, respekten for anderledes tænkende, traditionen for den demokratiske samtale, vores lovgivning, vores sprog og vores kultur hviler således på kristendommen. Selv grundloven erklærer Danmark for værende et kristent land. Kristendom og danskhed er derfor uadskillelige. Noget julens traditioner er en af de få tilbageværende markeringer af. Her markerer vi vores kulturelle fundament og ønsket om bevaring deraf.

READ ALSO  At least 3 dead in Italy’s Sardinia as island is hit by severe flooding (PHOTOS, VIDEO)

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul!

Med venlig hilsen
Peter Skaarup

https://danskfolkeparti.dk/julen-er-familiens-og-faellessk…/