Financial news

Tidligere ledelse i Amagerbanken skal betale 255,5 millioner kroner | Penge

By  | 

Via DR Penge

Finansiel Stabilitet har indgået aftale om at afslutte sagen mod den tidligere ledelse i Amagerbanken, der gik konkurs i 2011.

Aftalen indebærer, at de dømte i sagen samlet betaler 255,5 millioner kroner, oplyser Finansiel Stabilitet i en pressemeddelelse.

– Vi har indgået et forlig, fordi de dømte ønskede at få afsluttet sagen, og det var vi villige til at acceptere, for så kunne vi få dommen gjort endelig. Samtidig mener vi, at vi har fået et forsvarligt beløb ud af forliget, siger direktør Henrik Bjerre-Nielsen til DR Nyheder.

Den indgåede aftale kommer efter, Østre Landsret i juni afgjorde, at den tidligere topchef og syv bestyrelsesmedlemmer fra Amagerbanken skulle betale 225 millioner kroner i erstatning til staten.

Henrik Bjerre-Nielsen erklærer desuden tilfreds med forliget set i lyset af den risiko, der ville være, hvis sagen fortsatte til Højesteret.

– Sammen med vores advokater har vi lavet en klar vurdering af, at sagen i så fald ville kun få flere forskellige udfald. Og selvom vi ikke anser det for særlig sansynligt, så kunne et af de udfald være, at de dømte ville blive frifundet, siger han.

Betaler 255,5 millioner

De dømte søgte efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, og i forlængelse heraf har Finansiel Stabilitet ligeledes sendt ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

– De dømte forestår selv den indbyrdes fordeling af betaling af beløbet. Som led i aftalen har begge parter trukket ansøgningerne til Procesbevillingsnævnet tilbage.

– Østre Landsrets dom er herefter endelig, skriver Finansiel Stabilitet i pressemeddelelsen.

Forsvarligt at afslutte

De 255,5 millioner kroner er lavere end det, den danske stat krævede i Østre Landsret.

Da staten lagde sag an mod de tidligere bankfolk, var kravet i landsretten på 375 millioner kroner.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret