Politics

STEM VENSTRE I DAG Store globale udfordringer kræver et stærkt internationalt …

By  | 

Lars Løkke via Facebook

STEM VENSTRE I DAG 💙

Store globale udfordringer kræver et stærkt internationalt samarbejde. Erfarent lederskab. Og en åbenhed mod verden omkring os.

Årtiers internationalt samarbejde har vist sig kun at være én amerikansk præsident væk fra at ryste i sin grundvold. Mure bliver rejst. Både de fysiske grænsemure og de handelsmæssige toldmure.

Vores tætte allierede, Storbritannien, er ved at melde sig ud af EU. Har valgt at gå egne vegne. Eller tumle, skulle man måske sige. Indtil videre mod afgrunden.

Sammenholdet mellem vores europæiske venner slår gnister. De Gule Veste skaber den ene dag kaos i gaderne i Paris – og mødes den næste dag med den italienske regering.

Sådanne internationale rystelser kan nemt give bekymrede panderynker. Urolige tider kræver erfarent lederskab. Det tilbyder vi i Venstre.

I Danmark kan vi rigtigt meget på egen hånd. Men vi kan ikke løse alle problemer selv.

Kampen mod menneskeskabte klimaforandringer.
Indsatsen for at bremse migrationsstrømme.
Vores stræben efter mere frihandel, vækst og velstand.

Den slags grænseoverskridende udfordringer kan kun løses ved grænseoverskridende samarbejde.

Når du I dag skal stemme til Europa-Parlamentet så synes jeg selvfølgelig, at du skal stemme på Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Men selv hvis du ikke vil stemme på Venstre, så skal du stemme alligevel. For hvis du ikke stemmer, så bestemmer andre i dit sted.

Rigtig god valgdag!




Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Germany detains suspected IS members over attack plans