Finansnyheder

SAS-bagagefolk genoptager arbejdet

By  | 

Via DR Penge

Bagageoperatørerne i SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn har her til aften genoptaget deres arbejde efter en ulovlig arbejdsnedlæggelse for anden dag i træk.

Det bekræfter både SAS og fagforeningen 3F over for DR Nyheder.

– Det vil stadig betyde store forsinkelser for flypassagererne her til aften. Men vi er selvføgelig glade for, at bagageoperatørerne er tilbage i arbejde, siger kommunikationschef i SAS Danmark Mariam Skovfoged.

Kort før klokken 20 er situationen den, at arbejdsnedlæggelsen, der blev påbegyndt ved 13-tiden i eftermiddag, har medført 44 aflysninger af SAS-fly til destinationer i ind- og udland.

Ifølge Mariam Skovfoged har luftfartsselskabet endnu ikke et overblik over, hvornår flydriften er normaliseret igen.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret