Politics

Skipper: Radikale vil tage fra pensionister og andre med lave indkomster

By  | 

Via Enhedslisten

De Radikale har nu fremlagt en økonomisk plan, der bl.a. indebærer et direkte angreb på de grupper, der har allermindst i Danmark. Radikale vil tage knap to milliarder kr. ved at fjerne den grønne check, hvilket rammer alle med lave indkomster og især pensionister, der mister 900 kr. om året. Man kan nærmest ikke finde en mere social skæv måde at finde penge på, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper siger:

– Jeg er virkelig skuffet over, at de Radikale vil være bekendt at tage penge direkte op af lommen på folkepensionister, studerende og andre med de allerlaveste indkomster. Enhedslisten har selv kæmpet hårdt for den grønne check og tidligere endda sammen med de Radikale. Det er helt uforståeligt, at de nu mener, at regningen skal sendes til dem, der har allermindst i samfundet.

– Den grønne check er et vanvittigt vigtigt redskab til at sikre, at den grønne omstilling ikke rammer socialt skævt. Og det er det, jeg nu hører de Radikale sige, at de ikke vil være med til at sikre. Det er simpelthen ikke okay at sende regningen for den grønne omstilling til dem, der har mindst.

– Med de Radikales økonomiske plan tegner sig et billede af et parti, der ikke har nogen som helst forståelse for de mange lønmodtagere, der ikke har lange uddannelser og som arbejder i hårde job. Radikale har fjernet efterlønnen og vil hæve pensionsalderen endnu mere, end det allerede er planlagt. Og nu foreslår de saftsuseme også at fjerne seniorjob-ordningen, der specifikt hjælper ledige, der er tæt på efterlønsalderen. Det er netop en gruppe, som har svært ved at finde job.

READ ALSO  What China’s “Chips Endeavor” Can Teach Europe

 

Baggrund:

  • De Radikale vil tage 2,3 milliarder kr. ved at fjerne den grønne check og 400 millioner kr. ved at annullere seniorjob-ordningen.
  • Den grønne check blev indført i 2010 for at kompensere for en række grønne afgifter. En afgift på f.eks. 1.000 kr. om året er et relativt større problem for én med en indkomst på 250.000 kr. end for én, der tjener 500.000 kr. Derfor er det fair at give et afslag til folk med de laveste indkomster.

Her er, hvad de forskellige grupper får i grøn check i 2019:

  • Der er et grundbeløb på 525 kr., som gives til alle med en bruttoindkomst på op til 441.000 kr. Derefter aftrappes checken, og tjener man mere end 449.000 kr., modtager man ikke den grønne check.
  • Har man en bruttoindkomst på under 258.000 kr., får man et tillæg på 280 kr. oveni.
  • Har man ét barn, får man et tillæg på 120 kr., og har man to børn, får man et tillæg på 240 kr., der også aftrappes for høje indkomster.
  • Er man pensionist, er den grønne check på 900 kr. Også børnetillægget på op til 240 kr. for to børn gælder for pensionister. Disse ydelser aftrappes også for høje indkomster.
  • Seniorjob-ordningen giver ledige dagpengeberettigede, der er op til fem år fra at nå efterlønsalderen, ret til et kommunalt seniorjob, når dagpengeperioden er ved at løbe ud. Ordningen hjælper specifikt folk, der har været i beskæftigelse, og som mister jobbet tæt på tilbagetrækningsalderen. https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Efterloen-fleksydelse-delpension/Seniorjobordning

 


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret