Financial news

Pilotstrejken fortsætter: SAS aflyser yderligere 504 flyafgange

By  | 

Via DR Penge

SAS aflyser 504 flyafgange i Skandinavien som følge af pilotstrejken, der har stået på siden fredag morgen, hvor forhandlingerne om en ny overenskomst brød ud i konflikt.

Estimatet fra SAS lyder, at aflysningerne vil ramme 47.000 passagerer.

I en pressemeddelelse beklager selskabet overfor de passagerer, der skulle have været på vingerne onsdag, og som nu må ombookes til andre fly eller annullere deres rejse, fordi piloterne og SAS fortsat ikke er nået til enighed.

– Jeg er dybt bekymret over, at pilotforeningernes strejke fortsætter med at ramme vores kunder. Konsekvenserne er alvorlige for alle rejsende, for sammenholdet og for de medarbejdere, der arbejder døgnet rundt for at hjælpe kunderne, udtaler administrerende direktør i SAS, Rickard Gustafson i pressemeddelelsen.

Direktør: Kravene er for høje

Direktøren kom i går med en forsigtig håndsrækning, da han overfor det svenske nyhedsbureau TT understregede, at parterne er nødt til at genoptage forhandlingerne, hvis flyselskabet skal tilbage på vingerne.

Der er dog endnu ikke aftalt nye forhandlingsmøder, og direktøren mener fortsat, at kravene piloter i både Danmark, Norge og Sverige er gået til forhandlingsbordet med, er alt for høje:

De krav piloterne stiller vil betyde en eksplosion i omkostninger, der vil true SAS langsigtede konkurrenceevne og dermed også medarbejdernes job. Vi har fra SAS side tydeligt udtrykt, at vi er klar til at fortsætte forhandlingerne og indgå kompromiser, men piloterne har ikke signaleret, at de er klar til at slippe ultimative krav. Derfor er vi her, siger Rickard Gustafson.

READ ALSO  Horowitz Trips Up Comey's Victory Lap: "Nobody Vindicated Who Touched This FISA"

Piloter: Det kræver holdningsændring

Formand i Dansk Pilotforening, Rene Arpe, beklager overfor passagererne men understreger, at strejken er varslet og lovlig. Desuden påpeger han, at SAS har kendt til piloternes krav i lang tid.

– Vi har forhandlet siden marts, så SAS har haft lang tid til at tage stilling. Vi synes, at vi har mødt virksomheden med kompromiser, men de er indtil videre blevet afvist, siger han, og melder sig klar til forhandling:

– Vi er klar til at forhandle med SAS, så snart der sker en holdningsændring. De skal bare kalde på os, siger René Arpe.

Parterne har ikke mødt hinanden efter de gik hver til sit fredag, og konflikten mellem dem har siden kostet aflysning af omkring 3500 fly.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret