Politics

Ud af kontanthjælpen, ind i fællesskabet

By  | 

Via Venstre

Det går godt i Danmark. Det går faktisk rigtig godt. Vores virksomheder har travlt. Beskæftigelsen er rekordhøj. Og de gode tider betyder, at langt flere kommer med i fællesskabet.

Det er især glædeligt, at vi har fået vendt kurven, når det handler om at få flygtninge i arbejde. På ganske få år har vi fordoblet andelen af nytilkomne, der er i arbejde efter tre år i Danmark. Jeg betragter det som én af de største socialpolitiske bedrifter i denne valgperiode, at børn i tusindvis nu oplever, at mor og far går på arbejde frem for at blive hjemme på sofaen. Det er jeg stolt af.

Men det må ikke blive en sovepude. Vi er ikke i mål. For selv om det går bedre, så står næsten halvdelen af alle indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande fortsat uden for det arbejdende fællesskab. Vi skal bruge de gode tider til at rydde op i et gammelt integrationsproblem, som er gået i arv i årtier.

Det frustrerer mig som politiker og som menneske. Danmark skal ikke være et land med huller i danmarkskortet. Hvor der er et “dem” og et “os”. Og hvor der stadig er alt for mange børn, der vokser op i områder, hvor det er normen, at forældre ikke går på arbejde. Hvor penge ikke er en løn, man tjener, men noget, man får fra kommunen.

Det er et særligt problem i de udsatte boligområder, hvor langt flertallet af ikkevestlige kvinder ikke har et arbejde. Og det siger sig selv, at det er dyrt for Danmark, at så mange står uden for fællesskabet.

READ ALSO  Så kender vi slapper-regeringen igen! Nu har regeringen vedtaget, at afviste asy...

Ikke kun i økonomisk forstand, men også kulturelt og menneskeligt.

Derfor bliver vi nødt til at gøre noget ekstraordinært. Ikke mindst af hensyn til de kvinder, som i dag ofte alene kæmper en frihedskamp i de udsatte boligområder: mod et middelalderligt kvindesyn, mod udanske normer, og mod manglende forventninger til dem.

Som af forskellige årsager ikke får muligheden for at lære et ordentligt dansk, gribe de muligheder, som det danske samfund reelt giver dem. Vi skal gøre dem uafhængige, så de med myndighed kan formulere og følge deres egne drømme.

Derfor kommer Venstre med et forslag, som skal rykke endnu flere væk fra kontanthjælpen – og ind i fællesskabet.

Fremover skal det være et krav, at man kan tale dansk for at få fuld kontanthjælp. Ganske enkelt. Vi vil udbrede det danskkrav, som vi allerede kender fra integrationsydelsen, til at gælde bredere. Så man kun kan få fuld kontanthjælp, hvis man kan begå sig på dansk.

Dem, der allerede kan eller lærer dansk på et niveau, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet og i det danske samfund, får fortsat fuld kontanthjælp. Har nogen brug for ekstra danskundervisning for at leve op til kravene, skal kommunen stå klar med det. Selv dem, som i generationer har forsømt at lære vores sprog skal have en ekstra chance – uden at skulle betale for det.

Men hvis de fortsat – efter mange år i Danmark og på trods af en ekstra chance for at tilegne sig vores sprog – ikke lærer et nogenlunde dansk, så kan de ikke få fuld kontanthjælp.

READ ALSO  Greenpeace nabs 'C' from Merkel's CDU party headquarters

Jeg tror på, at det kan gøre en vigtig forskel. Vi skal bygge videre på de resultater, der er opnået de seneste fire år. Og hvis vi skal have de ikkevestlige indvandrere med, som alt for længe har været parkeret på sidelinjen, skal vi gøre en ekstraordinær indsats.

Af en simpel grund: Fordi et godt kendskab til vores sprog er selve nøglen til at blive en integreret del af det danske samfund.

Vi skal skabe morgendagens socialpolitiske fremskridt og sætte gang i en bevægelse, hvor endnu flere børn af ikkevestlige indvandrere oplever, at mor og far selv kan tale med skolelæreren, når der er skole-hjem-samtale.

Hvor mor og far er med på sidelinjen til fodboldkampen.

Hvor mor og far står op om morgenen og går på arbejde.

På den måde opnår vi det allervigtigste: nemlig, at søn og datter lærer, at det er reglen – ikke undtagelsen.

Så de kan spejle sig i deres forældre.

Så de også bliver en del af fællesskabet.

Derfor bliver vi nødt til at gøre noget ekstraordinært.

Ikke mindst af hensyn til de kvinder, som i dag ofte alene kæmper en frihedskamp i de udsatte boligområder: mod et middelalderligt kvindesyn, mod udanske normer, og mod manglende forventninger til dem.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret