Politics

Se Giv statsborgerskab i eksamensgave

By  | 

Radikale Venstre via Facebook

I dag er det statsborgerskabsdag, hvor vi fejrer de mange, som i løbet af året er blevet statsborgere. Tillykke!
I Radikale synes vi, at unge, som er født her, har bestået folkeskolen og i øvrigt har opført sig ordentligt, skal blive statsborgere, når de fylder 18 år.

Som fx Nur-Kamila her, som Andreas Steenberg har mødt.
Hun er født og opvokset i Danmark.
Hun har aldrig boet andre steder, har ikke været kriminel.
Hun føler sig dansk.
Hun har besået folkeskolen og en ungdomsuddannelse med stort snit.
Til vinter skal hun starte på lægestudiet i København.

Men hendes mor er fra Tyrkiet, og nu skal Nur først søge permanent ophold i det land, hun har boet i hele sit liv. Derefter skal hun søge statsborgerskab, bestå en prøve i viden om Danmark (hun fik 12 i historie i gymnasiet), betale en del penge, erklære troskab mod Danmark og møde op og give hånd.

Selvom hun ER dansk, skal hun nok vente ca 3 år på at blive dansk statsborger. Og hun skal igennem prøver, som er direkte latterlige for en ung kvinde, som er opvokset her og gået igennem uddannelsessystemet.

Der er brug for et tiltrængt opgør med det "dem" og "os", som får alt for mange til at føle, at uanset hvad de gør, bliver de aldrig rigtig accepteret.




Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Det regnede i Paris, men samtalen var god. Dansk-fransk enighed om at gøre mere...