Numbers & Statistics

Teltlejren i Herning nedlægges

By  | 

Via Integrationsministeriet

Teltlejren blev taget i brug i begyndelsen af 2016, hvor der blev registreret et højt antal asylansøgere. Teltene var i brug frem til slutningen af september 2016. Siden da har teltene stået tomme.

I dag har Udlændinge- og Integrationsministeriet offentliggjort de seneste asyltal, der viser, at der indtil videre i år er registreret ca. 1.700 asylansøgere til sammenligning med samme tid sidste år, hvor der var registreret ca. 2.300 asylansøgere.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Jeg glæder mig over, at vi har fået bedre kontrol med asyltilstrømningen. Der er ikke nogen grund til, at der står dyre og tomme telte og forfalder, og derfor lukker vi nu teltlejren i Herning. Den er dog ikke mere lukket, end at vi i løbet af to døgns tid kan stå klar til at indkvartere asylansøgere på samme måde, hvis et akut behov igen skulle opstå.”

Der er opmagasineret telte hos Beredskabsstyrelsen, der kan tages i brug i løbet af 48 timer ved et akut indkvarteringsbehov. Nedlæggelsen af beredskabskapaciteten i Herning vil betyde en besparelse på i alt ca. 4 mio. kroner om året.

Se de seneste asyltal

Fakta

Beredskabscenter Herning har samlet rådet over op til 530 indkvarteringspladser i telte, pavilloner og sovesale. Da der var flest indkvarterede, var der samlet set 427 beboere i Beredskabscenter Herning.

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83,

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, [email protected]



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Antal asylansøgere er fortsat lavt