Via Integrationsministeriet

Udlændingestyrelsen udmelder hvert år et skøn over, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres i kommunerne det kommende år. Skønnet lyder på ca. 600 flygtninge for 2021.

Nu har Udlændingestyrelsen fastsat, hvor mange flygtninge hver enkelt kommune skal modtage. Kommunerne har ansvaret for at finde et sted at bo og få den enkelte flygtning i gang på arbejdsmarkedet.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Det ser ud til at blive et rekordlavt asyltal i år. Det laveste i flere årtier. Det er godt. Det betyder, at kommunerne hver især skal tage imod endnu færre flygtninge. Hele 27 kommuner ser ud til slet ikke at skulle modtage flygtninge næste år. Blandt andet Århus, København og Slagelse, som nu kan få et pusterum til at få endnu flere af kommunens flygtninge i arbejde og ud at lære dansk. Det er vigtigt for regeringen at holde tilstrømningen så langt nede som overhovedet muligt, og derfor vil vi fortsat gøre, hvad vi kan for at holde asyltallet lavt.”

Læs Udlændingestyrelsens brev om kommunekvoterne for 2021 (åbner nyt vindue)

Kommunerne modtog knap 10.600 nye flygtninge i 2015, knap 7.200 i 2016, knap 2.100 i 2017, ca. 840 i 2018 og ca. 730 i 2019. I 2020 forventes landstallet fortsat at være ca. 600, mens landstallet for 2021 altså også vurderes til at blive ca. 600.

Fakta

Udlændingestyrelsen skal hvert år senest den 1. maj udmelde et landstal, som er styrelsens skøn over det antal flygtninge, der skal boligplaceres i kommunerne det kommende år.

Udlændingestyrelsen skal samtidig fastsætte det antal flygtninge, som forventes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det kommende kalenderår. Regionskvoterne udsendes samtidig med landstallet.

READ ALSO  Transcript of October 2020 Sub-Saharan Africa Regional Economic Outlook Press Briefing

Kommunerne, indbyrdes i hver region, har herefter mulighed for at indgå aftaler om, hvordan de pågældende flygtninge skal fordeles.  Aftalerne skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september, hvorefter styrelsen fastsætter de endelige kommunekvoter for det kommende år.

Læs mere om landstallet og regionskvoterne for 2021, som blev meldt ud i april i år

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, 

Pressechef Pelle Dam, tlf. 61 98 32 80,