Via DR Penge

It-systemer ødelægges eller fryses fast og vil først fungere igen, hvis der udbetales løsesum. Fortrolige oplysninger stjæles eller misbruges i forsøget på at få penge.

Især blandt store danske virksomheder er truslen om at miste fortrolig data til it-kriminelle alvorlig.

27 procent af de store virksomheder med over 250 ansatte havde brud på it-sikkerhed sidste år.

Sådan lyder det i en ny analyse fra Danmarks Statistik.

– I 2018 havde mere end hver fjerde store virksomhed oplevet et brud på it-sikkerheden, skriver statistikkontoret.

Franarrer og stjæler oplysninger

Det er blandt andet gennem såkaldte ‘pharmingangreb’, at it-kriminelle sidste år forsøgte at stjæle oplysninger fra danske virksomheder.

Teknikken går ud på at oprette falske websider, der ser ud som den ægte vare, men som forsøger at rage fortrolige oplysninger til sig.

Også såkaldt ‘phishing’, hvor virksomheder gennem svindel franarres oplysninger eller penge, er et udbredt fænomen, skriver Danmarks Statistik.



READ ALSO  Fiat Chrysler asks judge to deny GM request to reopen racketeering case