Den 12. september står i madens tegn, når fødevareminister Mogens Jensen spiser frokost i en børnehave samt besøger en virksomhed, der bekæmper madspild.
Der er kartoffelsuppe på menuen i børnehaven Stærebo i København NV, når fødevareminister Mogens Jensen på torsdag den 12. september er inviteret til frokost i anledning af Kost- og Ernæringsforbundets ‘Maddag 2019’.
Madordninger er et skridt på vejen til lighed i sundhed, da alle børn er sikret ordentlige måltider, der både er varierede og i overensstemmelse med de officielle kostråd. I år har forbundet valgt at fokusere på danske råvarer med kartoflen i centrum.
Derefter besøger fødevareministeren virksomheden Too Good To Go, der formidler salg af overskudsmad fra detailvirksomheder til forbrugere. Alene i Danmark kasserer vi over 700.000 ton fødevarer, der sagtens kunne være spist.
Udover ministeren deltager også Kost- og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, i besøget hos Stærebo. Hos To Good To Go deltager virksomhedens direktør, Mette Lykke.
Pressen er velkommen, og der vil være mulighed for fotos og interview.
Tid: Kl. 11.00-12.00
Sted: Stærebo, Stærevej 62, 2400 København NV
Tid: Kl. 13.30-14.30
Sted: Too Good To Go, Nyelandsvej 21c, 2000 Frederiksberg C.
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Tania Glud, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 2421 6240, e-mail: tanole@mfvm.dk