Numbers & Statistics

Presseinvitation: Miljøministeren planter det første af 100.000 nye træer i True Skov

By  | 


Mandag skal miljøminister Lea Wermelin se, hvordan Naturstyrelsen arbejder med at bevare og forbedre naturen, når hun besøger naturområder i både Himmerland og Østjylland. Pressen er velkommen begge steder.

Der venter miljøminister Lea Wermelin masser af frisk luft mandag den 26. august, når hun besøger naturområdet ved Skindbjerglund i Himmerland og derefter True Skov ved Aarhus. 

I True Skov skal ministeren plante det første af i alt 100.000 nye træer sammen med børn fra Skjoldhøjskolens SFO. True Skov bliver næste år udvidet med 70 hektar, og på sigt vil skoven blive en del af det største stykke sammenhængende skov- og naturområde i Aarhus.  

Men miljøministeren begynder dagen i naturområdet ved Skindbjerglund, hvor der senere på efteråret skal udsættes en for området helt ny type dyr, når de gamle juletræsplantager skal omdannes til værdifulde overdrev i sammenhæng med det eksisterende naturområde. Her skal ministeren høre om Naturstyrelsens arbejde med at skabe et nyt, sammenhængende naturområde med fuld offentlig adgang.   
Pressen er velkommen i både Skindbjerglund og True Skov. 

Program: 
Kl. 9.35 – 10.30 Skindbjerglund 

Naturstyrelsen tager ministeren og presse med på kort gåtur i området, hvorefter ministeren giver interview.

Sted: Nærmeste adresse Skindbjerglundvej 12, 9520 Skørping(Markeret med 1-tal på kortet). Banner ved asfaltvejen (Skindbjergvej) samt
ved indkørslen til skoven. (Kontakt ved problemer med at finde vej er Leif Lyngsø tlf. 20669693 eller
Karen Poulsen tlf. 22826455.)

Kl. 15 – 15.45 True Skov

Skovrider Søren Hald byder velkommen, hvorefter og ministeren, Eva Borchorst Mejnertz, politisk ordfører fra det Radikale Venstre i Aarhus Kommune og direktør Lars Schrøder, Aarhus Vandplanter de første træer sammen med børn fra Skjoldhøjskolens SFO og andre fremmødte.   Under hele arrangementet er der bålmad og naturaktivteter for de fremmødte. 

READ ALSO  Du kan følge med i Venstres Landsmøde hele dagen her på Facebook. Vi er live fra...

Sted: Ved p-pladsen umiddelbart overfor Lyngbygårdsvej 51, 8280 Aarhus (Markeret med 1-tal på kortet)

Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Morten Kaus, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 2126 2937, e-mail:mkaus@mfvm.dk



Via Miljø- & Fødevareministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret