Via Skattestyrelsen

Skattestyrelsen i Ringkøbing har netop slået omkring 50 nye stillinger op som led i en styrkelsen af afdelingen, der i forvejen beskæftiger omkring 320 medarbejdere. Der er tale om både midlertidige og faste ansættelser.

– Vi udfører en vigtig samfundsopgave her i Ringkøbing. Skatteforvaltningen opkræver årligt omkring 1.000 mia. kr. – og de går alle gennem os. Vi anser derfor os selv for Danmarks største kasseapparat, der skal sikre, at de mange skatte- og afgiftsindtægter kommer rigtigt ind i statens regnskab, fortæller Helle Kisum, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

De nye medarbejdere, som Skattestyrelsen søger, er medarbejdere med erfaring inden for bogholderi, økonomi, databehandling og Excel. Arbejdsopgaverne kan bl.a. være bogføring, kontering og ompostering, afstemning og renteberegning på tværs af Skatteforvaltningens område.

– De ledige stillinger dækker et bredt spænd af regnskabs- og administrative opgaver, og derfor søger vi også medarbejdere med forskellige baggrunde og uddannelser. Vi er interesserede i alt fra bogholdere over økonomimedarbejdere til finansøkonomer, forklarer Helle Kisum.

Alle nyansatte i Skattestyrelsen kommer gennem et introduktionsforløb, hvor man bliver sat grundigt ind i styrelsens arbejdsområde og lovgivning. Derudover sørger Skattestyrelsen for en grundig oplæring i de konkrete arbejdsopgaver ved hjælp af både e-læringskurser, webinarer og nabotræning.

Virtuelt åbent hus

For interesserede afholder Skattestyrelsen et virtuelt åbent hus-arrangement torsdag d. 26. november mellem kl. 16 og 18. Arrangementet kommer til at foregå via Teams.

Til arrangementet vil underdirektør Helle Kisum, sammen med flere ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter fortælle om Skattestyrelsen, arbejdsopgaverne og hvordan det er at være ansat i Skattestyrelsen. Derudover vil også en bosætningskonsulent fra Ringkøbing-Skjern Kommune være til stede for dem, der overvejer at flytte til området.

READ ALSO  Samarbejde med USA skal styrke Danmarks kontrol af asylansøgere

Der er tilmelding senest onsdag den 25. november via Stab-Betaling@sktst.dk.

Se de ledige stillinger

Kontoruddannede, bogholdere, finansøkonomer, regnskabsassistenter og økonomimedarbejdere mm. søges til Skattestyrelsen i Ringkøbing

Skattestyrelsen

Skattestyrelsen blev etableret den 1. juli 2018, da SKAT blev lukket og erstattet af syv nye styrelser. Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter. Ved omtale, der vedrører perioden efter 1. juli 2018, vil det være faktuelt forkert at omtale Skattestyrelsen som SKAT.

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900 | Borgere og virksomheder, tlf.: 7222 1818

 



  • bitcoinBitcoin (BTC) $ 35,829.00
  • ethereumEthereum (ETH) $ 1,162.78
  • tetherTether (USDT) $ 0.998982
  • litecoinLitecoin (LTC) $ 140.88
  • bitcoin-cashBitcoin Cash (BCH) $ 478.42