Partiernes partiprogrammer

Finanz.dk bringer dig her overblikket over alle de 13 opstillingsberettiget partier til folketinget

Er du i tvivl om hvor du skal sætte krydset? Vi har rangordnet alle partierne nedenfor. Øverst på listen er Stram Kurs som ligger yderst til højre. Nederst finder du Enhedslisten som ligger yderst til venstre. Klik på plusset ud fra hvert parti, og læs om deres mærkesager og værdipolitik.

Grundloven og konventioner

Stram Kurs’ politik om grundloven, konventioner og menneskerettigheder

Det er Stram Kurs’ politik, at Danmarks Riges Grundlov altid og ubetinget skal overholdes.

I forhold til religionsfriheden i grundlovens § 67 betyder dette, at der ikke kan vedtages en lov, som forbyder en specifik religion. Vores politik er, at islam skal forbydes i videst muligt omfang inden for grundlovens rammer.

Der kan sagtens inden for grundlovens rammer gennemføres lovgivning, der eksempelvis begrænser religiøs påklædning i det offentlige rum. Dette er allerede sket med tildækningsforbuddet, hvor niqab og burka er forbudt.

Stram Kurs ønsker også, at hijab skal forbydes i det offentlige rum på en sådan måde, at forbuddet gælder generelt og ikke specifikt imod hijab. Et sådan forbud er i overensstemmelse med grundloven.

Hele islams lovsystem er et langt angreb på hele vores måde at leve på. Vold mod kvinder, drab på seksuelle minoriteter, pædofili, påbud om hellig krig og afskaffelse af nationalstaten og demokratiet til fordel for kalifater og sharia. Koranen og profetens sædvaner beskrevet i haditherne drypper af blod og oser af had. Trossamfund der prædiker de her forfærdelige bøger indhold vil ofte lære noget, der strider imod sædeligheden eller den offentlige orden. I praksis vil det betyde, at næsten samtlige islamiske trossamfund må lukkes, da de ikke kan godkendes af Kirkeministeriet.

I forhold til internationale konventioner er det kun Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er direkte relevant, fordi det er den eneste konvention, der direkte er gjort til dansk lov. Det er vores politik, at denne konvention skal tolkes i overensstemmelse med den danske befolknings ønsker. Dette betyder bl.a., at EMRK art. 8 ikke skal kunne påberåbes i sager om familiesammenføring, asyl eller udvisning. Der er ingen nævneværdig konsekvens af dette for Danmark internationale omdømme. Vores gode ven Finland har ofte ignoreret domme fra EMD uden nogen nævneværdig international konsekvens.

Politisk grundlag

Vores filosofiske grundlag er etnonationalistisk utilitarisme.

 

Dette beskriver vi som “mest muligt lykke til flest mulige etniske danskere”.

 

Denne filosofi søger vi at gennemføre i vores 2 politiske søjler:

 

Den Identitære Søjle

Identitær politik har fokus på den gruppe, i dette tilfælde danskere, som har etnisk, kulturel, religiøs, sproglig og normativt fællesskab. Politik, der udspringer af denne søjle vedrører således tiltag, som vil fastholde og forbedre den national homogenitet. Nøgleordene er fællesskabsfølelse og etnonationalistisk sammenhængskraft. Det store flertal af beboerne i Danmark skal være danskere, der etnisk, sprogligt, religiøst, kulturelt og normativt bekender sig til samme eller beslægtede værdier.

Den Libertære Søjle

Libertarianisme er den politiske retning, der radikalt fremhæver individets frihed og rettigheder. Statens størrelse og indgriben over for borgerens udfoldelse af sin individuelle frihed ønskes begrænset mest muligt. I Stram Kurs skal den libertære søjle tolkes i sammenhæng med den identitære søjle. Vi anser det som en forudsætning for libertarianisme i Danmark, at den etnonationale homogenitet er genoprettet. Først, når der er identitær sammenhængskraft, kan friheden blomstre og statens magt mindskes.

Retsvæsen

Vores politik vedr. retsvæsnet, som bl.a er Danmarks Domstole, Politiet og Kriminalforsorgen er af stor betydning for, hvordan vi vil redde Danmark.

De Fremmede Fjender og Den Femte Kolonne

Et stort og effektivt politi er ganske nødvendigt for at bekæmpe De Fremmede Fjender, som er udlændinge i Danmark, der hader Danmark og danskerne. Disse er oftest også kriminelle. Samtidig skal politiet medvirke til at bekæmpe Den Femte Kolonne, der et meget lille antal danskere, der hjælper De Fremmede Fjender med at undergrave Danmark.

Politiet

Vi er tilhængere af en politistyrke på 30.000 politifolk. Vi mener, at en betragtelig mængde af disse skal være specialiseret udlændingepoliti, der alene har fokus på at opspore og udsende illegale migranter og i øvrigt medvirker til storstilede tvangsmæssige hjemsendelser af muslimer og andre, der ikke har grundlaget for at bo i Danmark.

Forskel på rettigheder

Da ikke-danskere er her som gæster, så er det ganske rimeligt, at danskere og ikke-danskere i Danmark ikke har de samme rettigheder. Vi er tilhængere af, at danskere, der lever op til krav om god vandel og årlig skydeprøve kan få lov til at bære våben. For kriminelle og enhver ikke-dansker skal dette ikke være tilladt.

Udvisning

Enhver strafbar lovovertrædelse begået af en ikke-dansker skal medføre udvisning straks.

 

Udlændinge

Stram Kurs vil i stort omfang gøre op med nytale og i stedet benævne forholdene, som de er. Den uacceptable adfærd i Danmark udvises ikke af hverken “nydanskere”, “andengenerationsindvandrere”, “migranter fra ikke vestlige lande” eller “unge”. Nej. Den uacceptable adfærd udvises af muslimer, oftest af muslimer fra den arabiske, afghanske, pakistanske eller somaliske kultur. Dertil kommer et stort antal migranter fra Afrika, fordi de mangler forudsætningerne for at kunne bidrage produktivt og harmonisk til det danske samfund.

Som med enhver bredt defineret politik, så vil der ofte kunne opstå specifikke undtagelser. Fx fremgår det ikke direkte af vores politik, at udenlandske diplomater også skal have lov til at opholde sig i landet, selvom vi naturligvis accepterer det. Hensigten er, at partiets generelle politik står klart, men da verden ikke er sort/hvid, så vil der være specifikke og særlige undtagelser.

Definitionen af en dansker, der som udgangspunkt er de eneste, der skal bo i Danmark

Det er partiets politik, at Danmark skal være landet for danskere.

Danskere er:

1) Etniske danskere

2) Danske jøder

3) Personer, der som spædbørn blev adopteret af danske forældre.

Om etniske danskere: Det er personer, som har kulturelt, religiøst, sprogligt og normativt fællesskab.

Etniske danskere har dansk slægt og dansk modersmål. Herudover er en dansker karakteriseret ved, at han eller hun har haft dansk statsborgerskab fra sin fødsel og ikke har noget andet statsborgerskab. En dansker er en del af og omfavner den danske kultur og er præget af oplysningstiden og af vesteuropæisk og nordisk civilisation. En del af den danske kultur er det kulturkristne livssyn og anerkendelsen af det verdslige samfund. Fundamental anerkendelse og dyrkelse af frihedsrettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er af afgørende betydning for en dansker. Grundlæggende er også kønnenes ligestilling og friheden til at være forskellige inden for loven.

Hvis en person ikke omfattes af denne definition, så er personen ikke etnisk dansker. Hvis en person definerer sig selv som andet end dansker, så udelukker det, at personen er dansker.

Værdsatte fremmede

Der er også plads til en mindre mænge af folk, som er fremmede. Disse skal være værdsatte fremmede.

En værdsat fremmede er defineret ved, at vedkommende har:

Vilje til at elske Danmark, danske værdier, danskerne, danske kultur, danske historie, danske normere, grundloven, demokratiet og dansk frisind.

Evne til at bidrage til samfundet ved at have et arbejde, betale skat og ikke modtage offentlig understøttelse.

Grund til, at personen allerede er i Danmark.

Undtagelsen: Midlertidigt ophold i Danmark for andre end danskere

Turisme og fremmed højt kvalificeret arbejdskraft udgør som udgangspunkt en økonomisk, men ikke en kulturel værdi for Danmark. Partiet støtter midlertidigt ophold for turister og højt kvalificerede arbejdere, når disse åbenlyst ikke har til hensigt at bosætte sig og ikke har en kultur, som medfører, at deres adfærd i Danmark strider mod danske værdier. Andre end turister og højt kvalificerede arbejdere skal ikke have lov at opholde sig midlertidigt i Danmark. Undtagelser hertil kan eksempelvis gøres, hvis midlertidigt ophold til udenlandske studerende giver danske studerende mulighed for et midlertidigt ophold i udlandet. Begrundelsen for sådanne undtagelser skal altid være, at danskeres og Danmarks interesser fremmes specifikt.

Permanent ophold i Danmark for andre end danskere

Partiet anerkender, at danskere på rejse i verden kan opnå ønske om at indgå ægteskab med en udlænding. Det er imidlertid som udgangspunkt kun personer med en baggrund i den vesteuropæiske kultur, som egner sig til at bo permanent i Danmark og bidrage til samfundet. Det er en forudsætning, at den fremmede ægtefælle, ligesom alle andre fremmede i Danmark, ikke på nogen måde er en udgift for danskerne. Det danske sundhedsvæsen skal kun være for danskere, men kan benyttes af andre mod betaling.

Fremmede fra ikke-vestlige lande skal ikke have ophold i Danmark, men er velkommen til at opholde sig i det fremmede ophavsland sammen med dansk ægtefælle.

Hjemsendelse af de fremmede

Partiet anerkender ikke, at nogen fremmed i Danmark skal kunne sammenføres på dansk jord med noget familiemedlem, som ikke bor i Danmark. Partiet anerkender ikke, at Danmark skal behandle ansøgninger om asyl fra nogen person, der ikke er oprindelig statsborger fra et af Danmarks nabolande.

Danmark skal udtræde af de internationale konventioner, der regulerer flygtninge, idet disse konventioner er forældede og ikke tager højde for den nutidige situation.

Danmark skal udvise enhver ikke-vestlig person, der har opnået asyl og som ikke er oprindelig statsborger i et af Danmarks nabolande. Danmark skal udvise enhver ikke-vestlig person, der ikke er dansk statsborger.

Udvisningen skal ske således, at ikke-vestlige personer med midlertidig opholdstilladelse ikke får deres opholdstilladelse fornyet. Ikke-vestlige fremmede med permanent opholdstilladelse bør som udgangspunkt have tilladelsen annulleret og udvises.

Fremmede, der er meddelt dansk statsborgerskab ved lov, skal have statsborgerskabet revurderet og som udgangspunkt have det annulleret.

Fremmede, der opnåede asyl i Danmark, skal naturligvis straks hjemsendes, når grundlaget for asyl ikke længere er gyldigt. Det samme gælder de fremmedes afkom. Derfor skal der ganske åbenlyst straks ske hjemsendelser til Bosnien og Kosovo.

Enhver person uden lovligt opholdt i Danmark skal frihedsberøves, indtil udsendelse kan ske.

Personer uden lovligt ophold, der opholder sig i Danmark, mens de afventer svar på en ansøgning om ophold, skal som udgangspunkt hjemsendes, mens ansøgningen behandles. Hvis hjemsendelse ikke er mulig, skal ansøgeren frihedsberøves, mens ansøgningen behandles.

Velfærd

Den vigtigste besparelse på velfærden er dette: Velfærd skal kun ydes til danskere. Al velfærd til fremmede skal stoppes. Fremmede skal ikke modtage nogen form for offentlige ydelser. Adgang til sundhedsvæsnet skal ligeledes være forbeholdt danskere.

Besparelser

Når man stopper alle udbetalinger til ikke-danskere, så vil dette give enorme besparelser. Så vil der være mange flere penge til danskere. Aktiveringskurser fra private virksomheder skal afskaffes. Jobcentrene skal nedlægges.

Arbejdsløse

Det er det klare udgangspunkt for danskernes normer, at hvis man kan arbejde, så vil man gerne arbejde. Et arbejde skaber identitet og stolthed. Det skaber selvbestemmelse og uafhængighed. Det viser både borgeren selv og borgernes omgivelser, at borgeren kan klare sig selv. Derfor skal borgere, der er arbejdsløse behandles med værdighed. De skal ikke hjælpes til arbejde med tåbelige aktiveringskurser. De skal motiveres til at klare sig selv. Hvad kan borgeren bidrage med til Danmark? Det er spørgsmålet.

Syge

Hvis en dansker er syg, så skal dette behandles af sundhedsvæsnet. Sygdom skal ikke vurderes af socialrådgivere eller af lægekonsulenter ansat af kommunen. Sygdom skal vurderes af den behandlende læge, og dennes vurdering skal lægges til grund. Formålet med behandlingen er, at borgeren hurtigst muligt bliver rask nok til igen at kunne arbejde.

Førtidspension

Det er en tragedie, hvis en borger er så syg, at vedkommende permanent må forlade arbejdsmarkedet før tid og modtage førtidspension. Denne tragedie er der dog ingen grund til at udsætte i årevis, da det både er økonomisk og menneskeligt uacceptabelt at bruge enorme ressourcer og påføre langvarige kvaler, hvis sandsynligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke er evident. Ligesom med syge, så skal der med potentielle førtidspensionister lægges afgørende vægt på den behandlende læges vurdering.

Dagpenge og kontanthjælp

Det er umiddelbart svært at se, hvorfor folk, der har betalt et minimalt beløb til en A-kasse skal stilles langt bedre end andre. Den statslige udgift til dagpenge skal for den enkelte være den samme som den statslige udgift til en kontanthjælpsmodtager. Forskellen skal dækkes via medlemsbidrag til A-kasserne.

 

Et stærkt kulturelt værdifællesskab

Der findes mange dejlige steder på jorden, men der er noget helt særligt ved Danmark. Danmark er vores. Vores stærke, kulturelle værdifællesskab er en bærende enhed i det danske samfund. En kultur, hvor frie mennesker lever side om side i fred og fordragelighed i et samfund baseret på tillid, solidaritet og sammenhold. Og en kultur med lov og orden, hvor retsbevidstheden er høj, fordi vi sikrer, at ofre beskyttes og gerningsmænd straffes. Det giver os en høj grad af tillid til hinanden, at vi deler grundlæggende værdier. Vi er et dannet folk med en grundlæggende respekt for hinanden, vores historie, vores kongehus og vores fælles myndigheder. Et folk, der kan tale sammen om tingene og leve side om side i fred, frihed og frisind uanset køn, oprindelse, tro, seksualitet og sociale forhold. Men det er ikke givet, at det altid vil være sådan. Værdier som vores ytringsfrihed, religionsfrihed og vores ret til at forsamle os er under pres. Derfor ser vi et stigende behov for at værne om den kultur og de værdier, der giver danskerne frihed til selv at bestemme, hvordan vi vil indrette vores tilværelse.

Statsborgerskab er et privilegium
Vi betragter det danske statsborgerskab som et privilegium.
Derfor skal indfødsret til udlændinge begrænses til
mennesker, som bidrager positivt og har vist vilje og evne
til at assimilere sig i vores samfund. Vi vil sætte en maksimal
grænse for antallet af mennesker, der årligt kan tildeles
indfødsret ved lov, og ansøgerne skal bedømmes individuelt
på deres vilje og evne til at assimilere sig i det danske
samfund.

Øgede krav til indvandringen
Vi er som folk blevet rigere og klogere af at rejse ud og lade
gode mennesker komme hertil. Men erfaringerne viser, at der
er befolkningsgrupper, som både økonomisk og kulturelt har
væsentligt sværere ved at indgå i det danske samfund end
andre. Derfor vil vi sikre Danmarks grænser og kun modtage
indvandrere, der kommer med et arbejde på hånden og kan
forsørge sig selv. Vi vil differentiere indkomstkravene baseret
på ansøgernes oprindelsesland.

Annullering af indfødsret ved landsforræderi
Vi mener, at terror og deltagelse i krig mod danske tropper
er et udtryk for, at der er andre nationer, man i højere grad
føler tilknytning til end Danmark. Tildelt indfødsret skal
derfor annulleres ved dom og følges af udvisning, hvis
nye medborgere dømmes for terror eller landsskadelig
virksomhed.

Kriminelle udlændinge skal udvises
Vi ønsker hverken at lægge jord eller frihed til kriminelle
udlændinge. Tolerance over for kriminelle udlændinge
ødelægger fællesskabet for alle, der lever sammen i fred
og fordragelighed og bidrager til det danske fællesskab,
uanset oprindelse og tro. Udlændinge, der begår
kriminalitet i Danmark, skal udvises, så retsbevidstheden i
samfundet bevares, og så vi også fremover kan sikre den
solidaritet og tryghed, som kendertegner vores samfund.

Flygtninge skal udvælges
Vi vil genoprette lov og orden, stoppe illegal indvandring,
forhindre menneskesmugling og sikre, at familier på flugt
kan blive sammen tæt på deres hjemland og således let
kan repatrieres. Derfor skal al hjælp til krigsflygtninge
foregå i deres nærområder, og vi skal kun give beskyttelse
til personligt forfulgte flygtninge med familie, som
kommer direkte fra FN’s flygtningelejre på en fast årlig
kvote.

Opgør med overstatslige aftaler
Vi skylder vores efterkommere at viderebringe et samfund,
der er mindst lige så demokratisk, frit og lykkeligt som
det, vi modtog. Vi vil derfor opsige konventioner og
overstatslige aftaler, som forhindrer dette.

Læs hele partiprogrammet her

Danmarks selvstændighed

Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki

Vi er forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed.

Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed.

Vi ønsker landet og folkestyret udviklet i frihed og vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke folkestyret og borgernes frihedsrettigheder.

Dansk Folkeparti vil spille en aktiv rolle i folkestyret: I folketing og i kommunale råd vil vi – gerne gennem samarbejde med andre partier – samvittighedsfuldt arbejde for at få gennemført så meget af vor politik som muligt.

Monarki i Danmark

Det konstitutionelle monarki i Danmark skal opretholdes

Vi værdsætter Danmarks Riges Grundlov som fundamentet for folkestyret, der bør udvikles yderligere gennem et mere direkte demokrati.

Det er vort ønske, at Rigsfællesskabet bevares, så længe der i det danske folk er vilje hertil, og så længe det grønlandske folk og det færøske folk ønsker at forblive i fællesskabet.

Folkekirken

Folkekirken er det danske folks kirke

Kristendommen har århundreders hævd i Danmark og er uadskillelig fra folkets liv. Den betydning, kristendommen har haft og har, er umådelig og præger danskernes levevis. Den har gennem tiderne været retningsgiver og vejviser for folket.

Kristendommen skelner skarpt mellem den verdslige verden og troens verden – et skel, der er af afgørende betydning for et lands udvikling – for frihed, åbenhed og folkestyre.

Dansk Folkeparti ønsker, at staten understøtter folkekirken. Dette anfægter ikke den almindelige trosfrihed, som vi er tilhængere af – og beskyttere af.

Udenrigspolitik

Landets selvstændighed og frihed er dansk udenrigspolitiks vigtigste målsætning

Dansk Folkeparti ønsker et venskabeligt og dynamisk samarbejde med alle demokratiske og frihedselskende nationer i verden, men vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet.

Heraf følger, at Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union.

Vi værdsætter de grundlæggende friheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed, idet vi understreger vigtigheden af, at disse frihedsrettigheder respekteres også for andre folkeslag.

Danmark bør som selvstændig og fri nation indgå i NATO-alliancen, til hvilken landet skal yde det nødvendige bidrag. Således vil vi arbejde for et troværdigt og effektivt forsvar med hær, flåde, flyvevåben og hjemmeværn.

Vi støtter Danmarks medlemskab af FN, som bør arbejde for fredelig sameksistens medlemslandene imellem samt sikre, at hjælp bibringes mennesker i nød som følge af krige, borgerkrige samt hunger- og naturkatastrofer.

Lov og orden

Opretholdelse af lov og orden er af stor betydning i et retssamfund. Der skal derfor være sammenhæng mellem forbrydelse og straf

Det er af stor betydning for borgernes retsbevidsthed, at forbrydelse hurtigt og effektivt følges op af domfældelse og straf. De nødvendige ressourcer afsættes til forebyggelse og efterforskning

Dansk kulturarv

Landet bygger på den danske kulturarv, og dansk kultur skal derfor bevares og styrkes

Kulturen består af summen af det danske folks historie, erfaringer, tro, sprog og sædvaner. Beskyttelse og videreudvikling af denne kultur er en forudsætning for landets beståen som et frit og oplyst samfund.

Vi ønsker derfor en bred indsats for at styrke danskheden overalt. Udenfor Danmarks grænser bør der gives økonomisk, politisk og moralsk støtte til danske mindretal.

Indvandring

Danmark er ikke et indvandrerland og har aldrig været det. Vi vil derfor ikke acceptere en multi-etnisk forvandling af landet

Danmark er danskernes land, og borgerne skal have mulighed for at leve i et trygt retssamfund, der udvikler sig i overensstemmelse med dansk kultur.

Udlændinge skal kunne optages i det danske samfund, men kun under forudsætning af, at dette ikke sætter tryghed og folkestyre på spil.

Udenlandske statsborgere skal i begrænset omfang, efter særlige regler og i overensstemmelse med Grundlovens bestemmelser, kunne opnå dansk indfødsret.

Velfærd

Enhver, der har behov herfor, skal have hjælp gennem et velfungerende social- og sundhedssystem

Pleje og omsorg af ældre og handicappede er en offentlig opgave. Det skal sikres, at disse grupper af borgere får et værdigt og trygt liv med ens vilkår overalt i landet.

Sundhedspleje og sygehusvæsen skal være på højeste niveau og som udgangspunkt være offentligt og finansieret over skatterne. Forebyggende sundhedspleje skal prioriteres højt.

Familie

Familien er kernen i det danske samfund

Danmark er afhængig af de vilkår, familierne tilbydes. Det nære bånd mellem ægtefæller, børn og forældre er bærende for landet og af stor betydning for landets fremtid. Derfor skal familierne sikres de bedste muligheder for at kunne fungere.

Uddannelse

En forudsætning for landets udvikling er et uddannelsessystem på højeste niveau

Dansk Folkeparti prioriterer undervisning, uddannelse og forskning meget højt. Der skal tilbydes frit valg mellem offentlige og private skoler. Eleverne skal bibringes nyttige kundskaber – herunder en forståelse for de historiske og kulturelle forudsætninger for landets udvikling og deres eget liv som borgere i Danmark.

Vi tillægger håndens og åndens arbejde lige stor værdi for den videre dynamiske udvikling af landet. Uddannelsessystemet skal indrettes således, at der tages hensyn til den enkeltes evner, færdigheder og interesser.

Beskæftigelse

Landets velstand er afhængig af det danske folks samlede arbejdsindsats

Landets velstand skabes af virksomme og arbejdsomme mennesker i fællesskab. Velstanden beror på, at en meget stor del af såvel mænd som kvinder er beskæftiget og ikke mindst som følge af den kvalitet, der kendetegner den danske arbejdskraft.

Landet har brug for iværksættere, og samfundet skal indrettes således, at folk véd, at flid og dygtighed kan betale sig.

Natur

Vi skal tage vare på naturen

Vi vil arbejde for, at såvel vi som fremtidige generationer kan leve i sunde og rene omgivelser.

Landets udvikling skal foregå i samspil med naturen og således, at vi iagttager varsomhed i forhold til de langsigtede konsekvenser af vor levevis.

Vi vil ligeledes såvel nationalt som internationalt arbejde for, at den måde hvorpå man omgås klodens ressourcer bærer præg af nænsomhed, omtanke og ansvarlighed. Hertil hører også omsorgen for naturen og alle de levende væsener, vi som forvaltere af jordens rigdomme, har ansvaret for.

Læs mere om Dansk Folkepartis program her

1. Familien er grundlaget for et velfungerende samfund.

2. Vores fortid, historie og arv er vores styrke, kun med denne kan vi møde fremtiden styrket. 1000 års kristne samhørighed har dannet samfundets værdigrundlag, derfor er Danmark et land med religionsfrihed og åbenhed overfor andre religioner.

3. Det Danske Riges Grundlov sikrer, at fortidens erfaringer danner grundlag for vores sameksistens med en folkekirke og et kongehus i et demokratisk samfund med ejendomsret, ytrings- og forsamlingsfrihed i respekt for individet og mindretal.

4. Danske borgere skal have fri og lige adgang til skoler og uddannelser der med kundskaber og færdigheder give borgerne mulighed for at udleve deres fulde potentiale.

5. Offentlige fælles forpligtelser skal sikres af borgernes skatte- og afgiftsbetaling, ikke mere eller mindre. Pengene har det bedst i borgernes lommer.

6. De mest udsatte, dem der ikke kan klare sig selv, skal have hjælpen – flere skal klare sig selv. Borgerne skal have fri og lige adgang til sundhedsydelser og behandling.

7. Fremmede er velkomne i det danske samfund, hvis de ønsker at bidrage til samfundet med respekt for dansk lov, det danske sprog og indordne sig under dansk tradition og kultur.

8. Vi kæmper for et konsekvent og retfærdigt retssamfund, hvor hensynet til ofrets rettigheder vejer tungere end hensynet til den kriminelle.

9. Virksomhederne er rygraden i det danske samfund, derfor skal de reguleres, beskattes og støttes mindst muligt. De skal have frihed til at skabe arbejdspladser, velstand og vækst.

10. De næste generationer skal overtage en bedre verden, derfor skal vi værne om miljøet og sikre, at Danmark har en ren og selvforsynende energi.

 

11. Samarbejdet med andre europæiske lande er vigtigt, især i fht. sikkerhed og frihandel. Samarbejdet i EU skal ske i respekt for vores lands suverænitet. Dansk udenrigspolitik skal sikre rigsfællesskabets interesser i fht. til andre lande og rigsfællesskabets borgeres interesser og sikkerhed i andre lande.

12. Det danske forsvar skal stå styrket, hvilket skal sikres via et intensiveret samarbejde i NATO og deltagelse i internationale missioner med henblik på at sikre danske interesser.

Læs hele partiprogrammet her

 

1) BØRNENE OG FAMILIENS PARTI
KD vil give tiden tilbage til børnene og familien
KD vil betale forældre for at passe deres børn
KD Sætter børnene fri fra lange skoledage
Minimumsnormeringer skaber kvalitet og nærvær for alle børn

2) TANKE-, TROS- OG YTRINGSFRIHED
KD vil sikre respekt for åndsfriheden i alle sammenhænge
KD vil sikre minoriteters rettigheder
KD vil sikre menneskers ret til at tro

3) DET SOCIALT ANSVARLIGE PARTI
KD der taler de udsatte, de handicappede, de psykisk syge og flygtninges sag
Menneskeværd er en helt grundlæggende værdi hos KD
Vi ved, at det betaler sig at investere i mennesker
Vi vil hjælpe socialt udsatte ved at være med til at skabe nye muligheder og løsninger

4) MILJØET OG NATURENS PARTI
KD vil mindske affaldsmængderne og øge mængden af genbrug
Vi arbejder for effektive og miljøvenlige transportmuligheder

Læs mere om Kristendemokratiets mærkesager her

Politik, vi vil gennemføre

36 Med Liberal Alliances 2030-plan øges velstanden med ca. 108 mia. kr.
37 Med Liberal Alliances 2030-plan øges beskæftigelsen med ca. 100.000 personer.
38 Med Liberal Alliances 2030-plan øges en funktionærfamilies rådighedsbeløb med 50.900 kr. hvert år!
39 Med Liberal Alliances 2030-plan lettes skatter og afgifter med næsten 100 mia. kr.
40 Med Liberal Alliances 2030-plan bliver Danmark et mere frit land med større valgfrihed for danskerne.

Skat
41 Vi vil sænke skatten til maks. 40 pct. på arbejde ved bl.a. at fjerne topskatten og afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget.
42 7.000 kr. skattefrit hver måned: Ingen danskere i arbejde skal betale indkomstskat af de første 7.000 kr., de tjener om måneden.
43 Afskaf registreringsafgiften: Du skal ikke betale for to biler, når du kun køber en. En afskaffelse vil give os bedre og sikrere biler, og samtidig give familier mulighed for at købe større biler, uden at skulle betale en afgift på 150 pct.
44 Lavere selskabsskat: Selskabsskatten skal sænkes til 12,5 pct. Det vil føre til højere produktivitet og dermed højere reallønninger. Det vil samtidig forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og gøre det mere attraktivt for virksomheder at placere sig i Danmark.
45 Lavere afgifter på grænsehandelsfølsomme varer til tysk niveau: Medfører lavere priser på bl.a. øl, vin og chokolade.
46 Afskaffelse af iværksætterskat: Iværksætterskatten har kostet investeringer i særligt mindre vækstvirksomheder.
47 Den danske aktiebeskatning sænkes fra 42 pct. til 27 pct. og bringes dermed på niveau med landene omkring os.
48 Fjern arveafgiften helt: Så virksomheder, der i generationer har skabt vækst og arbejdspladser, ikke beskattes ekstra, fordi forretningen bliver i familien. Og så børn ikke strafbeskattes ved forældrenes død.

Klima
49 Liberal Alliance ønsker at tage et medansvar for at imødegå klimaforandringerne og vi er klar til at anvise konkrete løsninger. Rationelle løsninger, der er baseret på fornuft og teknologi. Løsninger, der er finansieret. Og løsninger, der gør det langt lettere for danskerne at træffe grønne beslutninger. Feel good-politik har ingen effekt. Liberal Alliance vil derfor bl.a. have ny klimalov, og der skal nedsættes et egentligt klimaøkonomisk råd, der skal vejlede til den mest omkostningseffektive og samfundsøkonomisk bedste grønne omstilling.
50 I Liberal Alliances klimaudspil er der afsat 37 mia. kr. over en 10-årig periode til forskning i grønne teknologier. Det er en seks-dobling af hvad vi bruger i dag, og vil bringe dansk forskning i grønne teknologier op på 0,2 pct. af BNP. Alle andre lande i verden bør også bruge 0,2 pct. af BNP på forskning i grønne teknologier.
51 Elafgiften og elvarmeafgiften skal lettes markant. Vi har afsat 4,8 mia. kr. årligt til at nedsætte el- og elvarmeafgifterne til EU’s minimumsniveau. Det vil tilskynde til, at mere af energiforbruget kommer fra el, og det vil således hjælpe til grøn omstilling samtidig med, at danskerne bliver befriet fra at betale EU’s højeste elafgifter.
52 Mere fri og vild natur på statens arealer. Staten skal ikke drive skovdrift i konkurrence med private, og samtidig skal vi have mere vild og fri natur.

Den offentlige sektor
53 Mindre bureaukrati, mere kernevelfærd: Alt for meget tid bliver brugt på kontrol og papirnusseri. Den kunne bruges på borgernær service. Når socialrådgiverne bruger op mod halvdelen af deres tid på administrationsopgaver, går tiden fra handicappede, børn der mistrives og ledige i jobcentret. Derfor skal administrationen slankes.
54 Mere udlicitering af offentlige opgaver: Der kan spares mange penge, hvis vi konkurrenceudsætter mere – uden at det går ud over service og kvalitet.
55 Nedlæggelse af regionerne: Der skal gøres op med dobbeltadministration og satses på forenkling. To forvaltningsniveauer er rigeligt til et land på Danmarks størrelse. Med sundhedsaftalen fra marts 2019 er det besluttet at nedlægge regionerne. Aftalen skal implementeres efter folketingsvalget.
56 Fjern den offentlige partistøtte.
57 Færre forbud, love og regler: Du skal selv have lov til at bestemme, hvordan du vil leve dit liv.
58 Regelstop – for hver ny regel, skal der fjernes to: Erhvervslivet spilder tid på nyttesløst bureaukrati. Den kan bruges meget bedre.
59 Indfør flere solnedgangsklausuler: Nye regler og love gives en udløbsdato, hvilket vil sikre, at de bliver evalueret efter en periode. På den måde tvinges lovgiverne nemlig til at genoverveje de pågældende regler og loves relevans og indvirkning på både de berørte parter og samfundet som helhed, inden det kan konstateres, om de er værd at fastholde, eller om de bare skal have lov at udløbe. Vi har i denne valgperiode benyttet solnedgangsklausuler ved flere lejligheder, herunder bl.a. tiggerloven og klageorgan vedr. mobning. Det skal vi gøre endnu mere.

Erhverv
58. Regelstop – for hver ny regel, skal der fjernes to: Erhvervslivet spilder tid på nyttesløst bureaukrati. Den kan bruges meget bedre.
59. Indfør flere solnedgangsklausuler: Nye regler og love gives en udløbsdato, hvilket vil sikre, at de bliver evalueret efter en periode. På den måde tvinges lovgiver nemlig til at genoverveje de pågældende regler og loves relevans og indvirkning på både de berørte parter og samfundet som helhed, inden det kan konstateres om de er værd at fastholde, eller om de bare skal have lov at udløbe. Vi har i denne valgperiode benyttet solnedgangsklausuler ved flere lejligheder, herunder bl.a. tiggerloven og klageorgan vedr. mobning. Det skal vi gøre endnu mere.
60. Liberalisering giver mere konkurrence til gavn for alle: Konkurrence er sundt og er en fordel for alle andre end dem, der tjener fedt på gamle monopoler. Vi ønsker bl.a. at liberalisere planloven, så central lovgivning i langt mindre grad står i vejen for projekter, der giver mening lokalt. Vi ønsker også at liberalisere apotekervæsnet, ved at afskaffe det forældede apoteksmonopol. Det vil betyde mere konkurrence fra virksomheder, som lever op til de samme krav, som apotekerne har i dag, og vil klart være til forbrugernes fordel i form af bedre service og øget tilgængelighed.
61. Privatisér Danske Spil.

Arbejdsmarked
62 Afskaf efterlønnen helt: Så vi kan få flere hænder i arbejde. Vi har ikke råd til at betale raske og rørige danskere for at trække sig fra arbejdsmarkedet på andre menneskers regning.
63 Pensionsalderen for folketingsmedlemmer og ministre forhøjes og følger samme alder som resten af befolkningen.
64 Den aktive beskæftigelsesindsats skal reformeres. Vi skal skabe incitamenter til at folk tager et arbejde, hvis de kan, og derfor skal vi skabe sunde incitamenter til at få folk aktiveret.

Børn og familie
65 Flere valgmuligheder for børnepasning: Det er vigtigt, at familierne kan vælge lige præcis dét tilbud, som de synes er bedst for deres børn – uanset om det er privat eller kommunalt.
66 Mere omsorg til børnene: Intet er vigtigere for børn, end at der er nogle, der elsker dem og bruger tid sammen med dem. Forældre skal have lettere ved at vælge at bruge tid med børnene eller købe sig til hjælp i hjemmet. Liberal Alliance vil via skattelettelser hjælpe alle danskere til bedre at kunne prioritere deres tid.
67 Børnechecken skal omdannes til en ret for forældre til at udnytte deres børns personfradrag.
68 Fagligheden og den almene dannelse skal løftes i grundskolen. Kodeordene er frihed, flid og fordybelse.
69 Øg koblingsprocenten for frie skoler: Statstilskuddet til privat- og friskoler blev i 2010 af VK-regeringen og DF sat ned til 71 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen. Siden folketingsvalget i 2015 har vi hævet den til 76 pct., men den skal hæves til 80 pct., så flere familier kan vælge skolerne til, og så konkurrencen om gode skoler og høj faglighed kan øges.

Undervisning og uddannelse
70 Afskaffelse af uddannelsesloftet, fordi mange studerende kommer i klemme på grund af loftet, og fordi staten ikke skal bestemme, hvordan man sætter sin uddannelse sammen.
71 Højere faglige krav til gymnasieelever: Adgangskrav skal skærpes yderligere, så fagligheden kan komme tilbage på sporet. Adgangskravet skal være på karakteren 7 i snit, før det har den ønskede effekt. Der vil være mulighed for optagelsesprøve til gymnasiet på tilsvarende niveau.
72 Private gymnasier skal frit kunne sammensætte uddannelser og faglinjer.
73 Vi vil fjerne fribeløbet for de studerende, så der ikke er en øvre grænse for, hvor meget man som studerende kan tjene ved siden af studiet. Vi har allerede forhøjet fribeløbet, men Liberal Alliance vil afskaffe det helt.
74 Vi vil rulle fremdriftsreformen tilbage. Studerende skal have frihed til at tage ansvar for egen uddannelse.
75 Taxametersystemet på universiteterne skal gentænkes: Der skal indføres et fagligt taxameter, så det ikke kun belønnes, at eleverne bliver færdige, men også hvor dygtige de er.
76 Læreruddannelsen skal være universitetsbaseret: Niveauet på læreruddannelsen skal højnes, og efteruddannelsen moderniseres, så eleverne får den bedste undervisning, og så studiet bliver mere attraktivt.
77 Flere penge til fri forskning: Ingen kan spå om fremtiden, heller ikke om fremtidens forskningsresultater. Men via teknologiske landvindinger har vi gennem historien overvundet mange problemer og vi kan med nye landvindinger overvinde mange af nutidens problemer. Den frie forskning skal derfor øges med 800 mio. kr. årligt.
78 Mindre bureaukrati i forskningen: Universiteterne skal have reelt selvstyre og ledelsesretten skal ligge hos universitetsledelser og ikke i diverse ministerier. På den måde sikres en større armslængde mellem politikere og forskere.

Social
79 Bedre forhold for de handicappede: Personlige udviklingsplaner giver bedre muligheder for inklusion i samfundet, forenklede regler om hjælpemidler vil kunne løfte livskvaliteten, og hjælperordninger skal liberaliseres, så man f.eks. kan tage hjælpere med på rejser.
80 Bedre forhold for sexarbejdere, bl.a. ved at liberalisere reglerne om rufferi, så sexarbejderne lovligt kan ansætte f.eks. en vagt.
81 Kortere behandlingstid i sociale klagesager: Det er ikke en retsstat værdigt, når udsatte borgere må vente hele og halve år på afklaring.
82 Klager i sociale sager skal have opsættende virkning: Udsatte skal naturligvis have et minimumsforsørgelsesgrundlag, mens klagesagerne kører

Sundhed
83 Flere sengepladser på sygehusene og i psykiatrien. Patienter skal færdigbehandles, inden de udskrives, og ingen skal ligge indlagt på gangene.
84 Bedre behandling for pengene og mere frit valg for borgerne: Mere konkurrence kan føre til bedre udnyttelse af ressourcerne, give højere kvalitet og et bedre sundhedsvæsen for alle. Der skal laves flere udbud af opgaver, f.eks. service og drift på sygehuse.
85 Pengene skal følge patienten – også uden for landets grænser: Når borgernes liv og helbred er på spil, bør det ikke betyde noget, om det rette hospital ligger i Danmark eller i udlandet.
86 Kortere ventetid og behandlingsgaranti: Ventetiderne skal være markant kortere, og udrednings- og behandlingsgarantierne skal sikre, at ingen behøver at vente mere end en måned på at blive udredt eller modtage behandling.
87 Mere rimelighed i tandplejen: Tandlægebehandling skal være skatteyderbetalt for personer, der er udsat for ulykker, der skader deres tænder, og for personer der er ramt af en sygdom, der medfører tandproblemer og kroniske lidelser.

Ret
88 Offentlighedslov: I 2013 vedtog et flertal i Folketinget at begrænse borgere og journalisters muligheder for at kigge myndigheder og magthavere i kortene, da man blandt andet fjernede retten til aktindsigt i dokumenter, der udveksles mellem et ministerium og dets underordnede departementer, og til indsigt i ministres kalendere. Det blev derved nemmere at føre befolkningen bag lyset, og det er naturligvis helt utilstedeligt i et moderne demokrati. Liberal Alliance vil lempe offentlighedsloven og give langt mere åbenhed i den offentlige forvaltning.
89 Bedre beskyttelse af ytringsfriheden: Fjern indskrænkningerne i ytringsfriheden i den nuværende straffelov, på nær bestemmelserne om trusler og injurier af faktuel forkert karakter. Liberal Alliance har i regering fået fjernet blasfemiparagraffen, men vi vil også have fjernet racismeparagraffen.
90 Væk med administrative anholdelser: Afskaf muligheden for at frihedsberøve lovlydige borgere administrativt.
91 Legalisering af cannabis: Legalisering af cannabis vil reducere en stor del af markedet og dermed indtægtsgrundlaget for rocker- og bander, samt frigive ressourcer inden for politiet.
92 En helt ny og moderne straffelov: Vi bør lave en helt ny straffelov, der forholder sig til nutidige forbrydelser og retsopfattelser. Loven bør være nem at forstå og let at finde rundt i.
93 Opgør med strafferabatter: Gentagelseskriminalitet skal ikke belønnes med nedslag i straffen. Kriminalitet skal have konsekvenser, og vaneforbrydere skal ikke have medløb.

Udlændinge og integration
94 Indvandrere skal være selvforsørgende: Indvandrere skal være velkomne, hvis de på forhånd har et job. Dertil skal de tegne en sundhedsforsikring, og de må ikke trække på de offentlige kasser de første fem år, hvilket betyder, at mister de deres arbejde, så skal de rejse hjem igen.
95 Enklere og mere retfærdige regler for indvandring og familiesammenføring:
Kærligheden kender ikke landegrænser. Danske statsborgere skal kunne gifte sig med den, de elsker, og de skal med få betingelser kunne bo i Danmark. Den udenlandske ægtefælle skal blot tegne en privat sundhedsforsikring og har ikke adgang til sociale ydelser, før vedkommende har svaret dansk skat i fem år.
96 Kriminelle og demokratifjendtlige udlændinge skal udvises: Overtræder man straffeloven eller modarbejder demokratiet, mens man er på midlertidig opholdstilladelse, bliver man udvist. Har man permanent opholdstilladelse, bliver man udvist, hvis man begår personfarlig kriminalitet eller bryder loven mere end én gang, eller hvis man modarbejder demokrati og menneskerettigheder.
97 Modernisering af asylkriterier: Asylkriterierne blev i tiden efter anden verdenskrig fastsat i FN’s flygtningekonvention. Dengang var virkeligheden en anden end i dag. Vi skal ikke være socialkontor for hele verden, men give ly til dem, der er personligt forfulgte.
98 Ja til udlændinge i arbejde:
Danmark har brug for driftige og velkvalificerede udlændinge, der kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser. Liberal Alliance vil derfor sænke beløbsordningen til 220.000 kr., så udlændinge med job får lettere ved at komme hertil.

Europa og udenrigspolitik
99 I en tid hvor stærke ydre kræfter søger at destabilisere det europæiske samarbejde, er det vigtigt, at vi i Europa står sammen om grundlæggende vestlige værdier. Liberal Alliance vil arbejde for et smalt og stærkt EU. Et smalt EU fokuserer på at løse problemer, der i deres natur er grænseoverskridende. De overordnede indsatsområder vil derfor være det indre marked med fordele for den enkelte og for europæisk økonomi, sikkerhedspolitiske problemstillinger og sikring af borgernes valgfrihed. EU skal med andre ord arbejde for fred, frihed og frihandel.
100 Afskaf forsvarsforbeholdet: Så Danmark kan blive en fuldt integreret del af EU’s forsvarsindsats, så vi kan deltage i EU-samarbejde om løsning af konflikter.
101 Danmark skal stå uden for euroen og bankunionen: Nej til eurosamarbejdet, der bevæger sig mod en egentlig finanspolitisk union med fælles ledelse, økonomisk politik samt udligning af gæld og risici.
102 Afskaffelse af sommerhusreglen: Danmarks forbehold på sommerhusområdet skal afskaffes, så danskere kan sælge deres sommerhus til andre EU-borgere.
103 Bedre kontrol med danske udviklingsmidler: Religionsfrihed og mindretalsbeskyttelse er helt centrale rettigheder. Krænkelser heraf bør få konsekvenser i forhold til tildelingen af danske bistands- og udviklingsmidler.

Forsvar
104 Operative enheder er vigtigere end mandskabstunge kaserner: Vi skal satse på højtprofilerede, mandskabslette specialenheder.
105 Afskaffelse af værnepligten: Med forsvarsaftalen er det besluttet at øge frivilligheden i det danske forsvar. Liberal Alliance vil helt afskaffe værnepligten, så dansk forsvar består af professionelle soldater.

Landbrug
106 Stop for overimplementering af EU-direktiver: Vi skal ikke svække Danmarks konkurrenceevne ved frivilligt at påtage os flere byrder end andre lande.
107 Mere målrettet miljøregulering og et retningsskifte i kvælstofmodellerne med baggrund i et mere robust fagligt grundlag for kvælstofreduktionsmålene.
108 Det skal være lettere at etablere sig som landmand. Afskaffelse af bo- og arveafgifter ved generationsskifte. Behandlingen af fredningssager strammes op, så den kan foregå langt hurtigere.
109 Uvildig kontrol: Det nuværende bureaukratiske kontrolsystem skal erstattes med en uvildig kontrol, tæt på landmanden og med vægten lagt på dialogbaseret rådgivning.
110 Afskaffelse af beskatning på produktionsjord: Landbruget er presset, blandt andet fordi det er pålagt særlige afgifter og regler, som landmænd i andre EU-lande slipper for. Modsat kollegaerne i Sverige og Holland oplever danske landmænd for eksempel, at deres produktionsjord bliver beskattet. Landbruget er det eneste erhverv, der betaler afgift af produktionsapparatet ved beskatning på produktionsjord, og resultatet er, at dansk landbrug stilles ringere i konkurrencen mod landbrug i vores nærområde.

Kultur
111 Offentlige kulturinvesteringer er både investering i kulturel dannelse og sammenhængskraft – og investering i turisme, bosætning, arbejdspladser og eksport. Samspillet mellem statslig, kommunal og privat finansiering fra fonde, erhvervsliv og brugerbetaling skal fortsat udvikles.
112 En liberal kulturpolitik skal sikre kunstens og kulturinstitutionernes frihed og dynamiske udviklingsmuligheder i et samspil mellem civilsamfund, marked og offentlige investeringer, med henblik på sikring af kulturarven samt kunstnerisk og økonomisk bæredygtighed.
113 Samspil og samarbejde mellem kunstnere, kulturinstitutioner og grundskoler og ungdomsuddannelser skal styrkes.

Bolig
114 Boligmarkedet skal dereguleres: Prisreguleringen gør udvalget af lejeboliger mindre og fastholder folk i boliger, der ikke passer til deres behov. Tilskud til den almennyttige boligsektor koster skatteyderne dyrt og er konkurrenceforvridende i forhold til private udlejere.
115 Huslejereguleringen skal udfases: Huslejereguleringen skal afskaffes for nyudlejninger, mens overgang til fri husleje skal indfases over 20 år for eksisterende lejemål.

Transport
116 Der er taget de første skridt til byggeriet af en Kattegatforbindelse. Liberal Alliance vil arbejde for, at Kattegatforbindelsen bliver til virkelighed.
117 Vi skal prioritere forbedringer på det danske vejnet og forbedringer af jernbanenettet. Investeringsplanen fra marts 2019 lægger en langsigtet plan for investeringer i landets infrastruktur. Blandt andet skal der bygges nye jernbaner og veje. Vi vil arbejde for at gennemføre aftalen med blåt flertal efter næste valg.

Læs hele Liberal Alliances partiprogram her

Skat
1.
Ca. 450 mia omlægges over 10 år hvorved skattebyrden fordeles mere fair mellem borger og erhverv. Samlet reduceres beskatning af borgerne med ca. 80 mia der dækkes af erhverv og finanssektor.


2.
Få hundrede danske virksomheder betaler størstedelen af alle selskabsskatterne. Med omlægningen kommer alle virksomheder til at betale og udenlandske virksomheder kommer også til at give deres bidrag.

3.
Omlægningen som løber over 10 år medfører årlig indkomstfremgang til befolkningen på ca. 8 mia efter skat, og vil tillade større konkurrencedygtighed.

4.
Danske virksomheder kan i det ny beskatningssystem hjemtage eksportindtægter og indtjening uden for Danmark uden beskatning.

Banker & Realkredit
1.
‘Bank-supermarkeder’ brydes op i deres naturlige bestanddele: kundebank, investeringsbank og realkredit.

2.
Realkreditten skal føres tilbage til den oprindelige struktur og der skal loft over bidragssatser. Der skal genåbnes for lån til unge og seniorer (over 60 år).

Udlændigepolitik & Integration
1.
112 stramninger (Ult. Marts 2019) afslutter arbejdet med stramning på asyl og indvandrerområdet, men stram kontrol skal fortsat opretholdes.

2.
Der skal oprustes på integrationsområdet. Vi kan ikke have familier i flygtningelejre i Danmark og vi vil ikke spilde 750 millioner på Lindholm.

Klima
1.
Alt lovgivning skal klima kontrolleres før det vedtages. Over 3 valgperioder (3 x 4 år) skal klimaomstilling være afsluttet.

2.
Først skal der gennemføres en ‘Klima-Pakke’ der skal sikre holdbarhed i landbruget ved hjælp af gældssanering (gældssanering for holdbarhed). Dette skal være afsluttet inden udgangen af den ny valgperiode (2023).

3.
Samtidig investeres massivt i sikringen af en national produktion af biobrændsel til fly, samt udrulning af gas/brint påfyldning ved alle tankstationer til brug for tunge erhvervskøretøjer (inden slutningen af den næste valgperiode 2027).

4.
Sideløbende gennemføres omlægningen af privatbilisme til el (inden udgangen af tredje valgperiode 2031).

5.
‘Klima Pakkerne’ udbydes af en statslig ‘Klimafond’ der muliggør gældssanering af dansk landbrug med op til 350 mia kr. Gældssanering tilbydes landmænd der omlægger hele deres produktion til bæredygtighed efter et kontrollerbart point-system (point opbygges ved f.eks. konvertering af lavbundsjorder, pløjefri dyrkning, nitrat- og pesticid måling, vandløb etc.).

6.
Kollektiv persontransport gøres gratis for regional togdrift og pendlere. Pensionister sikres fri kollektiv persontransport. Studerende betaler ikke for brug af tog.

Miljø
1.
Uanset EU-regler indføres standarder for brug af plastic og godkendte komponenter der kan indpasses i genbrugssystem der effektiviseres.

2.
Som udgangspunkt afgiftsbelægges alt plastic så alternative emballageformer kan sikres udbredelse i detailhandelen.

Sundhed
1.
De varme hænder skal flyttes fra tastaturet tilbage til patienterne.

2.
Det tiltagende bureaukrati af sundhedsvæsenet skal stoppes. De ansatte i hele den offentlige sektor skal have arbejdsglæden tilbage gennem selvstyre, selvansvar og ansvar for egen drift.

Offentlig Sektor
1.
Problemerne indenfor Sundhed, Skoler, Pasning og Pleje har intet at gøre med kasser, diagrammer, krydser og boller. Det er arbejdsklimaet den er gal med. De offentlige ansatte løber livet af sig selv for at løse stadigt større forventninger og krav til deres bistand.


2.
En ny måder at tilrettelægge arbejdet på, skal sikre de offentlige ansatte bedre arbejdsforhold, muliggøre større selvansvar og sikre de enkelte afdelinger afgørende indflydelse på eget arbejde og egen arbejdssituation.

3.
Overalt hvor der er offentligt ansatte skal de derfor tilbydes mulighed for omlægning til ‘kooperative arbejdsfællesskaber’, hvor arbejde og arbejdsfordeling bedre kan tilrettelægges så der samtidig sikres en mere inspirerende og motiverende daglig arbejdssituation.

Delvis borgerløn
1.
Ud fra en individuel vurdering skal de befolkningsgrupper der er fanget vedvarende på førtidspension, invalidepension, kontanthjælp m.v. overflyttes til ‘delvis borgerløn’ i stedet.

2.
Delvis borgerløn tildeles for 2 og 5 årige perioder. I Borgerløn-perioden vil borgeren ikke skulle visiteres til nye tilskud.


3.
Med Delvis borgerløn bortfalder alle andre tilskud. Delvis borgerløn er uafhængig af husstandsindkomst. Delvis borgerløn udbetales som en nettoudbetaling og er skattefri.

4.
Inden for rammerne af det skattefri bundfradrag kan en borger på Delvis borgerløn tage anden lønnet beskæftigelse.

Børn & unge
1.
Børne-. og Ungdomsydelsen nedlægges, mens vuggestuer, børnehaver og fritidshjem gøres gratis og styrkes med flere pædagoger. Fra 4. klasse til 9. klasse indføres gratis klippekort for unges adgang til foreninger og fritidsaktiviteter.

2.
Efter endt skolegang, erhvervsskole eller gymnasie skal alle unge på 3 måneders borgertjeneste der finder sted på Forsvarets faciliteter (Ikke værnepligt). Efter 3 måneder afvikles yderligere 3 måneder fra egen bopæl med deltagelse i et godkendt spor (socialt arbejde, sundhedssektor, ældrepleje, flygtningehjælp, udstationering, miljøindsats, forsvar etc.).

3.
SU bortfalde for alle unge indtil tidspunktet for påbegyndt ‘Borgertjeneste’. Fra dette tidspunkt forøges SU og med ret til et ‘fjumreår’. SU underlægges en ‘solnedgangsklausul’ på 6 år fra afslutning af ‘Borgertjenesten. Særlige SU-stipendier kan søges af uddannelsessøgende udenfor den generelle ordning. Der betales fuld SU under ‘Borgertjenesten’.

4.
Uddannelsesloftet fjernes. Enhver kan efter endt skolegang vælge et indkomstskatte år, hvor alt arbejdsindkomst er skattefri. Muligheden tillægges en solnedgangsklausul, hvor det ikke kan udnyttes efter man er fyldt 30 år.

Pension & Pensionister
1.
Adgang til pension skal tilpasses arbejdssituation og tiden på arbejdsmarkedet for medarbejdergrupper med hårdt fysisk belastende arbejde. Det skal baseres på et pointsystem hvor medarbejderen opbygger en fastsat ‘point-sum’ og derved kan trække sig tilbage. Dermed indføres differentieret pensionsalder i Danmark. Pensionsalderen øges gradvis med levetidens længde. Ordningen finansieres af andre arbejdsgrupper der først optjener point til et senere pensionstidspunkt.

2.
En arbejdende ægtefælles indkomst skal ikke kunne føres til modregning i en pensioneret ægtefælles pensionsydelser.

3.
Der etableres af staten en Senior Lånefond hvor folk over 60 kan optage lån hvis det afvises af pengeinstitutter, men mod sædvanlig bankmæssig sikkerhed.

Privatliv & Frihed
1.
Beskyttelse af persondata skal prioriteres, og der skal investeres i nye teknologier, som fremmer en sund og etisk data-kultur. Strafferammen for identitetstyveri og databedrageri skal udvides.

2.
Dyneløfteri og automatiserede afgørelser fra det offentlige skal begrænses. Vi skal væk fra et kontrol- og mistillids-samfund, og genskabe et samfund baseret på respekt og tillid.


Tobak, Alkohol & Cannabis
1.
Salg af cigaretter og stærk alkohol fjernes fra den almindelige detailhandel der ikke kan sælge højere styrke end vin og hedvin/øl over disken.

2.
Tilladelse til at udvalgte bevillingssteder kan tillade indendørs rygning efter kl 22.

3.
Cannabis skal afkriminaliseres. Cannabis som kosttilskud skal kunne købes uden recept. Rekreativ cannabis kan hjemmedyrkes op til 500 gr topskud til eget forbrug.


Familie
1.
Kernefamilien er en bærende konstruktion uanset køn og partnerskaber.

2.
LGBT borgere skal have retskrav på ret til adoption såfremt almindelige betingelser iøvrigt er opfyldt.

Kultur
1.
Et fast beløb af statens budget skal stilles til rådighed til kulturinstitutionernes vedligehold og produktion. En skarp adskillelse af drift fra indholdsproduktion skal finde sted. Midler til produktion af kunst og kultur må ikke fungere som finansieringskilde for faste omkostninger, bygningsvedligehold m.v.

2.
Tilskud skal gives til kulturproduktioner og projekter, der ikke i sig selv kan forudses at have et markedsgrundlag. Det skal ikke være et kriterium i sig selv, at et kulturprojekt er økonomisk bæredygtigt.

Kirke & Religion
1.
Kirken skal sekulariseres, og der skal overføres ‘nærværsområder’ fra den sociale indsats (kommunerne) til kirkerne i lokalsamfundet (tættere på borgeren).

2.
Der skal oprustes voldsomt på undervisning i bærende kulturværdier, kristendom og gennemføres moralpolitiske fag igennem børneinstitutioner og skoler.


3.
Der skal gennemføres et omfattende innovationsprogram for Folkekirken, så den kan indtræde som mere aktiv partner til befolkning i nød, men også som formidler af moralske standarder for vort samfund og fællesskab.

Erhvervsliv
1.
Selskabsskatten fjernes. Alle eksportindtægter er skattefri. Alt indkomst der hjemtages fra udlandet er skattefri.

2.
En række dobbeltbeskatningsoverenskomster opsiges som led i indførsel af transaktions- og værdibeskatning i Danmark. Omsætningsafgifter og finansielle transaktionsskatter træder i stedet.

Retssikkerhed
1.
Politi og anklagemyndighed skal adskilles.

2.
Lægdommer systemet revurderes til sikring af at lægdommere repræsenterer den almindelig befolkning og ikke er en del af domstolssystemet.

3.
Visse straffe- og civile-sager bør ikke kunne ankes af anklagemyndigheden hhv. den offentlige myndighed.

4.
Grundlovskontrol flyttes fra Justitsministerium til uafhængig kontrol under Folketingets formand med rekurs til Højesteret ved usikkerhed om lovmedholdelighed i forhold til Grundloven.

Borgerrettigheder
1.
Ventetiderne ved retterne skal nedsættes. Sagsbehandlingstiden hos politi og anklagemyndighed skal forkortes.


2.
For personer der erklæres konkurs af skifteretten indføres en økonomisk urørlighedszone, som betyder, at familiens bolig og transportmidler ikke kan tvangssælges,samtidig bortfalder den personlige hæftelse for gæld, når der er forløbet 2 år fra afsigelse af konkursdekret.

EU
1.
Danmarks deltagelse i EU ligger fast. Danmark skal ikke deltage i Møntunionen, og Retsforbeholdet skal opretholdes. Forsvarsforbeholdet skal fjernes.

Udenrigspolitik
1.
Forholdet til Rusland skal normaliseres.

2.
Danmark skal kun undtagelsesvis deltage i væbnede konflikter og kun der hvor danske særinteresser er truet (terror, sikkerhed, menneskerettigheder).

3.
Grønland skal integreres mere i Rigsfællesskabet, og uafhængighed kan ikke komme på tale for en befolkning af den begrænsede størrelse, da andre da må forudses at udfylde tomrummet.

Regeringsdannelse og regeringens arbejdsform
1.
Alle Ministre suppleres med en Direktør (åremålsansat). Ministeriets daglige drift forestås af Direktøren (COO). Ministre skal udvikle og forny lovgivning (CEO) og kun undtagelsesvis være inddraget i vedligeholdelse af eksisterende bestemmelser.

2.
Valgloven skal laves om så befolkningen kan øve mere direkte indflydelse på kandidatvalg i de enkelte opstillingskredse.

3.
Parlamentariske grupper (i valgperioden) skal arbejde mere uafhængigt af de politiske partier der ikke bør topstyre det parlamentariske lovgivningsarbejde.

FRIHED OG FÆLLESSKAB

VI ARBEJDER FOR FRIHED TIL DEN ENKELTE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB

I Danmark har vi skabt et unikt fællesskab. Et fællesskab, som alle vi danskere har livslangt medlemskab til. 

Fællesskabet er med til at give vores børn og unge de bedste muligheder for en god start på livet. Fællesskabet griber os, når vi eller vores nærmeste bliver ramt af sygdom. Og 
fællesskabet sikrer os værdighed og tryghed, når vi er i vores livs efterår.

Men vigtigst af alt, så giver fællesskabet os plads til personlig frihed. Frihed til at leve livet, som vi vil. Frihed til at indrette tilværelsen, som det giver bedst mening for den enkelte. Frihed til at tage ansvar og forfølge vores ambitioner og drømme.

Fællesskab og frihed er hinandens forudsætninger.

Venstre arbejder for mere frihed for den enkelte og et stærkere fællesskab.

Venstres omfattende partiprogram kan læses her

Velfærd

VELFÆRD FØRST. Socialdemokratiet vil styrke vores fælles velfærd. Mere tid til ældre, børn og borgere.

Velfærd binder Danmark sammen

Det næste folketingsvalg i Danmark handler om velfærd. Der er gået tre år med nedskæringer og forringelser, fordi de borgerlige partier ville have råd til at sænke skatten.

Skal vi ikke prøve noget nyt? Styrke vores fælles velfærd – i stedet for svække den. Socialdemokratiet sætter velfærd først.

De kommende år bliver vi flere børn og ældre. Heldigvis. Men det koster selvfølgelig noget. For hver gang vi bliver to ældre flere, vil Lars Løkke Rasmussen kun betale for den ene. Han har et klart projekt: Spar på velfærd og uddannelse for at få råd til topskattelettelser.

 

Socialdemokratiet mener, at vores velfærd skal kunne følge med, når flere får brug for den. Hvis der skal være overskud og plads til at udvikle vores velfærd, så skal økonomien være i orden.

Velfærd er frihed

Hvad er velfærd? Det er blevet et ord, alle bruger, og som vi måske har mistet grebet en smule om. Liberal Alliance og Venstre mener, at skattelettelser er velfærd. Det er det ikke.
Velfærd er frihed. Frihed til at uddanne sig, frihed til at vælge arbejde, frihed til at gøre det vi vil.

Velfærd er, at vi tager os af hinanden, hvis vi får brug for hjælp. Velfærd er rammerne om vores hverdag og liv i Danmark.

De mindste børn bliver passet i vuggestuer og børnehaver, og de større går i skole. Unge kan tage en uddannelse, og de ældre får en værdig alderdom. Hvis du bliver syg eller mister dit arbejde, får du hjælp med at komme på fode igen. Det er velfærd. Vi løser de store opgaver i fællesskab.

Velfærd skaber tryghed og muligheder for den enkelte og binder os sammen.

 

Læs vores 2025-plan

Velfærd handler om borgerne

Velfærd er derfor heller ikke kun et spørgsmål om penge. Meget i den offentlige sektor kan og skal gøres klogere og mere effektivt.

Selvom rigtig meget går godt i Danmark, så er der desværre også meget, som ikke går godt nok. Der mangler tid og ressourcer i det offentlige. Mange er bekymret for, om der overhovedet bliver råd til velfærd i fremtiden. Det skaber utryghed.

Socialdemokratiet har fremlagt en samlet plan for, hvordan vi nytænker den offentlige sektor, så den kan levere endnu bedre velfærd til endnu flere.

Læs mere om vores selvstyrereform

Pædagoger, politibetjente, lærere, sosu-assistenter, sygeplejersker skal have mere tid til kerneopgaven: At gøre en forskel for danskerne.

Politikerne skal styre mindre og lede mere, mens medarbejderne og lederne skal have større faglig frihed. Få klare mål, som personalet selv bestemmer, hvordan de når.

Velfærden må ikke forsvinde i regelkomplekser og unødvendigt bureaukrati. Alt kan og skal ikke bestemmes fra Christiansborg.

Kommunerne skal kunne planlægge og prioritere velfærden. De har forskellige velfærdsmodeller, og det skal de blive ved med at have. Der er ikke en model, der passer til alle.

God velfærd kommer af at være tæt på danskerne. Hvis vi vil have bedre velfærd, skal opgaverne løses endnu tættere på dem.

Velfærdsstaten er kun en del af den danske velfærd

Velfærd og velfærdssamfundet er mere end velfærdsstaten.

Den danske model på arbejdsmarkedet spiller også en afgørende rolle.

Arbejdsgivere og fagforeninger bliver enige om vilkårene for de danske lønmodtagere. Sammen med Folketinget har arbejdsmarkedets parter skabt mange af de velfærdsrettigheder, vi alle sammen har i dag: Barsel, ferie, løn under sygdom.

Og frivillige foreninger løfter vigtige opgaver, som ligger ud over velfærdsstatens kerneopgave. Fx ved at støtte unge, der har brug for ekstra lektiehjælp, eller ved at lave arrangementer for ældre, som kæmper med ensomhed.

Velfærd er, at vi er der for hinanden og tænker på andre, før vi tænker på os selv.

Det stærke fællesskab har gjort Danmark til et af de rigeste, tryggeste og mest lige lande i verden.

 

Velfærd: 7 tiltag i Selvstyre-reform for den offentlige sektor

1. Lokale aftaler om velfærd: Kommunen, regionen eller staten og den enkelte velfærdsinstitution indgår aftale, der beskriver mål, rammerne og økonomien for den velfærd, der skal leveres. Aftalen gælder for en længere periode, fx 2-4 år. Institutionerne får ikke andre mål eller kontrakter end den ene.

2. Flerårige budgetter: Institutionerne flere årige budgetter, som de skal styre og har ansvar for.

3. Få bindene mål: Folketinget vedtager 2-3 nationale mål for folkeskoler, daginstitutioner, ældreplejen og andre kerneinstitutioner for vores velfærd.

4. Ledere måles for resultater: Bedre velfærd og større selvstyre forudsætter god ledelse. Ledere der ikke lever op til deres aftaler, skal som udgangspunkt ikke fortsætte.

5. Nye løsninger skal betale sig: Hvis den enkelte institution finder klogere og billigere måder at løse deres opgaver på, skal gevinsten blive på institutionen og kommunen/regionen/staten.

 

6. Stærkere tilsyn: I stedet for det nuværende kontrol-bureaukrati vil vi styrke tilsynene, så vi ved, at vores velfærd har en høj kvalitet.

7. Frivillighedsprincip: Kommuner og regioner bestemmer, hvilke områder og institutioner der skal omfattes af reformen.

Læs hele Socialdemokraties partiprogram her

Danmark er et fantastisk land. Tænk bare på alt det, vi har skabt sammen: Gratis uddannelse til alle. Grøn omstilling i verdensklasse. Et trygt og fleksibelt arbejdsmarked. Et velfærdssamfund hele verden kigger til.

Sådan er det ikke bare blevet. Sådan har vi kæmpet os til, at det skulle være. Sammen. Det er vi stolte af.

Derfor står vi fast på de værdier, der har bragt os til, hvor vi er i dag. De har vist sig leve- og modstandsdygtige over årtier. Ja sågar århundreder. Så de er helt sikkert også stærke nok til at bringe os videre. Fremad.

VI TROR PÅ FRIHED – FREMAD MED VÆRDIERNE I BEHOLD

Vi tror på, at alle mennesker er lige meget værd og fortjener friheden til at leve, som de vil. Derfor siger vi fra, når Christiansborg vil bestemme, hvad tøj vi må gå i, hvor vi må bo, og bevidst lader dobbeltstraf og børnefattigdom ramme særlige befolkningsgrupper.

Vi siger også fra, når politikere former vores skole, hospitaler og ældrepleje i det billede, at vi alle er – og skal være – ens. Vores frihed er både friheden fra tvang og friheden til forskellighed.

VI TROR PÅ MULIGHEDER

Vi tror på, at alle skal have mulighed for at gøre deres drømme til virkelighed. Børns baggrund må aldrig afgøre deres fremtid.

Derfor siger vi fra, når flygtningebørn isoleres i en uværdig tilværelse. Når børn fra bestemte boligområder tvinges gennem stopprøver i børnehaveklassen. Og når der spares på uddannelse i hele landet, så vores muligheder bliver afhængige af, hvor vi bor.

VI TROR PÅ FREMTIDEN

Vi tror på, at i morgen kan blive bedre end i går. Hvis vi vil. Derfor siger vi fra, når alvorlige udfordringer som klimaforandringerne ikke bliver taget alvorligt. Når frygten fortrænger ambitionerne og dermed reducerer politik til et spørgsmål om at passe på det, vi har.

Vi er ikke blevet et fantastisk land ved at stå stille, men ved til enhver tid at række ud efter mulighederne for at gøre fremskridt til glæde for de mange og ikke kun de få. Tør vi, kan vi skabe et grønnere, friere, stærkere Danmark.

Læs Radikale Venstres mærkesager her

NY POLITISK KULTUR

Alternativet ønsker et Danmark med en dynamisk og involverende politisk kultur. En kultur, som kan bygge en demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte. Vi ønsker, at det skal være attraktivt og muligt at involvere sig i politik, uanset om man er akademiker eller håndværker, og hvad enten man kan bidrage med otte minutter eller otte timer om dagen. Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan være med til at skabe bedre løsninger for samfundet.

Alternativet ønsker at fremme en ny politisk kultur, der er langt mere gennemsigtig, ærlig og lyttende end den nuværende. En kultur, som det er nemmere for alle at deltage i, uanset om man har lyst til at indgå i partipolitisk arbejde eller ej, og hvor borgere får præsenteret de politiske mellemregninger og ikke blot resultaterne.

Alternativet ønsker en politisk kultur, hvor der er plads til uenighed internt i partierne, men også plads til enighed på tværs af partiskel, og hvor de reelle forhandlinger og debatter, der er afgørende for et velfungerende demokrati, ikke foregår i kulissen.

Et velfungerende og dynamisk demokrati afhænger nemlig af et ægte, folkeligt engagement og hviler på fællesskabet.

Hvis vi skal gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at lave en bæredygtig omstilling, har vi brug for befolkningens opbakning og tro på, at deltagelse og engagement i politik nytter.

Heldigvis har vi en aktiv politisk befolkning. Valgdeltagelsen er stadig høj i Danmark –  både på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Og flere steder i samfundet spirer konkrete løsningsforslag på tidens udfordringer frem. Et nybrud er på vej, og enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og organisationer udviser i stigende grad et beundringsværdigt demokratisk ansvar og et folkeligt engagement.

Men selvom engagementet er stort og valgdeltagelsen høj, er der stadig åbenlyse udfordringer i den nuværende politiske kultur. Befolkningens tillid til de folkevalgte er på et historisk lavt niveau, og aldrig har så få danskere været medlem af et politisk parti. Afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og større.

Alternativet tror, at dette skyldes en politisk og mediemæssig kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder alt for meget. Politikernes lave troværdighed og mediernes tendens til at udlægge politik som et taktisk spil er med til at forværre det politiske klima. Det skader borgerne lyst til at deltage i politik og kan i sidste ende ødelægge mulighederne for at løse samfundets reelle udfordringer.

Vi har tre konkrete forslag, der skal styrke åbenheden omkring de økonomiske interesser, som præger den nuværende politiske kultur og borgernes mulighed for direkte inddragelse og deltagelse i de politiske processer:

  • Fuld åbenhed om partistøtten
  • Mulighed for borgerdrevne lovforslag
  • Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse

DET GØR VI SELV

I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis må komme indefra. Derfor har Alternativet opstillet en række ufravigelige kriterier for, hvordan vi vil operere og agere som politisk parti.

Debatdogmer
Alternativets politikere vil debattere ud fra Alternativets debatdogmer. Vi tror nemlig ikke på, at politikere skal være alvidende orakler, der ikke kan indrømme, at der er noget, de ikke ved, eller at politikere ikke kan anerkende et godt argument, selvom det måtte komme fra en politisk modstander.

Alternativets debatdogmer:

  • Vi vil gøre opmærksom på både fordele og ulemper.
  • Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er.
  • Vi vil fremhæve de værdier, som ligger bag vores argumenter.
  • Vi vil åbent indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi har taget fejl.
  • Vi vil være nysgerrige overfor dem, vi samtaler og debatterer med.
  • Vi vil åbent og sagligt argumentere for, hvordan Alternativets politiske visioner kan nås.

Mediedeklaration
Alternativet anerkender, at borgere kun kan inddrages og engageres i politik, hvis de rent faktisk hører om det. Her spiller medierne en afgørende rolle som formidler, fortolker og kritisk vagthund på borgernes vegne. Alternativet vil bruge medierne aktivt  og vil derfor også gøre sig taktiske overvejelser omkring kommunikation af budskaber. Vi vil lave en mediedeklaration, som præcist fortæller om hvad, hvordan og hvorfor,    vi kommunikerer et budskab til et eller flere medier. På den måde sikrer vi åbenhed omkring Alternativets overvejelser. Borgere, politiske kommentatorer og andre interesserede vil derfor altid kunne læse om vores bevæggrunde for at fortælle en historie til et bestemt medie eller en bestemt journalist på en bestemt måde.

Lidt populært kan man sige, at Alternativet også laver spin – vi fortæller bare åbent om det.

Åbenhed i processen
Alternativet vil indgå i politiske forhandlinger med det klare mål at inddrage borgerne i hele processen og fortælle, hvordan de enkelte forhandlingsresultater er opnået. Alternativet vil således altid fortælle åbent om mellemregningerne i politiske forhandlinger.

Politisk ombudsmandsråd
Alternativet vil oprette et ombudsmandsråd, som skal fungere som Alternativets politiske vagthund. Ombudsmandsrådet vil bestå af 3–4 offentlige debattører med en mediemæssig, politisk eller retorisk baggrund. Ombudsmandsrådet skal være eksterne anmeldere af Alternativet. Det er dem, som skal holde Alternativet op på, at vi gør, som vi siger – og siger, hvad vi gør. Ombudsmandsrådet vil en gang om året offentliggøre en vurdering af Alternativets evne til at leve op til egne værdier og give konstruktive forslag til, hvordan vi kan blive bedre.

De fire ovenstående punkter er Alternativets interne præmisser for, hvordan vi som parti vil udøve ny politiske kultur. Det er vores håb, at vi ved at gå forrest kan inspirere andre partier, politikere og medier til at overveje, hvordan også de kan bidrage til at udvikle en bedre politisk kultur.

VIDEREUDVIKLING AF DEMOKRATIET

Alternativet vil arbejde for en ny politisk kultur i hele samfundet – både i de politiske partier, i lovgivningsarbejdet og hos den enkelte borger.

Fuld åbenhed om partistøtten
Der må ikke herske tvivl om, hvorvidt de politiske beslutninger er påvirket af økonomiske donationer fra erhvervslivet, organisationer eller andre, der har en interesse i, at politikken ser ud på en bestemt måde.

Alternativet mener, at der skal være fuldstændig åbenhed om alle donationer ud over det almindelige  medlemskab for at øge tilliden mellem befolkning og politikere markant. Som det er nu, er der kun åbenhed om donationer over 20.000 kr., og der er mange smuthuller, der gør det muligt at donere millionbeløb uden, at det kommer frem, hvem der står bag støtten. Vi mener, at befolkningen har krav på at vide, hvor pengene kommer fra.

Mulighed for borgerdrevne lovforslag
I Alternativet mener vi, at der er god demokratisk mening i at lytte til borgerne. I dag har borgere kun begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen. Den mulighed skal udvides radikalt, således at borgere kan foreslå nye lovforslag direkte til Folketinget.

I Finland har et samarbejde mellem et frivilligt drevet initiativ og parlamentet skabt platformen Åbent Ministerium (Avoin ministeriö). Her kan borgere såvel som etablerede organisationer indsende nye lovforslag, som efter en screening og formel godkendelse i justitsministeriet bliver lagt til afstemning online. Opnår forslaget 50.000 stemmer, skal det i behandling i parlamentet på linje med andre lovforslag. Denne proces har indtil videre ført til, at fem lovforslag er sendt i behandling. Borgernes stemmer legitimeres via en webbaseret infrastruktur, som svarer til NemID og garanterer, at hver borger kun har én stemme.

Alternativet vil arbejde for, at et tilsvarende projekt bliver en realitet i Danmark. Vi mener, det vil styrke forbindelsen mellem Christiansborg og befolkning, udvikle borgernes lyst til at engagere sig og føre til gode, nyskabende lovforslag.

Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse
Danmark skal være førende indenfor udvikling og forskning i demokratiske processer, borgerinddragelse og politikudvikling. For at blive det, skal vi som samfund hele tiden undersøge og udfordre vores forståelse af demokrati og politik. Kun på den måde sikrer vi, at vi hele tiden forbedrer den demokratiske organisering og beslutningsprocesserne.

Alternativet ønsker derfor at etablere en forsknings- og vidensinstitution inspireret af det nedlagte Teknologiråd og det eksisterende MindLab. Vi kalder denne praksisorienterede forskningsinstitution Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse. Centeret skal bestå af både forskere og praktikere og løbende involvere borgerne. Det skal have base på Christiansborg for at fremme samarbejde med ministerier og partier. Centerets opgave vil være at indsamle viden både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt samt at præsentere og teste nye løsninger på demokratiske udfordringer i samarbejde med Folketing, ministerier, regioner og kommuner.

Friere rammer for kommunerne
Innovation og nytænkning forudsætter, at man er villig til at eksperimentere og afprøve nye løsninger. Det gælder ikke kun i erhvervslivet. Alternativet ønsker at give kommunerne friere rammer til at afprøve forskellige tiltag vel vidende, at ikke alle forsøg bliver succeser. Det vigtigste er, at vi som samfund lærer af både vores fejl og succeser, og at vi videreudvikler vores idéer til nye og bedre tiltag.

Vi ønsker derfor at give borgerne i en kommune langt større mulighed for at forfølge de idéer og drømme, de har. Hvis en kommune fx ønsker at indføre gratis internet til alle husstande eller gratis offentlig transport, skal det være muligt – også selvom det kan medføre, at skatten i den pågældende kommune hæves. I begyndelsen af det 20. århundrede var  progressive kommuner pionerer for udviklingen af det velfærdssamfund, vi kender i dag. Alternativet ønsker, at kommunerne her i det 21. århundrede igen skal være med til at skabe de nye løsninger, der udvikler vores samfund.

Læs hele Alternativet partiprogram her

VORES VEJ ER RØD OG GRØN

Skal vi have et samfund, hvor afstanden mellem rig og fattig bliver større, hvor store virksomheder og banker får så stor magt, at de truer demokratiet, og hvor forurening af vores fælles klode fører til voldsomme klimaforandringer og mennesker på flugt?

Eller skal vi holde fast på, at vi vil et samfund, hvor alle har lige muligheder for et godt liv med uddannelse, sundhed og en tryg alderdom? Hvor unfair monopoler, skattely og grådighed bekæmpes? Og hvor vi passer på klimaet og ikke mindst på hinanden, uanset hvilke forudsætninger vi er født med?

I SF ved vi godt, hvad vi vælger!

Vi er et rødt og grønt parti, som vil forandre Danmark og skabe håb for de kommende generationer.

Danmark skal igen være et grønt foregangsland. Vi skal sætte kursen og ikke bare nølende følge trop. Det er helt afgørende, at vi passer bedre på miljøet, udvikler grønne løsninger og går forrest i klimakampen.

Alle skal have lige mulighed for at forfølge sine drømme, uanset hvilken baggrund man har. Derfor vil vi styrke velfærden og bekæmpe den stigende ulighed. Vi skal stå sammen og tage ansvar for de svagest stillede i Danmark og i Verden.

Vi vil gøre op med stress-samfundet. Børn og unge skal ikke bombarderes med test og tårnhøje forventninger, og vores arbejde skal give plads til familielivet. Der er kort sagt brug for meget mere ro på.

Samtidig vil vi styrke demokratiet, Danmarks engagement i EU og den internationale kamp for menneskerettigheder.

Derfor går SF til valg på at sikre en ny rød-grøn regering, der kan bringe Danmark fremad og sørge for, at vi både tager hånd om miljøet og styrker velfærdssamfundet, så alle kommer med.

Vi kan skabe en bedre fremtid. Vejen frem er rød og grøn. Vil du være med?

Læs om alle SF’s mærkesager her

Skat og finans

Vi vil et grønt samfund, der sætter mennesker først. Et rødt samfund, der prioriterer lighed og fællesskab. Et demokratisk samfund bygget på rettigheder.

 

Sammen mod ulighed

Finans- og skattepolitik skal give mere lighed og velstand til alle. Når eksempelvis nedskæringer i topskat eller kontanthjælp øger afstanden mellem rig og fattig, så går det ud over os alle sammen. De, der er heldige at have job og arbejdsevne, kan jo miste begge dele. Hvis dette medfører fattigdom, vil det skræmme mange til at acceptere elendige arbejdsvilkår. Derfor gavner lighed os alle sammen.

Mere demokratisk kontrol med værdierne

Når politikerne sælger ud af vores olie eller DONG, så overtager private aktionærer kontrollen med vigtige dele af vores samfund. De går efter profit snarere end samfundets bedste. I stedet bør Danmarks værdier høre fællesskabet til. Et fællesskab, som vi alle sammen skal bidrage til via skatten – også de multinationale selskaber.

Offentlig produktion med omtanke

Den offentlige sektor skal give vigtigt modspil til en privat sektor, der sætter profit over alt andet. Derfor vil Enhedslisten arbejde for, at der tages hensyn til miljøet, til beskæftigelsen og til menneskers livskvalitet, når det offentlige producerer eller indkøber varer og services.

Læs meget mere om Enhedslistens partiprogram her

Hvem stemmer du på til Folketingsvalget?

Hold dit netværk orienteret