Tage har spurgt, hvad forskellen er på før og efter, jeg er blevet statsminister. Meget er anderledes. Det giver næsten sig selv. Men en af de forandringer, jeg mærker mest i hverdagen, er mine livvagter.

Jeg skal huske, at fortælle dem om alle mine planer. De er med, når jeg skal i Brugsen. Når jeg skal en tur ud i kajak. De er med til forældremøde på skolen. Og så er de selvfølgelig med, når jeg optræder i officielle sammenhænge som statsminister.

I dag har jeg inviteret dem alle og deres familier på Marienborg til julehygge. For det er egentlig lidt mærkeligt, at de er her hele tiden, men aldrig kan slappe af inde i de varme stuer. Og deres familier kan ikke, som vi andre gør det, lige komme forbi arbejde og hilse på. Og de kan ikke lige tage børnene med ind på kontoret. Men de skal da også se, hvor deres forældre arbejder.

Livvagterne siger selv, at de er ‘et nødvendigt onde’. Nødvendige ja, men de er nu ikke et onde. De er dygtige og hensynsfulde mennesker, der også altid har tid til at smile til mig og min familie. Jeg er meget taknemmelig for, at de passer på mig.

Glædelig 7. december 🎄




Mette Frederiksen via Facebook

READ ALSO  Who Is Responsible for the 'Crisis' in Islam?