Politics

Tak for C-melding om fortsat tæt samarbejde. I valgkampen valgte jeg at række h…

By  | 

Lars Løkke via Facebook

Tak for C-melding om fortsat tæt samarbejde.

I valgkampen valgte jeg at række hånden frem til et bredere politisk samarbejde for at undgå at blive afhængig af ultimative krav, jeg umuligt ville kunne indfri, hvis der var kommet et blåt flertal. Og fordi det forekom mig, at Mette Frederiksen let kunne komme i den samme situation med omvendt fortegn. Meget tyder på, at det sidste er ved at ske, så skatteskruen får en ordentlig omgang og udlændingepolitikken slækkes …

Danskerne kvitterede for min melding og gav Venstre den største mandatfremgang blandt alle partier, så vi med 44 mandater nu er det største borgerlige-liberale parti.

Med afstand til valget – og med, hvad der virker som tabt erindring om Stram Kurs’ og Ny Borgerliges fremkomst – er det visse steder blevet udlagt som rent forræderi over for det borgerlige Danmark. ”Løkke har ansvaret for sammenbruddet i blå blok”, lyder den forsimplede analyse.

Det er jeg – næppe overraskende – ikke enig i. Der VAR ingen udsigt til flertal bag de blå partier, og var det alligevel mirakuløst indtruffet, ville det have været alt for broget at regerer på.

Venstre er et borgerligt-liberalt folkeparti, der står på egne værdier. Vi kan aldrig blive lig laveste fællesnævner af en gruppe af andre partier. Hvad er det fremadrettede borgerlige projekt, der binder Stram Kurs, Ny Borgerlige, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance sammen, kunne man spørge retorisk tilbage, når andre spørger, hvad der kunne binde Venstre sammen med partier
henover midten …

READ ALSO  German farmers demand right to shoot wolves

Den slags gensidige anklager er der dog ingen fremtid i. Socialdemokratiet HAR valgt den yderste venstrefløj til. Det er deres valg. Vores opgave er nu at vise, hvad Venstre vil med Danmark, hvis vi kunne bestemme alting selv (hvad vi selvfølgelig aldrig kommer til ) og samarbejde målrettet og konkret med de partier i Folketinget, der vil udfordre venstrefløjens og Socialdemokratiets politik. Det er i det praktiske, parlamentariske arbejde vi skal genopbygge ”Det borgerlige Danmark”.

Venstre er klar, og jeg vil gerne kvittere for de forsonende meldinger, der senest har lydt fra Det konservative Folkepartis sommergruppemøde. VK-alliance er rygraden i det borgerlige-liberale Danmark. Jo stærkere den er, desto større er sandsynligheden for en borgerlig-liberal ledet regering.

God lørdag.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret