Politics

Tyrkiet truer med at skrue op for den europæiske migrationskrise igen

By  | 

Via Gatestone Institute


Tyrkiet har truet med at genåbne sluserne for masseindvandring til Europa medmindre tyrkere tildeles visumfri indrejse i EU. Det vurderes, at Tyrkiet aktuelt huser 3,5 millioner migranter og flygtninge – hovedsageligt syrere, irakere og afghanere. Mange af disse mennesker ville sandsynligvis migrere til Europa, hvis de fik mulighed for det. Foto: flygtningelejren i Adiyaman i Tyrkiet. (Billedkilde: UNHCR)

Tyrkiet har truet med at genåbne sluserne for masseindvandring til Europa medmindre tyrkere tildeles visumfri indrejse i EU. Som led i migrantaftalen med Tyrkiet fra marts 2016 indvilligede EU i en visumliberalisering, mens Tyrkiet lovede at standse migrantstrømmen til Europa.

Europæiske embedsfolk insisterede på, at mens Tyrkiet har begrænset migranttilstrømningen, så har de endnu ikke opfyldt alle kravene for at få en visumliberalisering. EU’s udenrigsministre besluttede desuden den 15. juli at afbryde drøftelser på højt plan med Tyrkiet som led i sanktionerne på grund af Tyrkiets olie- og gasboringer ud for Cyperns kyst.

Den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Çavuşoğlu sagde den 22. juli i et interview på den tyrkiske tv-kanal TGRT Haber, at Tyrkiet trækker sig ud af migrantaftalen, eftersom EU ikke har overholdt sit løfte om at give tyrkiske pasindehavere visumfri adgang til 26 europæiske lande. “Vi har ophævet tilbagetagelsesaftalen”, sagde han. “Vi vil ikke vente på EU’s dørtrin.”

Dagen forinden beskyldte den tyrkiske indenrigsminister Süleyman Soylu europæiske lande for at overlade det til Tyrkiet alene at håndtere migrantspørgsmålet. I kommentarer viderebragt af det statslige nyhedsbureau Anadolu Agency advarede han: “Vi står over for den største migrantbølge i historien. Hvis vi åbner sluserne, vil ingen europæisk regering kunne overleve i mere end et halvt år. Vi fraråder dem at teste vores tålmodighed.”

Migrantaftalen, der trådte i kraft den 1. juni 2016, var i al hast blevet forhandlet igennem af europæiske ledere, der var desperate efter at få kontrol over en krise, hvori mere end en million migranter strømmede ind i Europa i 2015.

Ifølge aftalen forpligtede Europa sig til at betale Tyrkiet 6 milliarder euro (44,8 mia. kr.), give visumfri indrejse til Europa for Tyrkiets 82 millioner statsborgere og genstarte tiltrædelsesforhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. Til gengæld indvilligede Tyrkiet i at standse migrantstrømmen til Europa, såvel som en tilbagesendelse af de migranter og flygtninge, der illegalt tager fra Tyrkiet til Grækenland.

Det vurderes, at Tyrkiet aktuelt huser 3,5 millioner migranter og flygtninge – hovedsageligt syrere, irakere og afghanere. Mange af disse mennesker ville sandsynligvis migrere til Europa, hvis de fik mulighed for det.

Som svar på Çavuşoğlus bemærkninger insisterede EU’s talsperson Natasha Bertaud på, at Tyrkiets fortsatte håndhævelse af EU-Tyrkiet-aftalen vedbliver at være en betingelse for visumliberalisering.

Tyrkiske embedsmænd har gentagne gange beskyldt EU for ikke at overholde sin del af aftalen, især hvad angår visumliberalisering og adgang til EU.

Europæiske embedsfolk lovede ifølge aftalen en hurtig procedure for tyrkiske statsborgeres visumfri adgang til det åbne pasfri Schengen-område fra den 30. juni 2016 og at sikre fornyet fremdrift i forhandlingerne om Tyrkiets medlemsskab af EU i slutningen af juli 2016.

For at kvalificere sig til visumfritagelse skulle Tyrkiet senest den 30. april 2016 have opfyldt 72 betingelser. Disse indbefattede: at sikkerhedsforanstaltningerne på tyrkiske pas skal leve op til EU standarder, at dele information om forfalskede dokumenter brugt til at rejse til EU og at tildele ikke-syriske migranter arbejdstilladelse i Tyrkiet.

Europæiske embedsfolk siger, at selv om Tyrkiet har opfyldt de fleste af deres betingelser, har de ikke opfyldt den allervigtigste: at slække på sine strenge terrorbekæmpelseslove, der bruges til at gøre kritikere af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan tavse.

Siden Tyrkiets fejlslagne statskup den 15. juli 2016 er mere end 95.000 tyrkiske statsborgere blevet arresteret og mindst 160.000 embedsmænd, lærere, journalister, politibetjente og soldater er blevet fyret fra forskellige statslige institutioner.

Som reaktion på udrensningen opfordrede Europa-Parlamentet den 13. marts 2019 til, at EU’s tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet blev afbrudt. “Europa-Parlamentet…. bemærker, at der, mens EU-tiltrædelsesprocessen var ved sin begyndelse, var en kraftig motivation for reformer i Tyrkiet, men at der siden er sket en drastisk tilbagegang inden for retsstatsforhold og menneskerettigheder i de seneste år”, står der i den vedtagne tekst.

Første gang Tyrkiet blev lovet et medlemsskab af EU var i september 1963, hvor de underskrev en “associeringsaftale” med det formål at etablere en toldunion, der skulle bane vejen for en endelig tiltrædelse i EU. Tyrkiet ansøgte formelt om EU-medlemsskab i april 1987, og forhandlingerne om medlemsskab begyndte i oktober 2005.

Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger med EU blev afbrudt i december 2006, da den tyrkiske regering nægtede at åbne Tyrkiets havne og lufthavne for handelsvarer fra Cypern. Forhandlingerne er siden da periodevist fortsat, men processen er blevet standset på grund af politisk modstand fra blandt andre Frankrig og Tyskland.

Hvis Tyrkiet tilsluttede sig EU, ville de overhale Tyskland og blive EU’s største medlemsstat hvad angår befolkningstal. EU’s største medlemsstat ville altså være muslimsk. Nogle europæiske embedsmænd har advaret om, at tyrkisk tiltrædelse ville få Europa til at “bryde sammen” og blive “islamiseret”.

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy har sagt, at Tyrkiet ikke har nogen plads i EU. I et interview på den franske nyhedskanal iTélé i februar 2016 udtrykte han følelser, som formodentlig deles af mange europæere:

“Tyrkiet har ikke nogen plads i Europa. Det har jeg altid ment; det bygger på sund fornuft. Det betyder ikke, at jeg har noget imod tyrkerne. Vi behøver dem; de er vores allierede i NATO. Men hvis vi begynder at forklare det – at Tyrkiet er i Europa – Europæiske skoleelever ville skulle lære, at de europæiske grænser ligger i Syrien. Hvor er fornuften henne?

“Det er ikke kun det. Hvor er ideen bag Europa? Europa er en union af europæiske lande. Spørgsmålet er meget enkelt, selv i en geografisk betydning: Er Tyrkiet et europæisk land? Tyrkiet har kun en bred af Bosporus i Europa. Kan Tyrkiet betragtes som et europæisk land hvad angår kultur, historie og økonomi? Hvis vi siger det, ønsker vi EU’s død.”

Erdogan sagde den 9. maj 2019, at Tyrkiet arbejder engageret frem mod at tilslutte sig EU. En erklæring fra det tyrkiske udenrigsministerium lød:

“Tyrkiet arbejder engageret frem mod målet om et medlemsskab af EU og fortsætter sin indsats…. Vi forventer, at EU behandler Tyrkiet på lige fod med andre kandidatlande, og at de fjerner politiske forhindringer undervejs i forhandlingsforløbet, der gerne skulle være en teknisk proces…

“Selv om vores tiltrædelsesforhandlinger er blokeret politisk, fortsætter Tyrkiet beslutsomt sine bestræbelser på at leve op til EU’s standarder. Ved mødet i dag har vi fastsat den aktuelle udvikling i Tyrkiet og enedes om de skridt, der skal tages i den kommende periode.

“Afslutningen på forhandlingerne om visumliberalisering, der vil give vores borgere lov til at rejse i Schengen-området uden visum, er vores førsteprioritet.”

Selv hvis Tyrkiet lever op til alle EU’s krav er det usandsynligt, at tyrkiske statsborgere vil blive tildelt visumfri rejser i en nær fremtid. Den 15. juli koblede EU’s udenrigsministre formelt fremskridt i forholdet mellem Tyrkiet og EU til Cypern. En foranstaltning vedtaget af Europarådet den 15. juli erklærer:

“Rådet beklager, at Tyrkiet trods Den Europæiske Unions gentagne opfordringer til at bringe de ulovlige aktiviteter i det østlige Middelhav til ophør fortsætter sine boreaktiviteter vest for Cypern og har iværksat en anden boreoperation nordøst for Cypern i cypriotisk territorialfarvand. Rådet gentager den alvorlige, umiddelbare, negative virkning, sådanne ulovlige handlinger har for samtlige forbindelser mellem EU og Tyrkiet. Rådet opfordrer igen Tyrkiet til at afstå fra sådanne handlinger, optræde i en ånd af godt naboskab og respektere Cyperns suverænitet og suveræne rettigheder i overensstemmelse med folkeretten….

“I lyset af Tyrkiets fortsatte og nye ulovlige boreaktiviteter vil Rådet suspendere … yderligere møder som led i dialogen på højt plan mellem EU og Tyrkiet. Rådet støtter Kommissionens forslag om at reducere førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet for 2020”.

Det kan være berettiget, at europæiske embedsmænd indtager en benhård position over for Tyrkiet, men Tyrkiet har gode forudsætninger for at skabe kaos for EU, hvis de vil. Europa ser ud til at være fanget i en umulig situation.

Hvis EU godkender visumfritagelsen, vil tocifrede millionantal af tyrkere få umiddelbar og uhindret adgang til Europas pasfri område. Kritikere af visumliberaliseringen frygter, at millioner af tyrkiske statsborgere vil migrere til Europa. Det østrigske nyhedsmagasin Wochenblick rapporterer, at 11 millioner tyrkere lever i fattigdom og “mange af dem drømmer om at flytte til Centraleuropa.”

Andre mener, at Erdogan ser visumfritagelsen som en mulighed for at “eksportere” Tyrkiets “kurdiske problem” til Tyskland. Markus Söder, der er leder af CSU, det bayerske søsterparti til den tyske kansler Angela Merkels CDU, har advaret om, at millioner af kurdere er parate til at bruge visumfritagelsen til at flygte til Tyskland for at undslippe Erdogans forfølgelse: “Vi importerer en intern tyrkisk konflikt. Der vil måske nok komme færre migranter med både, men der vil komme flere med fly.”

På den anden side vil der kunne ske det, hvis EU nægter at indføre en visumfritagelse, og Tyrkiet svarer igen ved at genåbne migrationssluserne, at hundredtusinder af migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten endnu engang vil kunne oversvømme Europa.

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.





Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Germany should stop aiding Chinese military, Amnesty warns