Numbers & Statistics

Risk and Compliance officer

By  | 

Via Nationalbanken

Risk and Compliance officer

Publiceret


Vil du være med til at være styrke og udvikle Nationalbankens arbejde med compliance og datasikkerhed? Så får du her muligheden for at være en drivende kraft i et arbejde, der inkluderer mange interessenter, har stort ledelsesfokus, og hvor løsninger gerne skal være praktisk funderet. En rolle hvor du får rig mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdet.

Jobbet

Som Risk and Compliance officer vil dit primære fokus være på at sikre, at banken efterlever lovgivning, standarder og interne regler. Det indebærer bl.a. identifikation og evaluering af compliancerisici i tæt dialog med forretningsenhederne, samt at sikre initiativer med henblik på at implementere nye eller ændrede krav. Et stort fokusområde vil derudover være bankens overholdelse af persondataforordningen, hvor du vil bidrage med at rådgive forretningen, hjælpe til med at uddanne medarbejdere og overvåge bankens behandling af personoplysninger.

Stillingen er en del af bankens sektion for risikostyring og sikkerhed, der består af i alt 10 kolleger. Sektionen udgør Nationalbankens 2. forsvarslinje i relation til risikostyring, og fokus er på operationel risikostyring, compliance og sikkerhed.

Vi tilbyder

Nationalbanken har som formål at sikre Danmark en robust økonomi, og organisationen befinder sig derfor i et spændende krydsfelt mellem den finansielle og offentlige sektor, og i det daglige arbejde tager risikostyringen afsæt i finanssektorens standarder. Gennem arbejdet vil du få en bred indsigt i Nationalbankens virke og forskellige opgaver.  Du vil opleve et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, godt kollegaskab og løsninger leveret med baggrund i excellent faglighed.

READ ALSO  Højeste bevilling til social dumping nogensinde

Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor du bl.a. vil få mulighed for at deltage i netværk, fx med repræsentanter fra de nordiske centralbanker og den Europæiske Centralbank.

Din profil

Du kan være nyuddannet, eller måske har du nogle års erfaring med compliance arbejde og/eller persondataregulering. Du er klar på at være med til at styrke og præge processer og metoder, du tager ansvar og er vant til at tage initiativ og tilrettelægge egne arbejdsprocesser. Du trives i en rolle som kræver stærke samarbejdsevner, hvor du formår at balancere mellem at være imødekommende og lytte til forretningen, samtidig med du kan holde fast på faglige vurderinger af compliancerisici, standarder og regler.

Herudover gælder følgende til din profil:

  • Du har en relevant uddannelse (fx. cand.jur. eller cand.merc.jur).

  • Du er udadvendt, har gode  formidlingsevner og kan samarbejde bredt med bankens forskellige  faggrupper.

  • Du har en forståelse for at finde løsninger, som skaber værdi for forretningen.

  • Du har lyst til at arbejde i Nationalbanken og har en interesse for de juridiske og faglige      problemstillinger, som opstår i krydsfeltet mellem den finansielle og offentlige sektor.

  • Du har flair for it-sikkerhed og den tekniske side af datasikkerheden.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte risiko- og sikkerhedschef Niels Kaas, tlf.3073 2517.

Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår eller banken som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte HR-partner Anita Ray, tlf. 3363 6068 eller aray@nationalbanken.dk.

Ansøgning

Send ansøgning og CV sammen med relevante papirer senest mandag den 28. oktober 2019.

READ ALSO  Statement by the IMF Managing Director on Ukraine

 

Ansøg her



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret