Numbers & Statistics

Rekordfå tabte arbejdsdage i 2019

By  | 

Via Danmarks Statistik

Arbejdsstandsninger 2019

I 2019 var der kun 8.400 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger på det danske arbejdsmarked. Det er det laveste antal tabte arbejdsdage i al den tid, denne statistik er blevet udarbejdet i sin nuværende form. De omtalte arbejdsstandsninger forekommer typisk som følge af, at arbejdstagerne strejker eller arbejdsgiverne lockouter.

Antal tabte arbejdsdage (afrundet til hele hundreder) på det danske arbejdsmarkedKilde: www.statistikbanken.dk/abst1.

Lidt flere standsninger, færre berørte og meget færre tabte dage end i 2018

Fra 2018 til 2019 steg antallet af arbejdsstandsninger fra 148 til 150, svarende til en stigning på 1 pct. Samtidig faldt antallet af berørte ansatte fra 7.300 til 5.900 svarende til et fald på 19 pct. Endelig faldt antallet af tabte arbejdsdage fra 20.300 til 8.400, svarende til et fald på hele 59 pct. Hovedårsagen til, at antallet af tabte arbejdsdage faldt så markant fra 2018 til 2019 er, at arbejdsstandsningerne i 2019 gennemsnitligt var af kortere varighed i 2019 end i 2018, hvor særligt branchen transport, post og tele var ramt af få, men ret så omfangsrige arbejdsstandsninger.

Markant fald i antallet af tabte arbejdsdage i transport, post og tele

Opgjort på brancher har der i transport, post og tele været et fald på 13.300, svarende til et fald på 82 pct., i antallet af tabte arbejdsdage fra 2018 til 2019. Samtidig har stort set alle øvrige brancher oplevet omtrent det samme antal tabte arbejdsdage i 2019 som i 2018.

Virksomheder og organisationer stod for hovedparten af de tabte dage i 2019

I 2019 stod sektoren virksomheder og organisationer for 94 pct. af de tabte arbejdsdage. 2019 blev dermed det sjette år i træk, hvor denne sektor stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger.

Tre markante konflikter på det danske arbejdsmarked siden 1996

Siden 1996, som er første år for denne tidsserie, har der været tre særligt konflikt-ramte år nemlig 1998 med 3,2 mio., 2008 med 1,9 mio. samt 2013 med 0,9 mio. tabte arbejdsdage. Mens virksomheder og organisationer stod for hovedparten af de tabte arbejdsdage under ‘gærkrisen’ i 1998, var det omvendte tilfældet i såvel 2008 som 2013, hvor offentlige forvaltning og service stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage. Ved den seneste større konflikt i 2013 var det lockouten af landets lærere, der stod for op imod 99 pct. af de tabte arbejdsdage.

Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer




























 

Arbejdsstandsninger

Berørte ansatte1

Tabte arbejdsdage1

 

Offentlig
forvaltning
og
service

Virksom-
heder og
organi-
sationer

I alt

 

Offentlig
forvaltning
og
service

Virksom-
heder og
organi-
sationer

I alt

 

Offentlig
forvaltning
og
service

Virksom-
heder og
organi-
sationer

I alt

 

 

antal

2019

15

135

150

500

5400

5900

500

7900

8400

2018

10

138

148

200

7100

7300

100

20200

20300

2017

6

420

426

700

16200

17000

2000

26000

28100

2016

2

142

144

200

6800

7000

600

14800

15400

2015

11

147

158

700

5400

6100

1000

8400

9400

2014

15

303

318

700

9900

10600

1000

15900

16900

2013

15

182

197

50500

6900

57300

919900

10400

930300

2012

11

214

225

200

8300

8600

600

9600

10200

2011

16

264

280

600

12600

13100

500

14500

15000

2010

22

307

329

2200

13600

15800

2000

16500

18500

2009

32

175

207

3400

9300

12700

3300

11700

15000

2008

41

294

335

72000

19400

91400

1839500

29600

1869100

2007

80

782

862

17400

43700

61100

18600

73100

91700

2006

77

399

476

58800

20300

79100

62400

23500

85900

2005

31

503

534

3100

29800

32800

15000

36100

51100

2004

42

762

804

6000

69700

75700

6600

69800

76400

2003

57

624

681

6000

38300

44400

11400

43700

55100

2002

206

1143

1349

24000

86800

110900

80600

113000

193600

2001

58

774

832

3800

45700

49500

4800

51200

56000

2000

63

1018

1081

7000

68700

75700

22400

102400

124800

1999

195

884

1079

16800

58400

75200

20300

71500

91800

1998

65

1192

1257

12500

489700

502300

19300

3153700

3173000

1997

32

991

1023

900

74400

75300

1100

100600

101700

1996

46

884

930

2000

63800

65700

1700

74000

75700



Print Friendly, PDF & Email
READ ALSO  Årlig prisstigning på ejerlejligheder - huse uændret

Latest from finanz.dk