Numbers & Statistics

Timekrav på pause frem til juli

By  | 

Via Beskæftigelsesministeriet

Regeringen har med et bredt flertal besluttet at suspendere 225-timers reglen for kontanthjælpsmodtagere helt frem til 8. juli som følge af corona-krisen, således at kontanthjælpsmodtagere ikke får nedsat deres ydelse på grund af manglende beskæftigelse efter den 9. marts . Ændringen skulle oprindeligt gælde i tre måneder, men bliver altså nu forlænget med yderligere en måned.  

I weekenden besluttede et samlet Folketing desuden at forlænge den midlertidige suspendering af bl.a. lediges forbrug af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge frem til 30. juni.  

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

– Krisen har ramt os dybt, og konsekvenserne vil vi desværre kunne mærke i et godt stykke tid endnu. Derfor giver det selvfølgelig heller ikke meningen, at kontanthjælpsmodtagere skal leve op til et bestemt beskæftigelseskrav, når mange virksomheder er lukket ned. På samme måde er forbruget af dagpengeperioden og en række andre regler på beskæftigelsesområdet jo også sat på stand-by. Til gengæld skal vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de ledige hurtige tilbage i job med de gode redskaber, vi kender som opkvalificering og praktikker, når økonomien gradvist kommer i gang igen.



Print Friendly, PDF & Email
READ ALSO  How the Great Lockdown Saved Lives – IMF Blog

Latest from finanz.dk