Politics

Sveriges selvpåførte kaos

By  | 

Via Gatestone Institute

Ifølge den seneste nationale tryghedsundersøgelse fra Sveriges nationale Kriminalitetsforebyggende Råd er 4 ud af 10 kvinder bange for at gå ud. I en rapport fra Amnesty International står der: “I en undersøgelse fra 2017 oplyste 1,4% af de adspurgte, at de havde været udsat for voldtægt eller seksuelle overgreb, svarende til omkring 112.000 mennesker på landsplan.” (Billedkilde: iStock)

I den maleriske svenske universitetsby Uppsala føler 80% af pigerne sig utrygge i bymidten. En 14-årig teenager, der er bange for at afsløre sin identitet, fortalte de svenske medier, at hun altid har løbesko på, så hun kan ‘løbe hurtigere’, hvis hun bliver angrebet:

“Jeg satte mig på en bænk, og straks kom nogle drenge og satte sig på hver side af mig. Så kom der flere drenge og stod foran mig. De begyndte at tage på mit hår og mine ben og sagde ting til mig, som jeg ikke forstod. Jeg blev skrækslagen og sagde mange gange til dem, at de skulle holde op, men de hørte ikke efter… Alting er så forfærdeligt. Det her er helt forkert. Jeg vil gerne kunne føle mig tryg”, sagde hun om at skulle tage bussen hjem.

En meningsmåling for region Uppsala viste for nylig, at kun 19% af pigerne i gymnasiet føler sig trygge i Uppsalas indre by. I 2013 var andelen 45%. Mændene og drengene i de bander, der foretager seksuelle overgreb på svenske piger i Uppsala, er tit nyankomne migranter.

Embedsfolk fra Uppsala skal som reaktion herpå have sagt til de svenske medier: “Vi opfordrer normalt piger, der føler utryghed, til at overveje, hvad de har brug for for at føle sig trygge, såsom ikke at gå alene, sikre sig at de bliver hentet, og hvad der ellers kan mindske deres følelse af utryghed.” Myndighederne overlader med andre ord ansvaret for at håndtere dette kritiske sikkerhedsspørgsmål til pigerne selv.

De skræmte piger i Uppsala er kun en mindre del af det samlede billede. Ifølge den seneste nationale tryghedsundersøgelse fra Sveriges nationale Kriminalitetsforebyggende Råd (Brottsförebyggande Rådet eller Brå) er 4 ud af 10 kvinder bange for at gå ud. “Næsten en fjerdedel af befolkningen vælger en anden rute eller et andet transportmiddel på grund af bekymring for kriminalitet… Blandt kvinder i alderen 20-24 år siger 42%, at de ofte vælger en anden rute eller et andet transportmiddel, fordi de føler sig utrygge og bange for at blive udsat for en forbrydelse. Den tilsvarende andel blandt mænd i samme aldersgruppe er 16%…”, fortæller Brå.

Regeringen skærer ikke desto mindre ned på politiets ressourcer. I regeringens nye budget for foråret står politiet over for en nedskæring på 232 mio. svenske kroner (162 mio. danske kr.). “Forslagene i forårsbudgettet vil få konsekvenser for politiets aktiviteter, men det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige hvilke. Vi vil nu analysere, hvordan vi vil håndtere de nye økonomiske betingelser”, udtalte politiet som reaktion på de foreslåede budgetudgifter, idet politichef Anders Thornberg kritiserede nedskæringerne.

Som det er nu, drukner politiet allerede i opgaver, som de ikke kan løse ordentligt, såsom at opklare voldtægtssager. En nylig rapport fra Amnesty International, “Time for Change: Justice for rape survivors in the Nordic countries” (“Tid til forandring: Retfærdighed for voldtægtsoverlevere i de nordiske lande”), der blev offentliggjort i april, kritiserer skarpt Sverige for ikke at håndtere voldtægtssager ordentligt. Blandt de problemer, som rapporten fra Amnesty International nævner, er, at efterforskningen af voldtægter underprioriteres, der er “uforholdsmæssig lang ventetid på resultatet af DNA analyser”, der er ikke nok støtte til voldtægtsofre, og der foretages ikke nok præventivt arbejde.

Rapporten fra Amnesty fortæller:

“I 2017 fik svensk politi 5.236 anmeldelser af voldtægter af mennesker på 15 år eller derover; 95% af ofrene var kvinder eller piger. Den foreløbige statistik for 2018 viser 5.593 anmeldelser af voldtægter, hvoraf 96% af ofrene var kvinder eller piger. Underrapportering af voldtægter og andre seksuelle forbrydelser betyder dog, at disse tal ikke giver et realistisk billede af problemets omfang. I en undersøgelse fra 2017 oplyste 1,4% af de adspurgte, at de havde været udsat for voldtægt eller seksuelle overgreb, svarende til omkring 112.000 mennesker på landsplan. Langt størstedelen af voldtægtsofrene anmelder aldrig forbrydelsen til politiet. Blandt dem, der anmelder det, får kun få behandlet deres sag i retten. Retsforfølgelser blev i 2017 indledt i 11% af sagerne med børn mellem 15 og 17 år og i 6% af sagerne med voksne.”

Seksuelforbrydelser er ikke de eneste forbrydelser, som de svenske myndigheder ikke formår at imødegå. Sverige havde i 2018 et rekordhøjt antal dødelige skyderier, hvor 45 blev dræbt på landsplan. De fleste af skyderierne fandt sted i Stockholmområdet og de fleste dødsfald fandt sted i region syd, hvor Malmø ligger. “Det er et forfærdeligt højt niveau”, siger Stockholms politikommissær Gunnar Appelgren om skyderierne. Tidligere var 2017 et rekordår med 43 skuddrab. Det samlede antal rapporterede skyderier faldt dog lidt, fra 324 i 2017 til 306 i 2018. Antallet af sårede faldt også lidt, 135 mennesker i 2018, sammenlignet med 139 i 2017.

Ifølge politiet er mange af skyderierne knyttet til kriminelle konflikter og såkaldt “udsatte områder” (utsatta områden, der kendes som lovløse områder). I de første seks måneder af 2018 fandt næsten hver andet skyderi sted i et “udsat område” ifølge politiet. En svensk politirapport fra 2017: “Utsatta områden 2017” (“Udsatte områder 2017”) viste, at der var 61 af sådanne områder i Sverige. De omfatter 200 kriminelle netværk, som man vurderer består af 5.000 kriminelle. Blandt disse områder er 23 særligt kritiske: Børn så unge som 10 år har her været indblandet i alvorlig kriminalitet, herunder kriminalitet, der involverer våben og narko. Størstedelen af indbyggerne var ikkevestlige, hovedsageligt muslimske migranter.

Oven i disse problemer planlægger udenrigsminister Margot Mallström tilsyneladende at tilbagebringe børn af svenske Islamisk Stat (IS) terrorister, der bor i flygtningelejre i Syrien. “Det er kompliceret og det har defor taget tid at udvikle en politik og et tydeligt budskab, men vi arbejder på det hver dag. Jeg kan ikke bære at se børn, der har det så slemt”, sagde hun for nylig. Wallström skrev i et facebookopslag den 12. april:

“Regeringen arbejder nu intensivt på at børn med tilknytning til Sverige, som befinder sig i Syrien, får den hjælp, som de behøver. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen gør, hvad vi kan for disse børn, og de skal om muligt bringes til Sverige. Hvert tilfælde skal håndteres individuelt. Børnene befinder sig i forskellige situationer, nogle er måske forældreløse, andre med forældre, der er arresteret for handlinger, som de begik for IS. At identificere svenskere, der kan være født på stedet [Syrien eller Irak], er svært. I den største lejr er der ca. 76.000 personer. Vi er i kontakt med det internationale Røde Kors i lejren. Det er af største vigtighed, at børnenes situation håndteres lovformeligt og med fokus på barnets bedste. Internationale skuespillere, svenske myndigheder og svenske kommuner, som kan modtage børn, skal samarbejde…”

Slavetagne yazidibørns forfærdelige skæbne ser desværre ikke ud til at være noget, som Wallström “ikke kan bære”.

Herudover kan 41 ud af 290 svenske kommuner tvinges, eller er allerede blevet tvunget, til at modtage hjemvendte IS-terrorister i den nærmeste fremtid, fortæller en nylig artikel på SVT Nyheter. IS-terroristerne er enten stadigvæk i Syrien eller allerede på vej tilbage til Sverige. For at “forberede” kommunerne har det svenske Center mod Voldelig Ekstremisme inviteret dem til en “kundskabsdag” om IS-hjemvendte den 24. april. Formålet var at “give støtte til de kommuner, der har modtaget eller måske kommer til at modtage hjemvendte børn og voksne fra områder, der tidligere blev kontrolleret af Islamisk Stat.” De involverede kommuner er dem, som IS-terroristerne boede i, inden de blev rekrutteret af IS.

I alt forventes 150 mandlige og kvindelige IS medlemmer at vende tilbage til Sverige, såvel som 80 børn, der rejser med dres forældre.

Ifølge premierminister Stefan Löfven har hjemvendte IS-terrorister “ret” til, som svenske statsborgere, at komme tilbage til Sverige. Löfven hævder, at det ville være i modstrid med den svenske forfatning, hvis man fratog dem deres statsborgerskab, men at dem, der har begået forbrydelser, vil blive retsforfulgt. Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp har imidlertid advaret Sverige mod at modtage ikke alene de hjemvendte IS terrorister, men også deres koner og børn, som ifølge ham udgør en sikkerhedsrisiko:

“Kvinderne er ikke uskyldige ofre, og der er også en stor gruppe af IS-børn… De er, fra de var otte til ni år gamle, blevet sendt i indoktrineringslejre, hvor de har lært nærkampsteknikker og våbenhåndtering. Nogle af dem har lært at slå ihjel… deres identitet vil for altid være knyttet til deres tid med IS og den kendsgerning, at de har en IS-far eller en IS-mor.”

Sverige har tilsyneladende til hensigt at importere endnu flere problemer.

Judith Bergman er klummeskribent, jurist og politisk kommentator samt Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  German universities 'urgently need infrastructure investment'