Via Danmarks Statistik

Feriehusudlejning oktober 2019

Tyskere havde en stigning på 212.900 eller 14 pct. flere overnatninger i danske feriehuse i oktober. Det skabte en ny samlet oktober-rekord med 2,3 mio. overnatninger i udlejede feriehuse, der slår den hidtidige rekord fra 2016. Rekorden blev skabt ved en fremgang på 186.600 overnatninger eller 9 pct. i forhold til oktober sidste år. De danske overnatninger faldt til gengæld med 32.700 overnatninger eller 7 pct. For de øvrige overnatningsformer (hotel, feriecenter, camping mv.) var oktober også en rekordmåned med 2,4 mio. overnatninger, hvilket bringer det samlede overnatningstal for oktober måned op på 4,7 mio. overnatninger. Disse tal kan ses i Nyt fra Danmarks Statistik 2019:463.

Feriehusovernatninger i oktober, faktiske talKilde: www.statistikbanken.dk/ferieh1.

Flere overnatninger i oktober end måneden før

Korrigeret for normale sæsonudsving steg antallet af feriehusovernatninger i oktober måned med 4 pct. i forhold til måneden før. Det skyldes en fremgang i de udenlandske overnatninger på 8 pct. De danske overnatninger faldt derimod med 7 pct.

Overnatninger i udlejede danske feriehuse, sæsonkorrigerede talKilde: www.statistikbanken.dk/turist1.

Årets første ti måneder satte rekord

I årets første ti måneder fra januar til oktober var der 19,3 mio. feriehusovernatninger. Dette er en ny rekord for perioden og en stigning på 6 pct. i forhold til samme periode sidste år, som var den tidligere rekord.

Bookinger for resten af 2019 tegner til fjerde rekordår i træk

Der er ved udgangen af oktober 2019 booket 37.800 husuger resten af året. Det er en fremgang på 11 pct. i forhold til bookingerne på samme tidspunkt i 2018, hvilket tegner til, at feriehusudlejningen er på vej mod fjerde rekordår i træk.



READ ALSO  Solid evidens bør være fundamentet for nye økonomiske reformer