Venstre via Facebook

Kære danskere

En af de bedste ting ved Danmark er, at vi stoler på hinanden. Vi betaler vores skat, fordi vi grundlæggende tror på, at det offentlige bruger pengene til de formål, som vi har besluttet os for i fællesskab.

Til vores velfærdssamfund, daginstitutioner, plejehjem og hospitaler og til at opretholde ro, orden og sikkerhed – og til at hjælpe de svageste i vores samfund.

Men flere og flere danskere ser med undren og mistro på, hvordan pengene forvaltes. Med den ene millionskandale efter den anden i staten.

Det skal der ryddes op i.

Vi er mange, der er forargede. Det er uanstændigt, at der er folk, som har adgang til vores fælles midler, som ikke kan skelne mellem dit, mit og vores. Og det er helt uacceptabelt, at deres dygtige og ordentlige kolleger i det offentlige skal mistænkeliggøres.

Derfor opfordrer jeg statsminister Mette Frederiksen til at indkalde til forhandlinger hurtigst muligt, så vi kan sikre, at skatteborgernes penge ikke bliver misbrugt af svindlere.

Det skylder vi de mange offentligt ansatte, som hver dag går på arbejde og løser deres opgaver med dygtighed og ærlighed.

Og det skylder vi alle skatteborgerne, som betaler deres skat og selvfølgelig skal kunne regne med, at pengene går til fællesskabet.

Kh
Jakob Ellemann-Jensen




READ ALSO  Palestinians: What Failure Looks Like