Politik

Skipper: SV-regering ville være spild af en historisk chance for klima og velfærd

By  | 

Via Enhedslisten

Lars Løkke åbner i dag op for dannelsen af en regering bestående af Socialdemokraterne og Venstre. Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, advarer kraftigt Mette Frederiksen mod at give Lars Løkke vetoret.

Pernille Skipper siger:

– Vi står med en formidabel mulighed for at lave en mere ambitiøs klimapolitik, investere i velfærden og gøre noget for de ledige og de syge, der er hårdt ramt af reformer. Det tegner til et stort flertal, og der er mange uenigheder, men også meget, der samler venstre side af Folketinget.

– Vælger Mette Frederiksen en SV-regering, vil hun give Lars Løkke politisk vetoret de kommende fire år. En stor chance vil blive spildt, hvis højrefløjen lukkes med ind i regeringskontorerne. Fattigdomsydelserne vil bestå, velfærden vil skrante, og klima- og naturpolitikken vil fortsat være på landbrugslobbyens nåde. En SV-regering kommer Enhedslisten med andre ord aldrig til at støtte.

– Det ville være et kæmpe svigt over for de mange mennesker, der efter mange år med nedskæringer, længes efter en ny og mere solidarisk politik. Og det vil være et kæmpe svigt overfor klimaet. Derfor bliver Mette Frederiksen i mine øjne nødt til klart at afvise, at gå i regering med Løkke, og dermed også afvise, at en stemme på Socialdemokraterne kan blive en stemme på mere Venstre-politik.




Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

Please Donate To Bitcoin Address: [[address]]

Donation of [[value]] BTC Received. Thank You.
[[error]]