Politics

Pas på – højere skatter forude

By  | 

Via Venstre

Hun vil ophæve skattestoppet. Samtidig vil hun genindføre skatten på arbejdsgiverbetalt telefon. Alt dette vil ramme helt almindelige mennesker i deres dagligdag. Mette Frederiksens nye skatter og afgifter løber op i over 5 milliarder kroner. Og det er endda lavt sat.

S påstår, at de eneste, der bliver ramt, er banker, rige arvinger og meget højtlønnede mennesker. Det er simpelthen forkert. Tænk, at man kan være så skamløs.

De socialdemokratiske skatteplaner handler også om at hæve skatterne på banker. Det kan lyde besnærende. Men bankerne kan i virkeligheden være ligeglade. Sandheden er, at skatten bare vil blive sendt videre til bankerne kunder. Og det er os alle sammen.

Mette Frederiksens nye røde skatter på mindst 5 milliarder kroner er bare en begyndelse. Alt tyder på, at venstrefløjen vil presse hende til endnu mere. For de er ivrige efter at bruge endnu flere penge end socialdemokraterne.

Mette Frederiksens nye skatter er en del af Socialdemokratiets nye økonomiske plan, som vi har efterlyst i månedsvis. Og selv om den ikke er særlig konkret, er den røde tråd tydelig: Højere skatter og fup-finansiering. For at finde penge til nye udgifter, lader S som om de uden videre kan finde 3 milliarder kroner ved at spare på konsulenter. Gid det passede. Så havde vi da gjort det for længst.

Mette Frederiksen finder også penge til nye udgifter ved at flytte midler væk fra byggeri af nye veje. Alligevel påstår hun, at hun vil det samme som regeringen og har de samme penge til rådighed. Men det kan ikke lade sig gøre. For hun fastholder Togfonden og ideen om at bygge en overflødig bro over Vejle Fjord. Dermed hiver hun endnu flere penge ud af infrastrukturplanen.

READ ALSO  Klar til kamp!

Så hvad er det egentlig, Mette Frederiksen ikke vil gennemføre? Den tredje Limfjordsforbindelse? Motorvejen til Hillerød? Udvidelsen af E45? Eller vil hun bare begrænse kommunernes muligheder for at renovere skoler?

Socialdemokraternes ”økonomiske plan” er fuld af fup. Venstre kan levere velfærd uden skattestigninger, fordi vi møjsommeligt har lagt en plan i løbet af vores regeringsperiode. Vores plan gør det muligt at øge det offentlige forbrug med 0,65 procent om året, som svarer til de flere ældre og børn, vi får i de kommende år.

Og vi kan gøre det uden at hæve skatter og afgifter.

Venstre ønsker et skattestop. Socialdemokraterne ønsker et skattehop.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret