Financial news

PostNord i Danmark bløder stadig: Koncernen tilbage i plus

By  | 

Via DR Penge

Der fosser stadig millioner af kroner ud af den danske afdeling af PostNord. Blødningen er dog blevet begrænset i årets første tre måneder, og modsat starten på 2018 er hele den dansk-svenske postkoncern i plus.

Det viser årets første kvartalsregnskab fra PostNord.

Ser man på driften i PostNords forskellige afdelinger, er PostNord Danmark stadig forretningens smertensbarn. Mens alle andre lande giver overskud, er driften i Danmark underskudsgivende.

Sammenligner man med starten på sidste år, er blødningen dog bragt ned fra et tab på 199 millioner svenske kroner til 54 millioner svenske kroner.

Positivt med resultatforbedring

Sidste års store minusser endte ikke lykkeligt for koncerndirektør Håkan Ericsson og hans finansdirektør, der begge mistede jobbet tidligere i år.

I stedet er Annemarie Gardshol blevet udpeget til konstitueret direktør. Hun glæder sig over det første regnskab, hun kan præsentere.

– Selv om det er en udfordrende tid med fortsat digitalisering på brevmarkedet, er det positivt at kunne konstatere en stærk resultatforbedring, siger hun.

Hun peger på, at bundlinjen er i bedring, særligt fordi svenske brevkunder er vendt tilbage fra konkurrenterne.

Klager over lovgivningen

PostNord åbnede sidste år med et minus på 167 millioner svenske kroner, men er i år startet med et plus på 56 millioner svenske kroner.

Vedhæftet til regnskabet er en klage over lovgivningen i Danmark og Sverige. Ifølge PostNord er postreguleringen “ikke tilstrækkelig fleksibel og forudsigelig.”

– Det er nødvendigt at opdatere reguleringen, hvis vi på længere sigt skal kunne opretholde en postvirksomhed for alle i hele landet, både i Danmark og Sverige.

– Vi er i en god dialog med både den danske og den svenske stat om dette, skriver PostNord, der ejes den svenske og danske stat.

READ ALSO  Democrats to announce abuse of power, obstruction of Congress articles of impeachment against Trump



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret