Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

Via Danmarks Statistik

Nationalregnskab (år) 2019 juni-versíon

Den danske økonomi har over en årrække været inde i en periode med god økonomisk vækst. I de seneste fem år har den årlige vækst været på over 2 pct., hvilket ikke er set siden anden halvdel af 90’erne og før da i midten af 80’erne. Et væsentligt bidrag til den høje økonomiske vækst kommer fra en dynamisk eksportudvikling, der også har resulteret i store overskud på betalingsbalancen og en stigende udlandsformue. Den danske økonomi var dermed solid, før den blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19.

Årlig vækst i BNP, beskæftigelse og arbejdsproduktivitetKilde: www.statistikbanken.dk/nan1 og np23.

Væksten drevet af eksport, investeringer og privatforbrug

Det gode vækstbillede er især drevet af god fremgang i investeringerne, nettoeksporten og privatforbruget. Den gode fremgang i eksporten har delvist være drevet af store danske koncerners globalisering og har medført store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Ved udgangen af 2019 havde Danmark en udlandsformue svarende til omkring 80 pct. af BNP. I produktionen er det især brancherne industri, handel og transport mv. og erhvervsservice, der har bidraget til den gode fremgang i økonomien de seneste fem år. Der har været en noget mindre vækst i det offentlige forbrug, hvilket også afspejles i, at antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service er stort set uændret i perioden.

Historisk høj beskæftigelse

Opgangsperioden 2015-2019 afspejles bl.a. i en stigning i beskæftigelsen i virksomheder og organisationer på over 200.000 personer. Dermed var den samlede beskæftigelse næsten 3 mio. personer ved udgangen af 2019. I 2019 var ledigheden lidt over 100.000 fuldtidspersoner svarende til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Derimod har arbejdsproduktiviteten udvist mere moderate stigninger i forhold til tidligere opgangsperioder.

Stort offentligt overskud i 2019

I 2019 var der et overskud på 88,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 77,4 mia. kr. større end overskuddet i 2018. Det kraftigt stigende overskud skyldes især, at statens indtægter fra pensionsafkastskatten er steget fra 13,8 mia. kr. i 2018 til 63,3 mia. kr. i 2019. Overskuddet på de offentlige finanser i 2019 er det største siden 2007, og det svarer til ca. 15.100 kr. pr. indbygger. Årene 2015 til 2019 var præget af både underskud og overskud, men akkumuleret over de fem år var der tale om et overskud på 102,6 mia. kr. Modsat mange andre lande havde det offentlige samlet set ikke gæld ved udgangen af 2019, men derimod en nettoformue på hele 145 mia. kr. ved udgangen af 2019, hvilket svarer til 6,3 pct. af BNP.

Forsyningsbalance












 

2015

2016

2017*

2018*

2019*

2015

2016

2017*

2018*

2019*

 

løbende priser, (mia.kr.)

bidrag til realvækst, (procentpoint)

Bruttonationalprodukt

2036

2108

2175

2246

2315

2,3

3,2

2,0

2,4

2,3

Import af varer

614

600

648

682

687

-1,7

-0,2

-1,8

-0,8

-0,3

Import af tjenester

376

385

399

432

459

-0,5

-1,6

-0,2

-0,9

0,1

Eksport af varer

695

699

739

755

802

1,5

0,6

1,8

0,6

2,1

Eksport af tjenester

433

427

461

495

499

0,4

1,7

0,7

0,7

-1,1

Privatforbrug

959

984

1012

1048

1079

1,1

1,1

0,7

1,2

1,0

Offentlige forbrugsudgifter

519

524

536

547

557

0,4

0,0

0,2

0,1

0,3

Faste bruttoinvesteringer

404

443

461

495

513

1,1

1,6

0,6

1,2

0,5

Lagerforøgelser mv.

16

16

14

21

12

0,0

0,0

-0,1

0,3

-0,3

Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet


















 

2015

2016

2017*

2018*

2019*

 

løbende priser, (mia.kr.)

Bruttonationalindkomst (BNI)

2099

2160

2221

2304

2376

Husholdningernes disponible indkomst

990

1034

1067

1101

1134

Finansiel opsparing overfor udlandet

161

164

170

158

182

Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance

138

141

152

136

153

Betalingsbalancens løbende poster i alt

168

164

169

158

181

 

løbende priser, (mia.kr., beholdning)

Nettoformue, offentlig forvaltning og service

-95

-71

-6

32

145

Offentlig ØMU-gæld

810

784

779

762

771

 

antal beskæftigede (1.000 personer)

Samlet antal beskæftigede

2829

2876

2922

2963

2998

– ansatte i virksomheder og organisationer

2005

2058

2104

2139

2169

– ansatte i offentlig forvaltning og service

824

819

818

824

829

 

produktivitetsudvikling i pct.

Hele økonomien

1,3

1,1

0,9

2,6

1,3

Markedsmæssig økonomi

0,9

1,0

0,9

3,4

1,6

Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel bb2.
ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettogælden viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver.
Kilde: www.statistikbanken.dk/naho3, nas3, naho4, off13, edp1 og np23.

Branchefordelt bruttoværditilvækst og vækstbidrag


















 

2015

2016

2017*

2018*

2019*

2015

2016

2017*

2018*

2019*

 

løbende priser, (mia.kr.)

bidrag til realvækst, (pct.)

I alt

1767

1829

1890

1948

2017

2,2

3,2

2,0

2,4

2,4

Offentlig forvaltning og service

381

384

390

399

408

0,3

-0,1

0,1

0,1

0,4

Landbrug, skovbrug og fiskeri

20

20

31

23

29

-0,2

-0,2

0,2

-0,2

0,2

Råstofindvinding

23

20

22

22

19

-0,3

0,0

-0,1

-0,1

-0,1

Industri

253

273

279

292

303

-0,1

0,9

0,4

0,7

0,6

Forsyningsvirksomhed

43

43

40

41

39

0,2

0,0

0,0

0,0

0,0

Bygge og anlæg

88

100

105

120

122

0,5

0,4

0,1

0,5

-0,1

Handel og transport mv.

363

358

374

380

398

0,6

0,8

0,5

0,6

0,5

Information og kommunikation

82

86

87

90

96

0,5

0,5

0,1

0,2

0,2

Finansiering og forsikring

106

107

110

111

109

-0,2

0,0

0,0

0,0

0,0

Ejendomshandel mv.

43

46

45

50

53

0,2

0,0

0,1

0,3

0,1

Boliger

139

143

148

150

153

0,2

0,0

0,1

0,1

0,1

Erhvervsservice

156

175

183

193

206

0,5

0,9

0,5

0,4

0,5

Off. adm., underv. og sundhed

395

399

405

413

422

0,4

-0,1

0,1

0,0

0,4

Kultur, fritid og anden service

58

59

62

64

68

0,0

0,0

0,0

0,1

0,1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Tredje beregning af 2019

Dette er den tredje opgørelse af Nationalregnskabet for 2019 og beror primært på det kvartalsvise nationalregnskab. Væksten i 2019 er opgjort til 2,3 pct., som er 0,1 procentpoint mindre end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende, betalingsbalance og udenrigshandel, landbrugets bruttofaktorindkomst, bygge og anlæg, de finansielle brancher og aktiviteten i offentlig forvaltning og service.

Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige.

Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (Regnskabsstatistik for byerhverv – en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020

I statistikdokumentationen for Nationalregnskabet kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet kan ændringer i data fra version til version findes på emnesiden under Offentliggjorte versioner.

Landbrug

Oplysningerne fra Landbrugets bruttofaktorindkomst er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2019.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020. Som omtalt i Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i Offentlig forvaltning og service. Læs mere om det i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:100, Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 26. juni i Offentligt kvartalsregnskab. For 2019 er der nu indarbejdet mængdeindikatorer for realvæksten i det individuelle offentlige forbrug.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. juni i Betalingsbalancen over for udlandet april 2020.



READ ALSO  Færre konkurser i juni end i maj trods COVID-19