Numbers & Statistics

Presseinvitation: Miljø- og fødevareminister fejrer Dyrehavens 350-års fødselsdag med udvidelse

By  | 


Jægersborg Dyrehave fylder 350 år mandag den 1. april. På dagen offentliggør miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen de første 16 forvaltningsplaner for den historiske udlægning af vildere skov, der blandt andet vil medføre en udvidelse af Dyrehaven.

Køreplanen er nu lagt for de første skove, der fremover skal udvikle sig i retningen af vildere natur. Mandag den 1. april offentliggør miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen de første 16 forvaltningsplaner for de i alt 45 skove, der skal overgå til urørt skov eller anden biodiversitetsskov.

Lanceringen sker i Dyrehaven nord for København på dagen, hvor det er 350 år siden det første spadestik blev taget til hegnet omkring det ikoniske naturområde.

Sammen med elever fra 4. klasse på Nærum Skole vil ministeren se nærmere på biodiversiteten i Dyrehaven og gå en tur til det tilstødende Jægersborg Hegn, hvor de sammen vil brænde barken af på et træ, så det hurtigere kan udvikle sig til et levested for sjældne arter. Både Dyrehaven og Jægersborg Hegn indgår i de nye forvaltningsplaner.

Tid og sted:

Jægersborg Dyrehave mandag den 1. april kl. 11-12.

Strandmøllevej 5, 2942 Skodsborg.

Pressen kan parkere inden for den røde port og følge den afmærkede rute. Der er ca. 100 meter fra parkering til mødestedet. Pressemødet slutter efter en kort gåtur på 200 meter i Jægersborg Hegn.

Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Malene Kristensen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: +45 22 13 08 34, e-mail: malek@mfvm.dk

For vejvisning: Naturvejleder Jes Aagaard, tlf.: +45 23 73 02 61, e-mail: jaa@nst.dk



Via Miljø- & Fødevareministeriet

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret