Politi og Anklage

Sydøstjyllands Politi undersøger dødsfald i Erritsø

By  | 

Via Politiet

På grund af omstændighederne ved dødsfaldet, er der iværksat efterforskning med henblik på at afdække, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet. Derfor er Sydøstjyllands Politi til stede i Erritsø sammen med tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner og i gang med at foretage undersøgelser på og omkring findestedet.

Der vil senere blive gennemført en obduktion af den afdøde med henblik på at fastslå dødsårsagen og dermed kaste lys over, om omstændighederne omkring fundet af den afdøde skyldes en forbrydelse. Det er ikke muligt at oplyse, hvornår et resultat af obduktionen foreligger og det kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyses, om konklusionen vil kunne deles med offentligheden på dette stadie af sagen.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger, der kan deles med offentligheden. Såfremt resultatet af obduktionen eller andre oplysninger vil kunne deles med offentligheden, vil dette blive formidlet gennem en pressemeddelelse.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

LÆS/ READ  Næstved: 35 årig mand med tilknytning til Bandidos kendt skyldig i planlægning a...