Via MyBanker

Erhvervslån kan både være i form af banklån eller realkreditlån. Et realkreditlån kræver dog, at virksomheden ejer en bygning, som der kan tages pant i. Men da bankerne ikke er forpligtet til at skilte med priserne, og da der findes mange forskellige lånetyper, er det en god ide at undersøge markedet nærmere, inden man vælger det rette erhvervslån.

 

Hvilken type erhvervslån er bedst?

De mange forskellige typer erhvervslån på markedet gør, at man bør undersøge fordele og ulemper ved de forskellige løsninger inden man beslutter sig. F.eks. kan det for mange virksomheder give mening at vælge et realkreditlån til finansiering af bygninger, som typisk har lang ’levetid’. I andre tilfælde kan det give bedre mening at finansieringen betales tilbage i løbet af færre år. Her vil et banklån ofte være det bedste, men realkreditlån er også mulige. Derfor finder man kun det bedste erhvervslån, hvis man undersøger markedet og evt. søger rådgivning hos professionelle.

 

Erhvervskredit

Mange virksomheder benytter sig også af en erhvervskredit, som de får i banken. Den virker på samme måde som en kassekredit for private, og kan blandt andet bruges til at finansiere perioden fra indkøbet af produktionsmaterialer til kunden har betalt for det færdige produkt.

 

Variabel løbetid på erhvervslån

Lånets løbetid kan variere, og nogle virksomheder vælger at fordele tilbagebetalingen af erhvervslånet over den forventede ’levetid’ for det indkøbte. Det vil sige, at hvis lånet går til at indkøbe en maskine, vil nogle virksomheder lade lånets løbetid vare så længe, som maskinens levetid forventes at være.

READ ALSO  IMF Staff and Jordan Reach Staff-Level Agreement on the First Review Under the Extended Fund Facility

 

Hvad er renten på erhvervslån?

Renten på erhvervslån afhænger af hvilken type lån, virksomheden vælger. Et realkreditlån har ofte den mest attraktive rente, men er ikke så fleksibelt som banklån, og ikke altid muligt for en virksomhed at få. Banklån har andre fordele og kan især give mening i forbindelse med lån med kort løbetid.

 

Hvilke krav stilles der til virksomheden for at få et erhvervslån?

Långiver har ofte nogle krav, der skal være opfyldt for at godkende et lån.

For det første skal virksomheden have et dansk CVR-nummer og blive vurderet kreditværdig af långiver. Derudover stiller mange långivere krav om at virksomhedsejeren hæfter personligt for lånet, hvis det drejer sig om en enkeltmandsvirksomhed.

 

Endelig kan der også fra nogle långiveres side være krav til at virksomheden har eksisteret i en periode og har opnået en vis omsætning. Det vil dokumentation i form af de seneste års regnskaber kunne vise.