News

Storkontrol på Sønderjyske Motorvej

By  | 

Via Politiet

Narkokørsel.
Besiddelse af 3,7 gram amfetamin.
Og overtrædelse af våbenloven ved at køre rundt med en totenschlæger.

Sådan lyder et udpluk af sigtelserne i forbindelse med en storkontrol torsdag aften i det sydgående spor på Sønderjyske Motorvej.

 

Køretøjerne blev vinket ind til kontrol på rasteplads Oksekær, hvor Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi kontrollerede køretøjer og personer i samarbejde med Færdselspolitiet samt medarbejdere fra Toldstyrelsen og Gældsstyrelsen.

Der blev kontrolleret i alt 253 køretøjer med 375 personer, hvilket førte til sigtelse for narkokørsel, overtrædelse af våbenlovgivningen ved at køre rundt med en totenschlæger, besiddelse af 3,7 gram amfetamin, overtrædelse af lov om dopingmidler, kørsel i frakendelsestiden samt brugstyveri af køretøjet m.m.
 
Kontrollen førte også til resultater på Gældsstyrelsens område, da to borgere, der var bagud med gæld til det offentlige, fik indgået frivillige aftaler om tilbagebetaling.
 
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Trump expected to delay EU auto tariff decision for six more months