Via Politiet

Stjal taske fra baglokale

Allerød: En mand stjal onsdag morgen klokken 08.30 en taske fra et baglokale i Bar Kaffe, Manden kom ind i forretningen og gik meget målrettet gennem butikken og ned til baglokalet, hvor der også er et kundetoilet. Han forlod stedet kort tid efter, og ekspedienten opdagede efterfølgende, at hendes pung var stjålet fra hendes taske, som havde stået i baglokalet. Manden beskrives som østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning med lyst, kort hår. Han var iført korte, sorte bukser, sort t-shirt og sort kasket. 

Gasledning gravet over

Kgs. Lyngy: I forbindelse med noget gravearbejde skete der onsdag omkring klokken 12.15 et naturgasudslip på Firskovvej. Området blev afspærret og Lokalbanens drift midlertidigt standset, mens brandvæsenet og naturgasselskabet arbejdede med at sikre området og få standset udslippet. Ingen personer kom til skade. 

Taske stjålet fra bil

Helsinge: Fra en Toyota Landcruiser, som holdt parkeret på Bækkegårdsvej, er der mellem klokken 14.30 og 16.20 onsdag eftermiddag stjålet en taske, der blandt andet indeholdt en sølvhalskæde.

Fik stjålet taske tilbage

Kgs. Lyngby: En tyv stjal onsdag eftermiddag mellem klokken 10.05 og 17.10 en taske fra en 28-årig kvinde fra København. Kvinden var en tur på Frilandsmuseet, da en mand stjal hendes skuldertakse og løb sin vej. Kvinden løb efter tyven, som gemte sig på et toilet. Efter et par minutter kom han ud og slap sit tag i tasken, han havde dog beholdt kvindens dankort, som han efterfølgende stak afsted med. Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 16-17 år, brun i huden med kort, sort hår. Han var ikke så høj, men tæt/muskuløst bygget. 

READ ALSO  Dyson to invest £2.7 billion to double product range by 2025

Dyrkede skunk i soveværelset

Farum: En 50-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer, da politiet onsdag aften omkring klokken 18.00 fandt et mindre skunklaboratorium og hampeplanter i mandens soveværelse i hans lejlighed i Farum Midtpunkt. Manden var endvidere i besiddelse af en del pot, skunk og cannabisolie.

Pc og tablet stjålet fra bil

Klampenborg: Fra en Volkswagen Polo, som holdt parkeret ved Skovporten, er der mellem klokken 16.30 og 19.30 onsdag aften stjålet en pc, en tablet, opladere samt diverse dokumenter. Tyven har skaffet sig adgang ved at knuse en rude i venstre bagdør.

Tre personer kom til skade ved uheld

Hillerød: Tre personer måtte en tur på skadestuen efter et trafikuheld på Nordhøjvej onsdag aften klokken 20.10. Her blev en bil med en 56-årig kvinde fra Hundested påkørt af en bil, der blev ført af en 24-årig kvinde fra Frederiksberg. Med i denne bil var også en 23-årig mand fra Frederiksberg. Ved sammenstødet blev den 56-åriges bil skubbet i grøften, mens bilen med den 24-årige kvinde og den 23-årige mand endte på taget i grøften. 

Tredje gang var ikke lykkens gang

Hillerød: Da en 43-årig mand fra Hundested for tredje gang inden for de seneste to år satte sig bag rattet, selvom han ikke har noget kørekort, klappede fælden. Manden blev standet af en patrulje på Herredsvejen og ud over en sigtelse for kørsel uden førerret, fik manden beslaglagt sin bil.

Beruset mand kørte ind i bil

Helsinge: En 77-årig mand fra Helsinge kørte onsdag aften klokken 22.10 ind i en modkørende bilist, en 43-årig kvinde fra Kokkedal. Sammenstødet skete ved Kildevej, hvor den 77-årige mand, der var påvirket af spiritus ramte venstre side af den 43-åriges bil. Manden blev taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.

READ ALSO  A 6%-yielding cheap UK share I’d buy for my Stocks and Shares ISA

 

Fægtede med køkkenkniv

Helsingør: En 62-årig udenlandsk kvinde blev klokken 22.32 anholdt og sigtet for overtrædelse af Knivloven. Kvinden, der bar beruset, stod ved Helsingør Station, hvor hun fægtede med køkkenkniv. Hun blev taget med til detentionen på politigården i Helsingør.

 

Havde hash på sig

Ålsgårde: En 17-årig ung mand blev torsdag nat klokken 00.20 sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Den unge mand blev truffet på Skolevej, hvor han var i besiddelse hash.

Kørte uden kørekort

Jægerspris: En 27-årig mand fra Roskilde blev torsdag nat klokken 00.25 standset, da han kom kørende ad Færgelundsvej. Her viste det sig, at manden havde sat sig bag rattet, selvom han var frakendt kørekortet og han blev derfor sigtet for at køre bil i frakendelsestiden og for spirituskørsel, da hans promille ifølge alkometeret var over det tilladte. Mandens nøjagtige promille skal nu fastlægges ud fra den blodprøve, som han fik taget.

 

Indbrud anmeldt til Nordsjælland Politi 17.-18. juli 2019