Finansnyheder

Skiløb på Amager Bakke bliver udskudt

By  | 

Via DR Penge

Det kunne lade sig gøre, fordi de to kæmpestore forbrændingsovne og turbinerne i kraftvarmeværket var lukket ned. Det betød, at der ikke var en sikkerhedsrisiko fra den kant.

Men netop kombinationen af skiløb på et tag og kraftvarmeproduktionen under taget kræver mange godkendelser.

– Det tager sin tid, og det må man bare tage med, når man laver et projekt, som er innovativt og noget helt nyt, siger Patrik Gustavsson.

Økonomien holder foreløbigt

Under taget på Amager Bakke bliver der brændt affald af og produceret fjernvarme og strøm for de fem hovedstadskommuner København, Hvidovre, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, der står bag Amager Bakke.

Værket er tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels og har kostet fire milliarder kroner.

Netop økonomien i projektet har tidligere ført til voldsomme diskussioner, blandt andet fordi projektet er blevet for stort i forhold til det behov, der egentlig er for at brænde affald i hovedstaden.

Selvom der ikke kommer indtægter fra skiløbere som forventet, så har Fonden Amager Bakke ikke brug for at bede sine ejer-kommuner om flere penge lige nu.

– Det er naturligvis en træls situation, fordi der løber ekstra omkostninger på. Men vi har ikke brug for at bede om flere penge fra kommunerne, siger Patrik Gustavsson.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

Please Donate To Bitcoin Address: [[address]]

Donation of [[value]] BTC Received. Thank You.
[[error]]