Politics

Regeringen styrker indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering

By  | 


Kriminelle, der tager millioner fra statskassen, er et alvorligt problem for samfundet. I flere sager har det vist sig, at kriminelle er lykkedes med at kanalisere store pengebeløb til kriminelle formål. Derfor ønsker regeringen at sætte de kriminelle under pres og styrke myndighedernes samarbejde.

Som en del af den indsats opretter regeringen et nyt operativt myndighedsforum, hvor myndighederne skal mødes og drøfte spor i konkrete sager. Der er tale om en operativ myndighedsgruppe, hvor myndighederne kan lægge viden på bordet om personer eller overførsler, de har mistanke til. Eksempelvis kan skattemyndigheder dele oplysninger om personer, de mistænker for momssvindel, og derved gøre myndigheder som PET eller Rigspolitiet opmærksomme på sagerne. Derved kan myndighederne afdække hinandens blinde vinkler og lettere komme de kriminelle i forkøbet. 

Erhvervsministeriet har sendt et lovforslag i høring for at få gennemført de nødvendige ændringer af hvidvaskloven. SØIK bliver sat i spidsen for Operativt Myndighedsforum, der vil være fuldt funktionsdygtigt, når den nye lovgivning træder i kraft.

 

Justitsminister Nick Hækkerup siger:

”Det er en topprioritet for regeringen at bekæmpe samfundsundergravende økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at stoppe kriminelle, der stjæler fra fællesskabets kasse. Regeringen har derfor besluttet at styrke det tværgående myndighedsarbejde med et nyt operativt myndighedsforum, så vores myndigheder får bedre muligheder for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering.” 

Erhvervsminister Simon Kollerup siger:

”Det er vigtigt, at vi sikrer rammerne for et effektivt samarbejde mellem myndighederne i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Med lovforslaget har vi fjernet de juridiske barrierer for samarbejdet, som vi kender til, og myndighederne får dermed en ny mulighed for at drøfte konkrete sager.”   

READ ALSO  Germany: Kids fish out World War II ammunition from pond

Skatteminister Morten Bødskov siger:

”Der er brug for mere skattekontrol. Derfor er det vigtig, at vi styrker den med flere ressourcer. Det er helt afgørende prioritet for regeringen, at alle betaler det, som de skal”.

 

Det nye myndighedsforum er en del af et større fokus hos regeringen på at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Blandt andet har justitsministeren fremsat et lovforslag, der skal styrke kontrollen med, at indsamlinger ikke bruges til hvidvask og terrorfinansiering. Det sker ved at indføre en ny tilladelsesordning for almennyttige organisationer mv., så disse fremover skal have Indsamlingsnævnets tilladelse til at foretage indsamlinger.

Regeringen har også afsat 150 mio. kr. i 2020 og 200 mio. kr. årligt i 2021-2023 til en ny kontrolpakke på skattemyndighedernes område med sit forslag til finansloven for 2020. Denne kontrolpakke betyder, at skattemyndighederne styrkes med 250 medarbejdere, og der oprettes et nyt skattecenter.

Endeligt ønsker regeringen også fremadrettet at foretage markante ændringer af dansk politi, så politiet ikke alene kommer tættere på borgerne, men også bliver bedre til at bekæmpe den komplekse kriminalitet. Regeringen mener, at der er behov for, at indsatsen mod den økonomiske kriminalitet gentænkes, så vi sikrer, at vi som samfund kan beskytte os meget bedre end i dag. Derfor vil bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet blive en del af forhandlingerne, når regeringen inviterer til et politisk forløb om politiets og anklagemyndighedens økonomi med Folketingets partier.

 

Fakta om Operativt Myndighedsforum:

Operativt Myndighedsforum har til formål at etablere et tættere og fast operationelt samarbejde, der kan styrke myndighedernes indsats på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet.

READ ALSO  Germany's Greens propose €12 minimum wage

SØIK sidder for bordenden i Operativt Myndighedsforum og inviterer relevante myndigheder til at deltage i forummet. Deltagerne kan variere efter behov, men følgende myndigheder vil regelmæssigt blive inviteret til at deltage i møderne: Hvidvasksekretariatet, PET, Rigspolitiet, Skattestyrelsen, Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden.

På møderne vil de deltagende myndigheder drøfte konkrete sager og dele relevante oplysninger med hinanden. Det styrkede myndighedssamarbejde under Operativt Myndighedsforum sikrer således, at de relevante myndigheder får det bedst mulige grundlag for at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, ligesom det giver myndighederne en bedre mulighed for at koordinere fælles indsatser på området.

 

Fakta om HvidvaskForum:

HvidvaskForum koordinerer på overordnet niveau myndighedernes risikovurderinger og indsats for at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme. I den forbindelse skal HvidvaskForum bidrage til den nationale risikovurdering. HvidvaskForum behandler ikke konkrete sager.

Finanstilsynet varetager formandskabet for HvidvaskForum.  Herudover deltager følgende myndigheder: Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet, SØIK, Hvidvasksekretariatet, Rigspolitiet, PET, Skatteministeriet, Spillemyndigheden, Skatteforvaltningen, Udenrigsministeriet og Advokatsamfundet.

 



Via Justitsministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret