Financial news

Se, hvilke fem nye ting der afgør din ejendomsvurdering | Penge

By  | 

Via DR Penge

Fra i dag kan 80.000 boligejere smugkigge i deres ejendomsvurdering og se, om deres bolig på papiret er blevet mere eller mindre værd.


Hvad er en ejendomsvurdering?

  • En ejendomsvurdering er den vurdering, som skattevæsenet laver af, hvad din bolig er værd.
  • Vurderingen har betydning for, hvor meget du betaler i skat.

Der er dog kun tale om vejledende vurderinger, som fungerer som en stor test af det nye vurderingssystem.

Ejendomsvurderingerne bliver fremover lavet på baggrund af meget mere data end tidligere. På den måde håber Vurderingsstyrelsen, der står for ejendomsvurderingerne, at lave mere præcise ejendomsvurderinger.

De offentlige ejendomsvurderinger blev nemlig suspenderet i 2013, efter at Rigsrevisionen fandt fejl i tre ud af fire vurderinger af parcelhuse. Siden har der ikke været lavet nye ejendomsvurderinger.

De nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud fra 2020, men nogle boligejere skal vente helt til 2022 på de nye vurderinger. Ejendomsvurderingerne afgør, hvor meget du skal betale i skat.

På fem områder er ejendomsvurderingerne ændret eller udvidet i forhold til den måde, som de hidtil har været lavet på.

Gennemsigtighed

Som noget nyt får du som boligejer mulighed for at se de centrale data om din bolig, inden boligen bliver vurderet. Når alle ejendomsvurderingerne ligger klar, vil du kunne se dem på vurderingsportalen.dk.

Bygnings- og Boligregistret

Data fra Bygnings- og Boligregistret- der ofte bare omtales BBR – om bygnings- og boligforhold for alle grunde og bygninger vil indgå i vurderingerne. I BBR er der oplysninger om boligens størrelse, hvor den ligger, hvad den må bruges til, og hvilket materiale der er brugt i ydervægge og på taget.

Prisudvikling på boligmarkedet

Hver gange en bolig eller grund bliver købt eller solgt, bliver det registreret i Tinglysningen. Herfra får Vurderingsstyrelsen besked om, hvordan priserne på boligmarkedet udvikler sig. Når Vurderingsstyrelsen skal vurdere din bolig, kigger styrelsen i Tinglysningen og ser på, hvad andre huse i dit område er solgt til.

Geodata

Geografiske informationer om natur og infrastruktur – kaldet geodata – spiller nu også ind på, hvordan din ejendomsvurdering bliver. Geodata indeholder koordinater. De giver for eksempel information om, hvor langt der er til en motorvej, vindmøller, hav eller skov. Geodata viser også, om der er udsigt fra din grund, og om din grund for eksempel ligger på en bakke.

Plandata

Vurderingsstyrelsen bruger plandata til at se, hvilke lokal- og kommunalplaner, der gælder der, hvor din bolig ligger. Det er for eksempel plandata, der bestemmer, hvor stor en del af din grund, du må bygge på. Det har betydning for, hvor meget din grund er værd.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  'The international system is somewhat dangerous and chaotic,' Condoleezza Rice warns