News

Politiets indsats mod spirituskørsel hen over sommeren 2019

By  | 

Via Politiet

Ud over kontrol af spirituspåvirkning var der også kontrol af, om førerne var påvirkede af narkotika eller medicin.

I kontrolperioden blev 918 bilister landet over sigtet for spirituskørsel, og 983 for kørsel med narko eller medicin i blodet. Hertil kommer 175 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 26 ulykker, hvor føreren mistænkes for kørsel med narko eller medicin i blodet. 

I gennemsnit sigtede politiet ca. 500 bilister om måneden for spirituskørsel i 2018 og ca. 590 for narkokørsel. Politiet registrerede ligeledes 119 færdselsuheld pr. måned i 2018, som var relateret til spirituskørsel samt 27 uheld, som var relateret til narkokørsel. 

”Set i forhold til landsgennemsnittet pr. måned for sigtelser for spiritus- og narkokørsel i 2018 ærgrer det mig, at antallet af sigtelser ligger så højt i denne kontrolperiode, til gengæld er jeg glad for, at vi får fjernet disse bilister fra vejene, således de ikke er til fare for andre trafikkanter”, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter:

 

”Rusmidler og trafik er en rigtig dårlig kombination, og med den konstante fokus samfundet har på dette, så skuffer det mig, at så mange vælger at køre alligevel vel vidende, at det kan koste dem selv eller andre livet”.

Der kan over de seneste år konstateres et stort fald i antallet af spiritusbilister fra godt 11.700 sigtede i 2007 til lidt under 6000 i 2018. I samme periode er antallet af spiritusulykker næsten halveret fra knap 2.800 til lidt over 1.400.

Spirituskørsel er et af ti fokusområder i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, der har til formål at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken frem til 2020. 

READ ALSO  Dollar steadies as investors brace for key risk events

Politiet fortsætter løbende indsatserne mod spiritus- og narkokørsel.

 


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret