Via Beskæftigelsesministeriet

Refusionsreformens økonomiske og organisatoriske effekter er blevet undersøgt i ny rapport. Det vurderes, at ydelsesforløbene i gennemsnit er blevet kortere samlet set, mens der findes en negativ effekt for de mest udsatte ledige. Rapporten måler kun effekterne i det første år efter reformen.

Tilbage i 2015 blev der indgået en bred politisk aftale om en reform af refusionssystemet. For at blive klogere på reformens økonomiske og organisatoriske effekter bad det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriet i 2016 VIVE om en rapport. VIVE er nu færdig med evalueringen.

Evalueringen fra VIVE er lavet på baggrund af en før/efter måling. Metoden giver betydelig usikkerhed, og det kan ikke entydigt konkluderes, at undersøgelsens resultater er forårsaget af reformen. Andre reformer kan også have spillet ind i resultaterne. 

Undersøgelsen viser, at refusionsomlægningen har haft en positiv effekt for ledige og sygemeldte, hvor hovedparten formodes at være nemmest at få i beskæftigelse, mens den har haft en negativ effekt for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet. 

Resultaterne indikerer således, at ydelsesforløbene tilsyneladende i gennemsnit er blevet kortere for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, mens det er blevet længere for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet. 

Samtidig har reformen betydet, at de kommunale sagsbehandlere i gennemsnit har færre sager. Derudover har kommunerne prioriteret investering i beskæftigelsesindsatsen og øget samarbejdet mellem jobcenteret og de andre forvaltninger i kommunen, for at borgeren oplever en mere sammenhængende indsats. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: 

– Jeg vil gerne starte med at påpege, at VIVE i rapporten skriver, at der er tale om effekterne af reformen på kort sigt. Jeg er meget skeptisk over for at konkludere noget om virkningen ud fra resultater fra reformens første år i 2016. Der er sket så meget siden. 

READ ALSO  Statement by IMF Managing Director Kristalina Georgieva on the International Conference on Support to Beirut and the Lebanese People

– Når det er sagt, vil jeg gerne gøre det klart, at kommunerne selvfølgelig skal give alle ledige den indsats, som kan bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet – uden at skele til økonomien. 

– Refusionsreformens økonomiske incitamenter udgør kun det ene ben i en vellykket beskæftigelsespolitik, og det er vigtigt, at det bakkes op af en aktiveringsindsats, der sikrer, at ingen borgere lades i stikken og går på passiv forsørgelse. 

– Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, og det er ikke meningen, at borgere bliver efterladt på kontanthjælp i årevis, når de burde være på en anden ydelse. Med projekterne Flere skal med I og II er der, siden refusionsreformen blev indført, sat over 400 millioner kroner af til at sikre, at kontanthjælpsmodtagere er på den rette ydelse og får den rigtige indsats.

 – Det glæder mig meget, at det lykkedes regeringen at afsætte 100 millioner kroner til over to år at afklare, om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget kontanthjælp længe, fortsat skal være på kontanthjælp.

 – Jeg glæder mig også over, at vi med loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft efter nytår, får harmoniseret kontraktforløbene, og man samtidig får mulighed for at skærpe tilsynet med de kommuner, som ikke lever op til deres ansvar.

Læs rapporten på VIVEs hjemmeside