Via Politiet

Hærværk på skole

Frederiksværk: Mellem fredag klokken 15.00 og mandag klokken 08.30 har ukendte gerningsmænd lavet hærværk på Arresø Skole. Her er der skrevet graffiti på en bygning, skure og ruder.

Sloges for sjov

Helsingør: To tidligere venner sloges mandag eftermiddag klokken 12.39 for sjov på Simon Spies Plads. Men da deres slagmål forstyrrede den offentlige ro og orden blev de begge sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Der var tale om en 31-årig mand uden fast adresse samt en 34-årig mand fra Helsingør.

Sidespejle sparket af

Gentofte: En Toyota Hiace, der holdt parkeret på Stolpegårdsvej, er mellem søndag klokken 20.00 og mandag klokken 12.30 blevet udsat for hærværk, idet bilens sidespejle er blevet sparket af.

Kemikalieudslip

Humlebæk: Omkring 700 liter kemikalie af typen ethanolamin løb mandag omkring klokken 13.25 ud af en palletank ved en virksomhed på Bakkegårdsvej. Ingen personer kom til skade ved udslippet.

Kørte uden kørekort

Hillerød: En 59-årig mand fra Fredensborg blev mandag eftermiddag klokken 16.40 sigtet for kørsel uden førerret, da han kom kørende ad Københavnsvej. Manden havde sat sig bag rattet og kørte bil, selvom han var frakendt kørekortet.

Warhammer-udstyr stjålet

Hillerød: En taske med Warhammer figurer, maling og kort er mandag mellem klokken 14.00 og 15.00 blevet stjålet fra en Hyundai, der holdt parkeret på P. Mogensensvej. 

Snuppet for butikstyveri

Frederikssund: En 37-årig mand fra Valby blev mandag aften klokken 18.45 taget for butikstyveri i Kvickly. Manden blev taget med på politistationen og løsladt efter endt afhøring.

Sulten tyv

Helsingør: To øl og en wrap. Det var, hvad en 36-årig mand fra Helsingør stjal fra 7-Eleven på Stationspladsen mandag aften klokken 20.10. Manden blev derfor sigtet for butikstyveri.

READ ALSO  7.3% dividend yields! I’m thinking of buying these cheap UK shares in an ISA

Unge skabte uro

Klampenborg: Op mod 400 unge mennesker skabte mandag aften ved 23-tiden uro og uorden ved Strandvejen. Her gik de festgalde unge mennesker rundt på stranden og på vejen, hvor de slog p de forbikørende biler. Det lykkedes at få gennet de unge tilbage på stranden og efter et stykke tid blev forsamlingen opløst.

Indbrud i to forretninger

Birkerød: Omkring klokken 04.30 natten til tirsdag har der været indbrud i Birkerød Kaffe og Te samt i Synoptik. Gerningsmændene er formentlig tre mænd, der beskrives således: A: ca. 20-25 år, 180-185 cm høj, almindelig til kraftig af bygning, iført lysegrå hættetrøje med hætten over hovedet, mørke joggingbukser, sorte sko, B: ca. 20-25 år, 20-25 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, iført sort hue/elefant hue, mørkegrå joggingtrøje, lysegrå joggingbukser, sorte sko. Medbragte en sort papirkurv, men “huller” i. C: ca. 20-25 år gammel, 190 cm høj, spinkel af bygning, sort kasket, lys hættetrøje, mørke stramtsiddende bukser, lyse sko. 

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 19. – 20. august 2019