Numbers & Statistics

Stik imod Regeringens ønsker: Rekordmange tager to sabbatår efter gymnasiet

By  | 

Via Danmarks Statistik

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2018

Andelen af studenter, der vælger at tage to sabbatår, er steget markant gennem de seneste fem år. Ud af de studenter, der blev færdige i 2017, er 52 pct. endnu ikke påbegyndt en ny uddannelse. Til sammenligning var andelen, der valgte to sabbatår tilbage i 2012, kun 34 pct. Den samme udvikling gør sig gældende for andelen af studenter, der vælger et sabbatår. Her er andelen oppe på 85 pct. for studenterne fra 2018, og den var til sammenligning nede på 70 pct. for studenterne i 2012. Selvom andelen af studenter, der vælger et eller flere sabbatår, er stigende, viser tallene, at den største andel holder sig til to sabbatår. Af dem, der blev studenter i 2016, er andelen, der her tre år efter ikke er påbegyndt et nyt studie, nede på 22 pct.

Ej påbegyndt fordelt på årgange og statustidspunkt efter afsluttet gymnasial uddannelseKilde: www.statistikbanken.dk/forlob15.

Andelen, der udskyder studiestart, er størst i Region Midtjylland

I Region Midtjylland vælger den største andel af studenterne at tage op til to sabbatår. Fordelt på den seneste status for hhv. tre måneder og et år efter afsluttet gymnasial uddannelse, er det 87 pct. og 59 pct., som endnu ikke har påbegyndt et studie. Region Nordjylland er den region med lavest andel af udskudt studiestart. Her vælger 82 pct. af studenterne et sabbatår og 47 pct. vælger to sabbatår.

Studenter fra erhvervsrettede gymnasiale uddannelser er hurtigere i gang

Af de studenter, der i 2018 blev færdige med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, var 21 pct. i gang med en uddannelse tre måneder senere. Det samme gjorde sig gældende for 12 pct. af studenterne fra de alment gymnasiale uddannelser. Hvis vi ser på studenterårgangen fra 2017 et år efter, så var 54 pct. af dem fra de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser i gang med at studere og 41 pct. af dem fra de alment gymnasiale uddannelser.

READ ALSO  Lovforslag: Fra 1. januar 2020 kan borgerne søge om seniorpension

I gang med en uddannelse fordelt på afsluttet gymnasial uddannelse og statusårKilde: www.statistikbanken.dk/forlob15.

Her er årgang 2004 i dag

85 pct. af dem, der blev studenter i 2004, har fuldført en videreuddannelse. De resterende 15 pct. fordeler sig jævnt over igangværende, afbrudt og ikke påbegyndt. Blandt de fuldførte forløb var 40 pct. en lang videregående uddannelse. Regionen med flest fuldførte forløb var Region Nordjylland. Her havde hele 89 pct. seneste uddannelsesstatus som fuldført. Ud af dem, der stadig var i gang med en uddannelse, er 45 pct. i gang med at læse en lang videregående uddannelse, og 27 pct. er i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Af mændene fra årgang 2004 har 8 pct. seneste uddannelsesstatus som afbrudt et studie og for kvinderne er det 4 pct. 75 pct. af indvandrerne og efterkommerne på årgangen har i dag fuldført en uddannelse og 6 pct. af dem er i gang med en uddannelse.

Uddannelsesstatus fordelt på herkomst 14 år efter afsluttet gymnasial uddannelseKilde: www.statistikbanken.dk/forlob15.

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret