Financial news

Spies: Ingen kommer afsted i dag – men alle gæster med pakkerejse skal nok komme hjem | Penge

By  | 

Via DR Penge

De rejsende, der her til morgen skulle med Spies’ afgange til Madeira fra Københavns Lufthavn eller til Cypern fra Billunds Lufthavn kommer ikke afsted.

Det sker som konsekvens af rejseselskabet Thomas Cooks konkursbegæring, lyder det fra Spies’ kommunikationschef, Lisbeth Nedergaard.

Spies er datterselskab til den britiske rejsegigant, og nattens konkursbegæring vil derfor få konsekvenser for de danskere, der har bestilt en rejse med Spies med afgang i dag. Hvilke konsekvenser det vil få får Spies-kunder de kommende dage, ved det danske rejseselskab endnu ikke, siger Lisbeth Nedergaard.

– Der er en masse ting, der skal falde på plads, før jeg med sikkerhed kan sige, hvad konsekvenserne bliver. Men dem, der skal afsted med et Thomas Cook Scandinavia Airlines-fly må desværre forvente, at de ikke kommer afsted her til formiddag. De får detaljeret besked alle sammen.

Én ting er dog sikkert, understreger Lisbeth Nedergaard.

Spies oplyser på sin hjemmeside, at man “regner med at have mere information i løbet af dagen, men har ikke alle svar på hvordan Thomas Cook Groups konkurs vil påvirke vores kunder.”

– Vi har måttet vente på besked til det sidste, om hvorvidt vores fly kunne komme i luften, men måtte indse, at dette ikke ville være muligt i dag, og vi har derfor valgt at indstille alle mandagens afgange, siger Magnus Wikner, koncernchef i Norden.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret