Financial news

Snydt for ferie: Privat udlejer snørede kunder med lækkert sommerhus | Kontant

By  | 

Via DR Penge

Hos familien Berg i Horsens var taskerne pakket og familien klar til afgang, da årets ferieplaner pludselig tog en skuffende drejning.

Peter Berg havde sammen med sin kone og to børn lejet et sommerhus i Nordsjælland i uge 30. Stedet havde de fundet gennem Facebook, hvor de skrev et opslag i en gruppe for privat udlejning af sommerhuse. Det fik en mandlig udlejer til at henvende sig.

– Hej Peter. Vi har vores sommerhus ledigt i perioden. Det ligger i Hornbæk i Nordsjælland, tæt på strand og skov. Stor have med masser af plads og med trampolin, havkajak og cykler, skrev udlejeren.

Han medsendte billeder af huset og haven, og familien fik så godt et indtryk, at de besluttede sig for at slå til.

– Jeg ringer og snakker med ham, og han lyder meget venlig og imødekommende. Han har et specielt navn, så jeg søger på Google og Facebook for at se, om der dukker noget op om ham. Det gør der ikke, så vi overfører halvdelen af beløbet, fortæller Peter Berg.

Aflyste i sidste øjeblik

Udlejeren hedder Jakob Clint Leslie, men går også under navnet Jacob Leslie Edelskov. Dagen inden familien skal på ferie, ringer han med dårlige nyheder.

Peter Berg havde på forhånd betalt i alt 5.000 kroner for leje af sommerhuset via MobilePay. Da bookingen bliver aflyst, kontakter han udlejeren for at få sine penge tilbage.

– Han lover, at jeg får mine penge tilbage, men han siger, jeg skal lade være med at chikanere ham mere eller skrive til ham, for han er uforskyldt i den situation, han er kommet i. Han synes faktisk, han er offer i den her situation, fortæller Peter Berg.

Mange familier i samme båd

Men det viser sig, at familien fra Horsens langt fra er de eneste, der måtte se langt efter sommerhuset.

Kort efter aflysningen kommer familien i kontakt med en kvinde, som også har lejet sommerhuset af Jacob Clint Leslie. Kvinden henviser familien til en facebookgruppe med 25 andre personer, som har lejet selvsamme Hornbæk-sommerhus i uge 29 og 30.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret