Via Politiet

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et røveri af en bil mandag formiddag på Koldingvej i Vejen.

Hændelsen fandt sted klokken cirka 10.20.

En 74-årig bilist fra lokalområdet havde taget en blaffer op nær Coops tidligere lager ved krydset Koldingvej/Arnfredsvej, hvorefter det lykkedes gerningsmanden på stedet at stjæle køretøjet ved at true bilisten med en dolk til at forlade køretøjet. Herefter forsvandt gerningsmanden i østlig retning.

 

Signalement af køretøjet

  • Volvo XC60
  • Lysebrun metallic-farvet
  • Årgang 2014
  • Registreringsnummer: BZ 54.943

Signalement af gerningsmanden

  • Mand
  • Skandinavisk af udseende
  • 20 – 25 år
  • 175 – 180 centimeter høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Brunt, kort hår
  • Talte svensk
  • Var iført en grå hættetrøje og blå cowboybukser
  • Havde en mørkfarvet tatovering på venstre side af halsen
  • Medbragte en grøn rygsæk og en dolk med sort skæfte

Borgere, der genkender den stjålne bil eller gerningsmanden – eller måske har lagt mærke til gerningsmanden i området før hændelsen – bedes omgående kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Pressens kontaktpunkt er vagtchefen.


READ ALSO  Supermarket top brass are right: business rates need urgent reform