Financial news

Regeringen finder ekstra 45 milliarder kroner i ‘skjult’ pensionsskat

By  | 

Via DR Penge

Med er par klik på lommeregneren har statens økonomer markant skruet forventningerne op til de offentlige finanser i år og næste år.

Ved udgangen af sidste år var forventningen, at der ville være et mindre underskud på de offentlige finanser i år og næste år.

Men ifølge regeringens seneste økonomiske redegørelse, som udkommer tirsdag, er forventningen nu et overskud på de offentlige finanser på to procent af BNP i år og en halv procent næste år.

Forklaringen er pensionsafkastskatten, som alene i år forventes at tilføre den statslige bundlinje 43,5 milliarder kroner i ekstra indtægter.

For 2020 er forventningerne til indtægter fra pensionsafkastskatten skruet op med 13 milliarder kroner i forhold til det seneste skøn fra december sidste år.

– Vi har en pensionsformue på over 3.000 milliarder kroner. Så kan man regne sig frem til, at hvis der kommer små ændringer i renter eller afkastet, så kan det få ret store konsekvenser for, hvad der kommer ind i indtægter, siger Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for De Økonomiske Råd.

De lave renter

Pensionsafkastskatten – bedre kendt som Pal-skatten – er på 15,3 procent af pensionsafkastet.

– Det afkast, der kommer, er meget afhængigt af, om det er et år, hvor det går godt på de finansielle markeder. Og vi har i år set, at renten bliver ved med at falde, og det er nok også derfor, man har opjusteret skønnet, siger Michael Svarer.

I den økonomiske redegørelse skriver regeringen, at det er udsigten til rekordlave renter i lang tid og stigende aktiekurser, som er baggrunden for det nye skøn, der altså ser ud til at sende ekstra 43,5 milliarder kroner i statskassen i år.

– Det er da et stort beløb. 43 milliarder kroner er mange penge, som vil polstre den faktiske offentlige saldo, hvis skønnet holder stik, siger Michael Svarer.

Påvirker ikke råderummet

Selv om den statslige pengetank altså kan se frem til ekstra polstring fra Pal-skatten, så kommer de øgede indtægter ikke til at ændre på regeringens førte økonomiske politik.

Udsvingene i Pal-skatten anses nemlig som et midlertidigt forhold, fordi aktiekurserne går op og ned. Derfor indgår de nye indtægter fra Pal-skatten ikke i de beregninger, som ligger til grund for det såkaldte økonomiske råderum.

Det er det økonomiske råderum, som politikerne bruger til at fordele penge på finansloven.

– Det er op til politikerne, hvad de her ekstra penge skal bruges til. Men når man snakker om, hvor mange penge der er, så tager man højde for, hvad der er midlertidigt, og hvad der ikke er. Og det er ikke hensigtsmæssigt at styre de offentlige udgigter efter midlertidige udsving, siger Michael Svarer.



Print Friendly, PDF & Email
READ ALSO  Another year, another record: Russia & China project trade to hit $110bn this year

Hold dit netværk orienteret