Financial news

Telefonsælgere går langt over stregen

By  | 

Via DR Penge

– Han er ung, meget frisk og taler ekstremt hurtigt.

Monica Thulstrup mindes den samtale, hun havde med en telefonsælger fra Telia i slutningen af januar, og det er ikke noget godt minde.

– Jeg hører det, som om han ringer fra Telenor. Han siger, jeg har været kunde så længe, så han vil gerne give mig et godt tilbud. Men på et tidspunkt siger han Telia, og så siger jeg stop, jeg skal ikke have Telia. Jeg har haft Telia før, og dem gider jeg ikke, siger Monica Thulstrup.

Sælgeren forklarer ifølge Monica Thulstrup, at Telia og Telenor bruger samme net, og hun får opfattelsen af, at de to selskaber er lagt sammen til ét stort teleselskab.

– Jeg hører det, som om de er fusioneret, så det kan jeg ikke komme udenom, siger hun.

Men det skal vise sig at være løgn. Samtalen bliver starten på et længere, frustrerende forløb for Monica Thulstrup, og hun er lagt fra alene.

41 procent af de danske forbrugere har haft en dårlig oplevelse med en telefonsælger inden for det seneste år, og hele 20 pct. har oplevet, at en telefonsælger brugte decideret uærlige salgsmetoder. Det viser en undersøgelse lavet af Epinion for DR.

Tidligere medarbejder: Det er løgn

Telia og Telenor er da heller aldrig fusioneret. Det forklarer en tidligere ansat i Telias kundeservice, der ønsker at være anonym af hensyn til fremtidige jobmuligheder.

– Telia og Telenor indgik et partnerskab om masterne for at skabe bedre dækning for kunderne. Det bruger sælgerne til at sige, at selskaberne er fusioneret, så det er lige meget, hvilket selskab du er hos. Men det er to vidt forskellige selskaber, siger den tidligere medarbejder.

READ ALSO  "Massive... Huge... Largest Ever": Fed Will Flood Market With Gargantuan $500 Billion In Liquidity To Avoid Year-End Repo Crisis

Da han stadig var ansat i Telia, gik han videre med sin viden til ledelsen, men her valgte man ifølge den tidligere medarbejder, at ignorere den viden, da metoden skaffede mange kunder.

Og den type metoder virker. Det bekræfter Torben Rune, der er teleanalytiker i rådgivnings-virksomheden Netplan.

– Alle teleselskaberne gør det her. Hvis kun en mindre del af kunderne klager, virker metoden, og du har snuppet konkurrentens kunder. Kan du flytte et stort antal kunder i løbet af et år, er det store beløb, vi taler om, forklarer han.

‘Jeg bliver så hidsig’

Dagen efter samtalen med Telias telefonsælger bliver Monica Thulstrup klar over, at han løj for hende.

– Jeg bliver så hidsig. Jeg er virkelig vred. Det er ikke i orden, siger hun.

Hun klager til Telia og opsiger sit abonnement. Telia oplyser, at de optager alle samtaler, så Monica Thulstrup beder Telia udlevere samtalen, så hun kan høre, hvad der blev sagt.

Telias kundeservice oplyser, at de vil vende tilbage, men det sker ikke, så Monica Thulstrup må selv tage kontakt for at komme videre i sagen. Det ender i et absurd forløb af samtaler, bortforklaringer og afvisninger.

– Man bliver trukket rundt i manegen. Hvordan skal man som forbruger gennemskue det cirkus? Jeg tror ikke engang selv, de ved, hvad det er, de sidder og siger.

READ ALSO  No Changes Or Surprises From ECB In Lagarde's First Meeting

Burde have udleveret lydfilen

Til sidst meddeler Telia, at samtalen er slettet, da der er gået 30 dage, hvorefter lydfilerne slettes jævnfør Telias ”sletningspolitik”.

– Jeg havde fat i dem under 24 timer efter, jeg havde sælgeren i røret, og jeg har været i kontakt med dem rigtig mange gange i de 30 dage. De har haft så mange muligheder for at udlevere den lydfil, siger Monica Thulstrup.

Og Telia burde have udleveret lydfilen. Det vurderer Søren Sandfeld Jakobsen, der er ekspert i medier og informationsret.

– Bestemmelsen i persondataforordningen siger, at man skal udlevere samtalen, og det gælder både for private og offentlige myndigheder. Så det afslag har jeg meget svært ved at forstå. Det har i hvert fald ikke hold i loven, siger han.

DR’s forbrugerprogram, Kontant, har fået en række henvendelser fra forbrugere, der har fået samme historie fra Telias telefonsælgere, og i marts blev selskabet politianmeldt for ulovligt telefonsalg sammen med 12 andre selskaber. Det resulterede i en bøde til Telia på 225.000 kr.

I 2015 resulterede en lignende sag i en bøde på 50.000 kr.

Sælgere bortvist

Kontant har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Telias direktør, Morten Hjorth Bentzen.

Han har ikke ønsket at stille op til et interview, men i en mail til Kontant oplyser Telia, at selskabet i løbet af det seneste år har arbejdet på at restrukturere og forbedre telemarketingindsatsen. I den forbindelse har Telia opsagt samarbejdet med en række telemarketingbureauer.

I forhold til de konkrete sager erkender Telia, at der er sket fejl.

READ ALSO  S&P 500 hits record high as Trump says close to 'big deal' with China

– På baggrund af vores gennemgang af sagerne og efterfølgende tilbagemelding til telemarketingbureauerne er to af sælgerne blevet bortvist, mens sælgeren har fået en advarsel i det tredje tilfælde.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret