Med regeringens udspil til en ny finanslovsaftale afsættes der ca. 95 mio. kroner til kriminalforsorgen, der blandt andet skal sikre flere pladser til indsatte i årene frem. Situationen i kriminalforsorgen er i dag særdeles presset, bl.a. fordi antallet af indsatte er steget markant de seneste år; i 2021 forventes et belæg på over 103 pct. mod de ca. 96 pct., der blev forudsat ved indgåelsen af flerårsaftalen for kriminalforsorgen i 2017.

 

Det høje belæg lægger et stort pres på fængselsbetjentene og kan være med til at højne konfliktniveauet hos de indsatte. Derfor vil regeringen med sit udspil til finansloven udvide kriminalforsorgen med ekstra pladser.

 

I 2020 er der lagt op til en udvidelse på ca. 60 ekstra pladser. Derudover vil der nu blive igangsat kapacitetsudvidelser af Helsingør Arrest, Horserød Fængsel, Køge Arrest samt Ringe Fængsel, hvor den planlagte udvidelse forøges med yderligere pladser. De fire kapacitetsudvidelser vil samlet give ca. 90 nye pladser, som forventes at stå klar i løbet af 2022. Dette står dog ikke alene. Regeringen vil også påbegynde forberedelserne til yderligere kapacitetsudvidelser af Sdr. Omme Fængsel og Nyborg Fængsel. Disse kapacitetsudvidelser vil kunne medføre i alt ca. 160 pladser, der vil kunne stå klar i 2022-2023.

 

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:

 

Regeringen er meget bevidst om det store pres, der lige nu er på kriminalforsorgen. Økonomien i kriminalforsorgen har i årevis været udfordret, bl.a. pga. det stigende antal indsatte. Derfor afsætter vi nu midler til pladser i vores fængsler og arresthuse til de akutte udfordringer, og så skal vi næste år forhandle med partierne om en ny flerårig aftale for kriminalforsorgens økonomi. Det er helt essentielt, hvis vi skal have en kriminalforsorg, der kan holde de kriminelle væk fra vores gader og skabe tryghed. Samtidig skylder vi vores fængselsbetjente, at der gøres mere for at lette presset på kriminalforsorgen.”

Foruden løftet til kriminalforsorgen vil regeringen med sit finanslovsudspil også prioritere midler til domstolene. De skal målrettes de sagsbunker, der hobede sig op under nedlukningen af domstolene i forbindelse med COVID-19. Der lægges op til at tilføre 13,3 mio. kr. årligt i 2021-2023 til domstolene. Styrkelsen betyder, at retterne vil kunne ansætte flere jurister og andet personale til at håndtere de næsten 3.000 sager, der har hobet sig op på grund af nedlukningen.

READ ALSO  No, don’t go back! Defector trying to cross back into North Korea blocked by South’s police

Der afsættes også penge til finansiering af regeringens oplæg til en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed, som blev præsenteret den 24. august og kan findes her. 

 

Endeligt er der også flere andre initiativer på retsområdet. Bl.a. fire ekstra årsværk til Erstatningsnævnets sekretariat, så der vil være 21 årsværk til at behandle erstatningssagerne. Det skal sikre, at ofre, som har været udsat for forbrydelser, inden for rimelig tid kan få den erstatning, de har krav på, og som kan hjælpe dem med at komme videre i livet.
 

Regeringens udspil til finanslov for 2021 kan findes her.



Via Justitsministeriet